Prævention med hormoner og risiko for blodprop

P-piller, P-ring og P-plaster indeholder alle sammen to hormoner: østrogen og gestagen.

I det efterfølgende vil jeg koncentrere mig om at skrive om P-piller, da P-ring og P-plastre bruges mindre og mindre, hvorimod 80% af alle danske kvinder tager P-piller på et tidspunkt i deres liv.

Østrogenet er det samme i stort set alle P-piller, men gestagenet er forskelligt – ellers ville alle P-pillemærker jo også være ens.

De virker alle på samme måde:

Det kunstige østrogen ligner det naturlige østrogen så meget, at den ”termostat” i hjernen, som holder østrogenmængden i blodet ret konstant, opfatter det som om, at der er for meget østrogen i kroppen.

Og lige som termostaten skruer ned for radiatoren, når der bliver for varmt i stuen, så skruer hjernen ned for kroppens egen østrogenproduktion, når Du tager P-piller; det vil sige skruer ned for æggestokkene, hvor ægudviklingen går i stå.

Man kan sige, at æggestokkene ”går i dvale”.

Gestagenet undertrykker dét hormon i hjernen, som står for at sikre ægløsning, så P-piller forhindrer både ægudvikling og ægløsning.

Hvor sikre er P-piller

Du vil i indlægssedler og artikler på nettet se, at der kun er 1 ud af hver 1000 kvinder, som bliver gravide inden for det første år, de bruger P-piller. Så de er alle rigtigt gode til at forhindre graviditet – hvis Du altså husker at bruge dem.

For de lave tal er alle hentet fra videnskabelige undersøgelser, hvor deltagerne altid huskede præventionen, aldrig kastede op, aldrig havde diarré eller på anden måde var syge.

Men sådan er den virkelige verden jo ikke. Når man tager højde for dén, så er der 80 kvinder ud af 1000, som bliver gravide det første år, de bruger P-piller.

Så er Du slem til at glemme P-pillerne, skulle Du måske overveje en præventionsform, Du ikke skal huske.

P-piller og risiko for blodpropper

Det har i mange år været kendt, at brugen af prævention, som indeholder østrogen, øger risikoen for blodprop i ben, lunger, hjerte og hjerne.

Denne risiko påvirkes i forskellig grad af det andet hormon, gestagenet, så nogle gestagener – de gamle – reducerer risikoen en del, medens andre – de nyeste – ikke gør det.

Så når der tales om 2., 3. og 4.generations P-piller, siger man noget om, hvor gammelt gestagenet ér – og dermed, hvor stor risikoen for blodprop er.

 

P-pille generation/gestagen/P-pille-eksempler	Forøget risiko for blodprop i forhold til kvinder, som ikke bruger P-piller
2.gen Levonorgestrel (Microgyn/Malonetta) Norgestimat (Cilest)	3 gange forøget
3.gen Gestoden (Minulet, Gestinyl, Harmonet) Desogestrel (Marvelon,Femistad,Gracial) Etonogestrel (Nuvaring (P-ring))	6 gange forøget
4.gen Drospirenon (Yaz, Yasmin, Movinella)	6 gange forøget
Uden for generation Dienogest (Qlaira) Cyproteronacetat (Diane Mite) Norelgestromin (Evra (P-plaster))	4-5 gange forøget 6 gange forøget 7 gange forøget

Risikoen for at få blodprop stiger, jo ældre Du bliver – også uden hormoner – og under graviditet og barsel:

 

	Alder 15 år	Alder 25 år	Alder 40 år	Alder 50 år	Graviditet	Barsel
Så mange ud af 100.000 kvinder vil opleve en blodprop uden hormoner	20	50	100	120	30	300-400

Et eksempel: hvis ingen af de 20.000 kvindelige studerende på Århus Universitet brugte P-piller, ville 10 af dem alligevel opleve at få blodprop. De er nemlig i gennemsnit 25 år gamle.

Hvis de til gengæld alle tog P-pillerne Microgyn eller Cilest, ville 30 af dem få blodprop.

Måske vil Du fokusere på, at der er tale om en tredobling og ikke have lyst til at tage P-piller.

Eller Du vil lægge vægt på, at Du har det godt med P-piller, og at 20 ekstra ud af 20.000 ikke er noget stort tal.

Det er jo i sidste instans kun Dig selv, som kan afgøre, om det er det ene eller det andet tal, som betyder noget for Dig.

P-piller, P-ringe og P-plastre øger risikoen for blodprop i ben og lunger hos alle brugere; risikoen for blodprop i hjertet og hjerne øges kun hos kvinder, der ryger og/eller har sukkersyge.

Hvem frarådes at bruge P-piller

Nogle kvinder har allerede på forhånd en så forøget risiko for blodprop, at de helt må frarådes at benytte P-piller.

Passer nogen af de næste beskrivelser på Dig, har Du en uacceptabelt forøget risiko for blodprop ved brug af P-piller, og Du vil således ikke kunne få recept på P-piller hérfra.

• Hvis Du er overvægtig med BMI mere end 35
• Hvis Du er over 35 år og ryger
• Hvis Du er over 35 år og først ophørt med at ryge inden for de sidste 12 måneder
• Hvis Du har eller har haft blodprop i ben, lunger eller hjerne
• Hvis vi véd, at Du har en arvelig øget risiko for blodprop (Leiden faktor 5, Protein C- og S-mangel)
• Hvis Din far, mor, søster eller brødre har haft blodprop, da de var yngre end 45 år
• Hvis Du har migræne med aura (forvarsler)
• Hvis Du har et forhøjet blodtryk, som ikke er stabilt reguleret
• Hvis Du har insulinbehandlet sukkersyge
• Hvis Du sidder i kørestol eller på anden måde kan bevæge Dig meget lidt
• Hvis Du står for at skulle gennemgå en større operation, hvor Du efterfølgende vil være inaktiv

Du kan således godt bruge P-piller, såfremt Du er ryger, blot Du er under 35 år, ligesom der ikke synes at være nogen øget risiko for Dig, såfremt Dit nære familiemedlem fik blodprop som ældre (over 45 år).

Men jeg vil nu i dé situationer anbefale Dig at overveje en præventionsform, som ikke øger risikoen for blodprop.

Betyder østrogenmængden i P-præventionen ikke noget

Der findes P-piller med 20, 30 og 35 mikrogram kunstigt østrogen. Undersøgelser har dokumenteret, at der ikke er nogen forskel i blodpropsrisiko på de tre styrker.

Der gælder, at jo lavere østrogenindholdet er, jo større er risikoen for uregelmæssige blødninger, mens Du tager pillerne.

Så hvis Du bløder på en P-pille med lavt østrogen, kan Du uden øget risiko for blodprop forsøge at skifte til en P-pille med 30 eller 35 mikrogram.

P-piller og kræft

P-pillebrug beskytter mod kræft i æggestokkene, i livmoderhulen, i tarm, lymfekræft og kræft i knoglemarv. Denne beskyttende effekt holder sig i op til 30 år efter, at Du er holdt op med P-pillerne.

P-pillebrug øger risikoen for brystkræft og livmoderhalskræft. Det kan være betryggende for Dig at vide, at den øgede risiko er forsvundet igen 5 år efter, at Du er holdt op med at bruge P-pillerne.

Med hensyn til brystkræft skal Du huske på, at når Du er under 35 år, er Din risiko i udgangspunkt meget lille. Der er ikke de sidste år fundet tilfælde af brystkræft i Danmark hos kvinder på 25 år og derunder.

Er Du ud af en familie med arvelig brystkræft (BRCA-fejl), vil jeg anbefale Dig en anden præventionsform end P-piller.

Antallet af tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark topper omkring 30-års alderen, hvor der bliver opdaget 30 nye tilfælde hos 100.000 kvinder om året.

En del af disse kvinder har taget P-piller. Risikoen ser ud til at fordobles ved brug af P-piller.

Er Du vaccineret mod HPV-virus, er Din risiko naturligvis mindre.

Hvad er de andre bivirkninger ved P-prævention

Du kan læse om de hyppigste bivirkninger på www.minmedicin.dk.

Hér vil jeg blot nævne nogle af dé bivirkninger, jeg hyppigst hører om i Klinikken hér.

Vægtøgning er et tilbagevendende spørgsmål, hvor en hel del kvinder har erfaring med, at de tager på, når de tager P-piller. På den anden side er der ingen videnskabelige undersøgelser, som har kunnet demonstrere en sådan vægtøgning.

Oplever Du, at Din vægt går op, mens Du tager P-piller, kan man forestille sig, at den skyldes, at nogle gestagener kan stimulere appetitten, ligesom de kan give anledning til en let væskeophobning i kroppen.

Hovedpine/migræne i P-pillepauserne skyldes dét fald i østrogen i blodet, som sker, mens Du holder pause. Hovedpinen kan reduceres ved, at Du holder færre pauser (se senere).

Uren hud bliver som oftest bedre på P-piller, da de får mængden af mandligt kønshormon – som er med til at give bumser – til at falde. Men igen er der mærker, som kan forværre den urene hud og nogle, som faktisk er lavet til at holde bumser og uønsket behåring nede.

Humørsvingninger, irritabilitet og påvirkning af lyst til sex er beskrevet i indledningen.

Oplever Du sådanne forandringer, efter Du er begyndt på prævention med hormoner, bør Du tale med Din egen læge eller os om alternativer.

Jeg ser ikke så sjældent især yngre og hyppigt ret tynde kvinder, som bruger P-piller, og som oplever tørhed i skeden og tegn på blærebetændelse, især under og efter samleje; ja nogle får blod i urinen efter samleje.

Disse gener skyldes, at P-pillerne simpelthen har lukket så kraftigt ned for østrogenproduktionen, at slimhinder i skede og blære bliver tynde – lige som hos ældre kvinder, hvis østrogen forsvinder i forbindelse med overgangsalderen.

Men i modsætning til de ældre kvinder, vågner Dine æggestokke op igen, når Du holder op med P-pillerne.

Så hér anbefaler jeg en præventionsform, som ikke påvirker æggestokkene og deres naturlige østrogenproduktion; det kunne være en hormonspiral eller en almindelig kobberspiral.

Nogle yngre kvinder er så glade for deres P-piller i øvrigt og ønsker ikke at skifte; de får tilbudt behandling med østrogen i skeden, så deres slimhinder bliver normale på trods af P-pillebehandlingen.

Er der anden medicin, som påvirker P-pillers effekt

Epilepsimedicin, for eksempel Lamictal, nedsætter effekten af P-piller, så Du risikerer at blive gravid, selv om Du tager P-pillerne rigtigt. Så hér anbefales Du at finde en anden form for sikker prævention så som en Mirena-spiral.

Hvis Du i eksamenssituationer bruger Modafinil, skal Du være opmærksom på, at Modafinil også nedsætter effekten af P-piller.

Hvordan skal Du tage P-piller

Du kan stadigvæk høre nogle fortælle Dig, at det er vigtigt, at Du holder den månedlige pause med P-pillerne. Dén holdning gik man væk fra for 20 år siden.

Der er ikke andre eller flere bivirkninger ved brug uden pauser end ved brug med pauser.

I USA findes der P-piller så som Seasonale, som kvinden tager i 84 dage uden pause.

Faktisk er der tale om en almindelig Microgyn-pille, som man blot har puttet i nogle større æsker.

Der er sådan set ikke noget til hinder for, at Du tager P-piller uden pauser året rundt; men risikoen ér, at Du pletbløder, når Du er henne i tredje måned uden pauser.

Pletblødningerne er ikke farlige og holder op igen, når Du er over et halvt år henne.

Mange unge kvinder tager deres P-piller hver dag, indtil de får blødning, hvor de så holder deres pause. Og noterer tidspunktet på smartfonen.

Efter pausen begynder de igen og holder pause ved næste blødning.
Efter nogle måneder har de overblik over, hvornår blødningen plejer at komme, og så lægger de deres pauser fast på dét tidspunkt.

På denne måde har de kun blødning 3-6 gange om året i stedet for de traditionelle 12.

Døjer Du med smerter, når Du bløder, har Du endometriose eller får Du migræneanfald i P-pillepauserne, anbefales Du at holde så få pauser som muligt – og så bare holde pause i 4 i stedet for 7 dage.

Hvad gør Du, hvis Du glemmer at tage P-pillerne

Der findes en gratis app – Practio – som blandt andet indeholder en beskrivelse af, hvordan Du gør, hvis Du har glemt at tage én eller flere P-piller. Eller benytter nødprævention.

Download dén, så har Du altid den rigtige information ved hånden.