Menstruationssmerter

Vi deler vanligvis menstruationssmerter op i to grupper:

• dem, der ikke er forårsaget af sygdom
• dem, der er følge af sygdom

Hvad er årsagen til de almindelige menstruationssmerter?

Under menstruationen dannes der i livmoderen nogle stoffer, som hedder prostaglandiner.

Nogle af dem – vi kan kalde dem ”de blødende” – skal sørge for, at Du får afstødt slimhinden rigtigt, hvorimod andre – ”de størknende” – skal sikre, at Du ikke forbløder.

Én af måderne, hvorpå ”de blødende” sørger for, at slimhinden kommer ordentligt ud, ér, at de får livmodervæggen, som jo er en muskel, til at trække sig sammen.

Hos nogle kvinder trækker musklerne i livmodervæggen sig så kraftigt sammen, at de også klemmer af for blodtilførslen til livmoderen. Så mangler musklerne ilt og dette udløser smerter.

Du har sikkert være ude for at falde i søvn, hvor Du har ligget på det ene ben, så blodtilførslen er blevet klemt; så sover benet, nogle gange så det ligefrem gør ondt, og Du ikke kan støtte på benet.

Mekanismen ved menstruationssmerter er den samme – bare værre.

Hvad kan man gøre ved de almindelige menstruationssmerter?

De såkaldte gigtpræparater – for eksempel Ibuprofen, Ipren eller Naproxen – hæmmer dannelsen af dét prostaglandin, som er ansvarligt for de kraftige sammentrækninger.

Det er vigtigt, at Du begynder at tage tabletterne, inden Du begynder at få ondt.
For er prostaglandinet først dannet og har sat gang i smerterne, er de meget sværere eller umulige at slå ned.

Hvis Du har regelmæssige menstruationer, er det en god idé at begynde 8 – 12 timer, før Du forventer, at menstruationen begynder.

Du kan tage 400 mg Ipren/Ibuprofen 3-4 gange dagligt eller 500 mg Naproxen 3 gange dagligt, gerne sammen med to Panodil (500 mg). Dette fortsætter Du med i 3-4 dage til de værste kramper er ovre.

Gigtpræparaterne har også dén fordel, at de mindsker styrken af Dine menstruationer, så de ikke bliver så kraftige.

Hvis Du lider af mavesår eller af anden årsag ikke tåler gigtmedicin, må Du nøjes med at tage Panodil.

Hvis Du har behov for sikker prævention, er hormonspiralen Mirena, minipillen Cerazette eller en 2.generations P-pille en god behandling af menstruationssmerter.

Hvis Du ønsker at forsøge med såkaldt naturmedicin, har gurkemeje vist sig at have samme – men ikke så kraftig – effekt på prostaglandinerne som gigtpræparaterne. Den hyppigst anvendte dosis er 500 mg tre gange dagligt i 2 uger op til menstruationen.

Fysisk træning øger produktionen af kroppens egne morfinlignende, smertestillende stoffer (endorfiner), hvilket forklarer, hvorfor mange kvinder med menstruationssmerter har glæde af en eller anden form for motion/træning under menstruation.

Hvis ikke ovenstående hjælper på Dine smerter, bør Du have foretaget en scanning af Dit underliv her hos os for at sikre, at der ikke ligger sygdom til grund for Dine smerter.

Hvilke sygdomme kan give menstruationssmerter?

De hyppigste sygdomme/tilstande, som kan medføre menstruationssmerter, er

• endometriose
• adenomyose
• fibrom i livmoderhalsen
• fibrom i livmoderhulen
• forsnævret livmoderhals som følge af operation
• underlivsbetændelse
• sterilisation med clips på æggelederne

Hvorledes behandles disse menstruationssmerter?

Her er det den udløsende, underliggende årsag, som skal behandles.

Behandlingen af de to første årsager er grundigt beskrevet hér.

Sidder en polyp eller en muskelknude (fibrom) så uheldigt, at den i forbindelse med menstruation ryger ned og lægger sig i livmoderhalskanalen, kan den lukke delvist af for blodet fra livmoderhulen.

Dels betyder dette, at blodet bliver inde i livmoderhulen og giver anledning til spænding, som gør ondt. Dels vil livmoderen trække sig kraftigere sammen for at komme af med blodet, hvilket også medfører smerter.

Behandlingen vil hér være at fjerne polyppen/muskelknuden.

Nogle muskelknuder ligger inde i livmoderhulen og hænger kun fast i væggen med en tynd stilk. Livmoderens sammentrækninger under menstruationen vil sammen med blodet skubbe muskelknuden ned mod livmoderhalskanalen. Men da muskelknuden jo sidder fast i den anden ende, bliver der trukket i stilken og dermed i livmodervæggen – hvilket kan gøre ganske ondt.

Også hér vil behandlingen være at fjerne muskelknuden.

Forsnævret livmoderhals kan optræde efter for eksempel kegleoperation eller kejsersnit.

Hér vil løsningen være at sikre, at blodet frit kan komme ud af livmoderhulen ved at udvide livmoderhalskanalen – i lokalbedøvelse.

Underlivsbetændelse kan give sammenvoksede og lukkede æggeledere.

Hos 80% af alle kvinder løber der under menstruationen også blod ud igennem æggelederne (”baglæns menstruation”).

Hvis æggelederne er lukkede, møder blodet modstand ude i æggelederen, som derfor spændes ud, hvilket giver anledning til smerter.

Mekanismen er den samme hos dé kvinder, som oplever menstruationssmerter efter, at de er blevet steriliserede.

Her er det bare dé clips og ikke en betændelse, som lukker æggelederne af.

Kvinder, som rammes af dette problem, kan beskrive, hvorledes de aldrig har været generet af menstruationssmerter – indtil de blev steriliserede.

Som hos kvinder med endometriose kan kvinder, som i mange år har haft medicinkrævende menstruationssmerter, udvikle muskelsmerter i underlivet. Ligesom, når Du udvikler hovedpine af at bruge briller med forkert styrke; dér er det jo heller ikke hjernen, der er noget galt med.

Sådanne muskelsmerter forsvinder nødvendigvis ikke af, at smerterne fra livmoderen behandles – selv om den udløsende årsag forsvinder.

Hér kan det blive nødvendigt for Dig med en behandling hos en fysioterapeut med specialuddannelse i at behandle dén slags smerter.