Celleforandringer på livmoderhalsen

Hvad er screening for livmoderhalskræft?

I Danmark har man for flere år siden besluttet at tilbyde kvinder screening for livmoderhalskræft.

Screening betyder, at kvinder mellem 23 og 65 år tilbydes en celleprøve fra livmoderhalsen hvert tredje år, hvor man så på basis af resultatet af prøven udvælger de kvinder, som bør undersø­ges nærmere.

Hensigten med screeningsprogrammet er at finde og behandle forstadier til kræft, inden de udvikler sig til egentlig kræft. Screeningsprogrammet har nedbragt hyppigheden af livmoderhalskræft betydeligt.

Hvad betyder det, når Du får at vide, at Du har celleforandringer?

Når Du er henvist til gynækolog, skyldes det, at der er fundet ikke-normale celler i prøven fra Din livmoderhals.

Sådanne celler beskrives enten som egentlige forstadier til kræft (dysplasi) – det, vi oftest for­står ved ”celleforandringer” – hvilket ikke er det samme som, at Du har fuldt udviklet kræft.

Eller de beskrives som atypiske celler – hvilket blot betyder, at de ikke er typiske. Denne type celler kan repræsentere helt ligegyldige følger efter en fødsel, en let infektion eller lignende. Men de kan også være et tegn på, at der findes egentlige forstadier på livmoderhalsen.

For at undgå at kvinder med de ligegyldige atypiske celler bliver gjort unødvendigt nervøse og sendt til undersøgelse hos gynækolog, har man de sidste år undersøgt celleprøven, som viser atypiske celler, for det virus (HPV), som kan fremkalde forstadier og kræft.

Herefter er det kun de kvinder, som har det kræftfremkaldende virus i celleprøven med de aty­piske celler, som skal undersøges nærmere.

Har Du atypiske celler uden virus, skal Du blot fortsætte de sædvanlige tre-årige kontroller.

Hvad er årsagen til celleforandringer?

For at der kan opstå kræft eller forstadier hertil (celleforandringer) på livmoderhalsen, skal Du være blevet smittet med en særlig type virus, HPV = Humant Papillom Virus, på dansk vortevirus.

Der findes over 100 typer af HPV, og det er langt fra alle, som giver anledning til celleforandringer.
Typerne er navngivet med numre, og vi ved i dag, at nogle bestemte typer kan være kræftfremkaldende. Specielt nummer 16 er en kras­børstig type.
Andre HPV-typer, for eksempel nummer 6 og 11, giver ikke anledning til celleforandringer, men der­imod til kønsvorter (kondylomer).

Mange steder i kroppen dannes der hver dag anlæg til kræft, som imidlertid meget sjældent får lov at udvikle sig, fordi immunforsvaret tager sig af at fjerne kræftanlæggene på et meget tidligt stadium.
De kræftfremkaldende HPV-typer trænger ind i cellerne i slimhinden på livmoderhalsen, hvor de ændrer på slimhindecellernes arvemateriale (DNA) og dermed deres modstandskraft, såle­des at den sædvanlige udryddelse af kræftanlæg ikke fungerer, som den plejer.

HPV er meget udbredt; man anfører traditionelt i den videnskabelige litteratur, at 80% af alle kvinder møder virus på et eller andet tidspunkt i deres liv. I et samfund som det danske kan man som udgangspunkt gå ud fra, at alle seksuelt aktive kvinder møder HPV mindst een gang i deres liv.

I langt de fleste tilfælde klarer Dit immunforsvar at fjerne virus, uden at det har givet anledning til symptomer. Men hos nogle kvinder bider infektionen sig fast og bliver kronisk, og det er denne kroniske infektion med de alvorlige HPV-typer, som kan give anledning til celleforandringer og egentlig kræft.

Hvorledes bliver man smittet med HPV?

HPV smitter ved ubeskyttet samleje. Infektionen er ofte usynlig og uden symptomer hos både manden og kvinden, så den kan have været tilstede i årevis, inden den giver sig udtryk i for­stadier.

Det kan således ikke afgøres, hvornår Du er blevet smittet og heller ikke nødvendigvis hvem, Du er blevet smittet af.

Hvorledes undersøger gynækologen Dig for celleforandringer?

Undersøgelsen kan deles op i fire trin:

  • først ses livmoderhalsen efter med et undersøgelsesmikroskop, et såkaldt kolposkop, da det ofte er nødvendigt at forstørre billedet 10-15 gange for overhovedet at kunne se eventuelle celleforandringer
  • derefter lægges der lokalbedøvelse i livmoderhalsen med en kanyle, som er lige så tynd som dén, tandlæger benytter i mundhulen. Du vil kunne mærke stikket, hvorimod selve indsprøjtningen foretages så langsomt, at Du ikke mærker til den
  • når lokalbedøvelsen har fået lov at virke, tages prøverne; først en skrabeprøve fra livmoderhalskanalen og derefter små vævsprøver (biopsier) på størrelse med svovlet på en kamintændstik fra den synlige del af livmoderhalsen. Da Du ikke er fuldt bedøvet, vil Du kunne mærke, at Du får taget prøverne – men det kommer ikke til at gøre ondt overhovedet
  • endelig lukkes eventuelle små blodkar med en lille brænder.

Bedømmes blødningen til at være mere end normalt, kan det blive nødvendigt at lukke det blødende kar med et sting eller to. Trådene går i opløsning af sig selv efter 12-14 dage.

Læs Patientvejledning i undersøgelse for celleforandringer

Hvornår i Din cyklus er det mest hensigtsmæssigt at undersøge for celleforandringer?

Det giver sig selv, at Du ikke må have menstruation, når Du skal undersøges, da jeg i så tilfælde ikke kan se Din livmoderhals ordentligt efter.

Det bedste tidspunkt at undersøge Dig på er de første 10-12 dage, efter Din menstruation er slut. Kommer Du for tæt på en forventet menstruation, er vævet i livmoderhalsen (ligesom resten af livmoderen) meget blodfyldt, og Du vil derfor lettere kunne bløde efter prøvetagningen.

Hvis Du tager P-piller og ser ud til at skulle holde pause, lige op til Du skal til undersøgelse, skal Du blot lade være med at holde pause, men gå direkte til den næste blisterpakning i P-pille-pakken.

Det samme kan Du gøre, såfremt Du skal have blødning de første 2 uger efter undersøgelsen; der er jo ikke grund til at bløde fra sårene og have menstruation samtidigt.

Kan Du blive undersøgt, såfremt Du er gravid?

Ja, det kan Du sagtens – Du vil blot ikke få foretaget skrabeprøven fra livmoderhalskanalen.

Hvad skal Du passe på efter undersøgelsen?

Når der er taget vævsprøver, er der jo kommet nogle små sår på livmoderhalsen, som kan bløde aftagende en lille uges tid. Blødningen må ikke blive lige så kraftig som en menstruation og skal aftage i løbet ef ugen.

På undersøgelsesdagen bør Du ikke cykle, køre knallert eller ride, og i de første 2 uger efter undersøgelsen bør Du ikke bruge tampon, tage karbad, gå i svømmehal eller have samleje i skeden.
Herudover kan Du leve helt, som Du plejer.

Hvis Du i ugen efter undersøgelsen får:

  • kraftig blødning
  • ildelugtende udflåd (”som på havnen i Gilleleje”)
  • feber

skal Du kontakte Klinikken på telefon eller via E-mail-konsultationen. Hvis Du ikke kan få svar fra mig hurtigt nok ad disse veje, skal Du kontakte lægevagten eller tage på skadestuen.

Hvad sker der efter undersøgelse og prøvetagning?

Vævsprøverne bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse hos patologerne på Hillerød Hospital. Svaret vil foreligge indenfor 7-10 dage og sendes til Dig på vort lukkede E-mailkonsultationssystem.

Er der celleforandringer, vil disse blive graderet efter, hvor svære de er: lette, moderate, svære eller meget svære.
Lette celleforandringer behandles ikke, da de hos 75% af raske kvinder bliver fjernet af immunsystemet.

I tilfælde af lette celleforandringer skal Du blot have taget en ny celleprøve hos Din egen læge efter ½ år for at sikre, at de er forsvundet.

Hvad foregår der ved en kegleoperation?

Får Du konstateret moderate, svære eller meget svære celleforandringer. vil Du blive tilbudt en kegleoperation. Den foregår i nøjagtigt samme lokalbedøvelse, som Du fik taget prøver i, og her fjernes en 15-20 mm stor vævskegle, som indeholder den nederste del af livmoderhalskanalen, hvor celleforandringerne sidder.

Vævskeglen fjernes med en lille el-slynge som samtidigt lukker eventuelle blødende blodkar. Efter vævskeglen er fjernet, svitses de slimhindekanter, som sidder tilbage på livmoderhalsen, således at celleforandringer, som måtte nå helt ud til kanten af vævskeglen, også bliver fjernet.

Indgrebet tager 10-15 minutter, og Du kan sagtens køre videre på arbejde eller køre hjem i bil.

Læs Patientvejledning i kegleoperation

Hvordan skal du forholde Dig efter kegleoperationen?

Du får ikke ondt, når lokalbedøvelsen efter 1–1½ time holder op med at virke.
Du vil kunne forvente sparsom blødning samt gulligt tyndt udflåd (som væsken i en vabel) i et par uger efter behandlingen.

Efter kegleoperationen vil der være et sår på livmoderhalsen, som hele i løbet af 12–14 dage, hvor sårskorpen falder af ligesom på alle andre typer overfladiske sår. I forbindelse med at sårskorpen falder af, kan der kommer lidt mørkt/sort væv ud af skeden, og Du vil kortvarigt kunne bløde.

Forholdsreglerne i disse 14 dage er de samme som efter prøvetagningen – blot bør Du ikke cykle (spinning), ride, svømme, løbe på ski eller elske i hele perioden.

Hvis Du tager P-piller, så udskyd menstruationen til efter helingen er overstået.

Kan Du få foretaget kegleoperation, såfremt Du er gravid?

I tilfælde af egentlig kræft skal den gravide naturligvis opereres, men ellers er svaret Nej.

Får Du konstateret celleforandringer, medens Du er gravid, vil Du blive tilbudt nogle ekstra kontroller i løbet af graviditeten, hvor Du vil få set livmoderhalsen efter og taget ekstra celleprøver.

Du vil også blive tilbudt undersøgelse 8-12 uger efter fødsel, og er der fortsat behandlingskrævende celleforandringer på det tidspunkt, vil Du blive tilbudt kegleoperation.

Hvordan skal Du kontrolleres efter en kegleoperation?

Den udskårne vævskegle sendes også til mikroskopisk undersøgelse, for at vi kan få besked om, hvorvidt celleforandringerne er fjernet helt. Er dette tilfældet, skal Du blot have taget en celleprøve hos Din egen læge efter ½ år og herefter hvert år i 5 år.

Er der mistanke om, at der kan sidde rester af celleforandringer tilbage på livmoderhalsen – hvilket sker i meget sjældne tilfælde, vil Du få tilbudt kontrol her i Klinikken med kolposkopi og celleprøve efter ½ år.

Betyder kegleoperation noget for en fremtidig graviditet?

Det er meget vanskeligt at udtale sig nøjagtigt om dette spørgsmål, idet videnskabelige undersøgelser ikke tager højde for, hvor meget væv der er fjernet fra livmoderhalsen i forbindelse med kegleoperationen.

Fjernes der små vævskegler, synes dette ikke at have indflydelse på hverken Din evne til at blive gravid eller bære på barnet. Fjernelse af større vævskegler øger sandsynligvis risikoen for for tidlig fødsel en smule.

Denne usikkerhed afspejler sig også i forskellene i tilbud til gravide, som tidligere har fået foretaget kegleoperation: på Hillerød Hospital tilbyder man kontrol af livmoderhalsen hos alle, på Skejby/Århus kontrollerer man kun gravide, som tidligere har fået foretaget 2 kegleoperationer.

Du skal således ikke ikke være bange for, at fjernelsen af en en lille kegle påvirker Din evne til at opnå graviditet, bære Dit barn til terminen og føde det normalt.

Hvad er vaccination mod celleforandringer og kønsvorter?

Der findes i dag en vaccine mod HPV typerne 6 og 11 (som er ansvarlige for 90% af alle kønsvorter) samt 16 og 18 (som er ansvarlige for 70-75% af alle livmoderhalskræfttilfælde).

Vaccinen tilbydes gratis til unge piger på 12 år, altså inden langt hovedparten af dem er blevet seksuelt aktive.

Bør drenge have HPV-vaccine?

Selvom det er vist, at HPV-vaccinen er lige så effektiv på drenge og hos dem også forebygger kønsvorter, tilbydes den desværre ikke gratis til drenge, som jo også bærer på og dermed smitter med HPV.

Dette forekommer mig et utroligt gammeldags synspunkt: at det – ligesom med præventionen – atter er pigerne, som har ansvaret for at beskytte sig, medens drengene/mændene kan boltre sig mere ansvarsløst. Faren er, at drengene tager lettere på at beskytte en pige mod deres eventuelle kønsvorter – ”for hun er jo nok vaccineret”.

Så hvis Du har teenage-drenge – og kan afse 4.200 kroner til vaccinen – så tag også og få Din dreng vaccineret.

Hjælper vaccination på HPV, som allerede findes i livmoderhalsen?

Nej, vaccinen virker ikke på allerede eksisterende sygdom, kønsvorter for eksempel.
Men er Du alene smittet med HPV-type 18, vil vaccinationen naturligvis beskytte Dig mod infektion med de andre tre virustyper (6, 11 og 16).

Lever Du i et fast parforhold og udvikler celleforandringer, der kræver kegleoperation, har Du dermed vist, at

  • dit immunforsvar ikke er i stand til af egen kraft at fjerne HPV
  • din mand sandsynligvis er bærer af en af de alvorlige HPV-typer

og Du kunne altså overveje at blive vaccineret for at undgå ny infektion (re-infektion) med HPV fra Din mand.

Kan det betale sig at blive HPV-vaccineret, selvom man har været seksuelt aktiv i flere år?

Hvis man ser på spredningen af HPV blandt kvinder, stiger den frem til 25-års alderen, hvor mange vil have fundet sammen med en fast partner. Herefter er antallet af smittede konstant, frem til kvinderne er i begyndelsen af 40’erne – hvor de bliver skilt og skal finde ny mand – hvor hyppigheden igen stiger.

Ud fra denne synsvinkel vil det være hensigtsmæssigt for Dig at lade Dig vaccinere frem til 25-års alderen – eller hvis Du senere i livet skal ud at finde en ny partner.

Beskytter vaccinen mod HPV resten af livet?

Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Vaccinen holder en årrække, men effekten kræver nok fornyet vaccination hvert 7. – 10. år.

Bliver Du vaccineret nu, har vi således en rum tid til at blive klogere på dette spørgsmål.