Udflåd

Til Dig, der har problemer med udflåd

Dette afsnit er skrevet til Dig, som i perioder har problemer med udflåd og kløe eller svie fra skeden.
Afsnittet er på ingen måde en erstatning for konsultationen og den gynækologiske undersøgelse hos Din egen læge, som forestår behandlingen af Dig.

Det efterfølgende er derimod ment som en hjælp til at give Dig indsigt i baggrunden for, at sådanne gener opstår og dermed også forstå, hvorledes generne kan behandles – og i bedste fald forhindres i overhovedet at dukke op.

Jeg har bestræbt mig på at gøre denne orientering så lidt teknisk som muligt. Jeg har blandt andet valgt at bruge udtrykket surhedsgrad i stedet for det mere tekniske pH om balancen i skeden. Det gør det forhåbentligt lettere at forstå, at når der er meget syre – for eksempel meget citron i et glas vand – så er surhedsgraden høj, hvorimod når der ikke er så megen syre – kun er lidt citron i vandet – er surhedsgraden lav.

Siden er udarbejdet af speciallæge Henrik Skensved uden nogen form for direkte eller indirekte støtte fra hverken producenterne af de nævnte lægemidler eller offentlige myndigheder.

Skedens normale forsvar mod bakterier og svampe

For at kunne forstå hvad der sker, når skedeslimhinden bliver inficeret med bakterier eller svampe, er det nødvendigt at se på, hvorledes skeden under normale forhold forhindrer den slags betændelser.

I den raske og normale skedeslimhinde findes masser af mælkesyrebakterier (Lactobacillus acidophilus), som danner mælkesyre, således at skedesekretets surhedsgrad forbliver høj. Den høje surhedgrad er skedens naturlige beskyttelse mod opblomstring af sygdomsfremkaldende bakterier og svampe, som trives dårligt – eller slet ikke – ved høj surhedsgrad.

For at mælkesyrebakterierne kan trives og danne mælkesyre, skal der dels være en korrekt surhedsgrad i skedeslimhindens sekret; bliver surhedsgraden for lav, holder mælkesyrebakterierne simpelthen op med at danne mælkesyre.
Derudover skal der være tilstrækkeligt med østrogen til at stimulere skedeslimhinden og dermed også mælkesyrebakterierne. Surhedsgraden vil således ændre sig efter overgangsalderen, ja faktisk er en lav surhedsgrad hos en kvinde uden betændelse i skeden et lige så sikkert bevis for overgangsalderens indtræden som en forhøjet blodprøve (FSH).

Alle tilstande, som sænker skedesekretets surhedsgrad, vil således kunne bidrage til betændelse med såvel bakterier (skedekatar) som svampe.

Udflåd

Fordi Du har øget udflåd, behøver Du ikke nødvendigvis at have infektion.

Nogle kvinder har udflåd på grund af af godartede ”sår” eller polypper på livmoderhalsen. Andre får øget udflåd ved brug af bestemte P-pillemærker.

For kort afklippede spiralsnore kan irritere slimhinden i åbningen til livmoderhalskanalen og medføre udflåd. Og endelig kan forkert brug af forkert sæbe give Dig irritation af slimhinden og føre til øget udflåd, uden at der i første omgang er tale om betændelse (se mere om sæbe senere).

Udflåd forårsaget af betændelse

De hyppigste årsager til denne type udflåd er skedekatar (bakteriel vaginose) og skedesvamp (candida vaginitis).

Skedekatar og –svamp optræder ikke sjældent samtidigt.

Skedekatar

Er hyppigst forårsaget af mere end én bakterie. Disse bakterier udkonkurrerer simpelthen mælkesyrebakterierne, og da de fremmede bakterier ikke danner mælkesyre, falder skedesekretets surhedgrad, efterhånden som infektionen skrider frem. Når surhedsgraden på denne måde bevæger sig i den gale retning, kan andre bakterier og specielt svampe blomstre op.

Det er således vigtigt at forstå, at det er den bagvedliggende katar, som giver svampen gode vækstbetingelser. Svampeinfektionen kan altså være et symptom på skæv surhedgrad snarere end sygdom i sig selv – mere om dette nedenfor.

Bakterierne overføres ikke seksuelt, og behandling af Din partner er derfor ikke nødvendig.

Svamp i skeden

Er i mere end 9 ud af 10 tilfælde forårsaget af den hvide gærsvamp (candida albicans).

Gærsvampen findes i skeden hos 10% af alle sunde og raske kvinder uden udflåd og hos hver tredje gravide. Når disse kvinder ikke har egentlig svampebetændelse, skyldes det netop, at surhedsgraden i skeden er høj, som den skal være. Ved denne høje surhedsgrad ligger gærsvampen som passive små kugler (inaktive sporer) og kan ikke give anledning til betændelse.

Falder surhedsgraden – som følge af katar, langvarige blødninger eller lignende – folder gærsvampen sig ud til lange tråde, som kan bevæge sig ned i skedeslimhinden og forårsage egentlig betændelse.

Svamp overføres ikke seksuelt, og Din partner behøver derfor ikke behandling – med mindre han også har gener.

Hvorledes kan Du vide, om Du har katar eller svamp?

I sidste instans må diagnosen bero på lægens undersøgelse, men som tommelfingerregel kan man sige:

Ved katar ser man oftest

  • svie snarere end kløe
  • snarere indvendigt end udvendigt
  • tyndt gråligt-uklart udflåd
  • opblussen efter samleje
  • fiskeagtig, ram lugt, specielt efter samleje og menstruation

Ved svamp ser man derimod

  • kløe snarere end svie
  • kløen koncentreret til skedeåbningen og området omkring den
  • hvidligt, hytteostagtigt udflåd
  • ingen eller kun let mælkesur lugt
  • opblussen på samme tidspunkt af cyklus

Da behandlingen af de to typer betændelse er forskellig, er det af betydning at finde ud af, om det er den ene eller den anden, Du (måske) har.

Behandling af skedekatar

Behandlingen kan deles op i to trin: først skal de bakterier, som ikke skal være i skeden, udryddes, og herefter skal skedens normale forsvar bygges op igen.

Det første trin består traditionelt af en tabletkur med præparatet Metronidazol 500 mg 1 tablet morgen og aften i 7 dage. Fordelen ved dette præparat er, at det er billigt. Ulempen er, at det kan give en metalagtig smag i munden, og at Du ikke kan drikke spiritus samtidigt med samt to dage efter tabletbehandlingen. Hvis Du gerne vil undgå disse ulemper, kan Du benytte metronidazol-creme (Zidoval), som til gengæld er dyrere, og som der ikke gives tilskud til.

Man har forsøgt at behandle skedekatar med metronidazol som engangsbehandling (4 tabletter) og med korttidsbehandling (4 tabletter dagligt i to dage med en fridag imellem). Disse behandlinger fjerner ofte symptomerne men medfører ikke fuldstændig udryddelse af de fremmede bakterier, hvorfor 60% af behandlede kvinder får tilbagefald inden for 3 måneder. Så det er en uges behandling, der skal til.
Præparatet clindamycin er også meget effektivt overfor de fremmede bakterier, men har den store ulempe, at det også slår skedens mælkesyrebakterier ihjel og dermed kan give anledning til efterfølgende svampeinfektion. Brug af clindamycin som creme i skeden (Dalacin) har vist sig at kunne medføre kondomsvigt under behandlingen.

I enkelte tilfælde kan betændelsen skyldes en helt anden type bakterier (hæmolytiske streptokokker). I disse tilfælde er metronidazol ikke virksomt, og det kan være nødvendigt med et helt andet bakteriedræbende middel.

Alle ovennævnte præparater kræver recept – så tal med Din egen læge om, hvilket middel, der er mest effektivt og passer bedst til Dig.

Samtidigt med at de fremmede, udflådsfremkaldende bakterier udryddes, er det vigtigt, at skedeslimhinden får genopbygget sit normale forsvar, det vil sige får tilført mælkesyrebakterier, som kan producere mælkesyre og få surhedsgraden op på det normale niveau.

Dette er andet trin i behandlingen og sker med mælkesyrekapsler af mærket EcoVag Flora, som lægges op i skeden hver aften (efter elskov) i den uge, Metronidazol-behandlingen varer.

Behandling af skedesvamp

Behandlingen af skedesvamp består i een stikpille Canesten (500 mg) i skeden; hos gravide dog een stikpille (100 mg) hver aften i 6 dage.

Den store fordel ved Canesten-stikpillen på 500 mg frem for andre midler, såsom Brentan, er, at Canesten-stikpillen udover svampemidlet indeholder en god del mælkesyre, som er med til at bringe surhedsgraden derop, hvor mælkesyrebakterierne fungerer bedst og dermed kan genoprette det normale forsvar i skeden.

Da svampebetændelsen hos 2/3 af kvinder vil have bredt sig til huden omkring skedeåbningen, suppleres stikpillen med Canesten-creme 2-3 gange dagligt omkring skedeåbningen, indtil kløen er forsvundet – plus 14 dage til.

Tilbagevendende infektion i skeden

Tilbagevendende skedeinfektion skyldes ofte en kombination af skedekatar og skedesvamp, hvor behandlingen – ofte i form af en svampekur – kun har kureret symptomet, svampen, men ikke den underliggende ubalance i skedeslimhindens surhedsgrad.

Den hyppigste årsag til tilbagevendende svampeinfektioner er således en bagvedliggende, ubehandlet skedekatar, der – som beskrevet tidligere – sænker skedeslimhindens surhedsgrad.
Men der er også andre mulige årsager til, at skedeslimhinden er i permanent ubalance:

Langvarige/kraftige blødninger.
Blod neutraliserer mælkesyren, så har Du kraftige, langvarige eller uregelmæssige menstruationer, kan blødningernes vedvarende negative påvirkning af surhedsgraden skabe grobund for katar og senere svamp.
Da kobberspiraler ofte medfører kraftigere og længerevarende blødninger, er denne type spiral ikke hensigtsmæssig, hvis Du har tilbagevendende skedeproblemer.
Her vil hormonspiralen Mirena være et mere hensigtsmæssigt alternativ.

P-pillebehandling uden månedlige pauser kan sammen med EcovagFlora (mælkesyrekapsler til anvendelse i skeden) give slimhinden ro til at komme i balance.
Tal med Din praktiserende læge om de forskellige behandlingsmuligheder.

Sårbar slimhinde på livmoderhalsen.
Hos nogle kvinder er slimhinden højere oppe fra livmoderhalskanalen vokset ned og ud på den del af livmoderhalsen, som ligger i skeden. Der er tale om en helt ufarlig tilstand, men hvis en sådan ”rød plet” eller ”sår”, som det ofte kaldes, er tilstrækkelig stor, kan det slim og blod, der kommer fra den sårbare slimhinde, også neutralisere mælkesyren i skeden.
Viser lægens undersøgelse, at Du har en sådan stor rød plet, kan det være hensigtsmæssigt at fjerne den. Dette sker her i Klinikken ved en helt overfladisk brænding (som hvis man skulle fjerne en vorte), der foregår i lokalbedøvelse. I andre klinikker fryses den røde plet bort.

Uhensigtsmæssig seksualpraktik.
Sædvæske er en af de kraftigst mælkesyreneutraliserende væsker i menneskekroppen, så hvis Du har tendens til skedekatar (og svamp) bør Du ikke efter samleje lægge Dig til at sove med Din mands sæd i skeden, men derimod skylle Dig med bruser eller eventuelt i en periode helt undgå, at Din mand får udløsning i Dig. Det kan også være en god idé at anvende en tube Lactal (ren mælkesyre, som fås på apoteket) i skeden, inden Du lægger Dig til at sove efter samleje.
Dyrker I analsex, er det vigtigt, at Din mand benytter kondom, medens han er i Din endetarm, således at han ikke fører bakterier fra endetarmen op i Din skede.

Forkert brug af forkert sæbe.
De fleste hånd- og duschsæber, også de såkaldte hudneutrale, har en for skedeslimhinden uhensigtsmæssig surhedsgrad. Ønsker Du at benytte sæbe i skedeåbningen, bør Du anvende intimsæbe med korrekt surhedsgrad.
NB : Ikke alle intimsæber har den korrekte surhedsgrad – så husk at læse på flasken, pH skal ligge på 3,5 – 4. Køb eventuelt Ecovag-sæbe på apoteket.

Overgangsalder.
Her falder surhedsgraden som nævnt på grund af faldende østrogenpåvirkning af skedeslimhinden. Denne manglende stimulation kan også medføre, at Du oplever gentagne blærebetændelser samt hyppigere og kraftigere, mere påtrængende vandladningstrang. Behandles med østrogen i skeden (Vagifem eller Estring), hvilket ikke medfører nogen øget risiko for hverken brystkræft eller blodprop.

Antibiotikabehandling.
Visse typer medicin hæmmer eller dræber mælkesyrebakterierne; således vil en penicillinkur for halsbetændelse udrydde alle skedens mælkesyrebakterier. Hvis Du har tendens til katar/svamp, kan skeden under antibiotikabehandlingen holdes i balance med EcovagFlora eller Lactal.

Tætsiddende bukser, stramme trusser og hyppig brug af bind/trusseindlæg er med til at øge fugtigheden i skedeåbningen, hvilket opbløder huden og svækker dens modstandskraft over for infektioner. Men brug af trusseindlæg eller bind giver ikke i sig selv svamp eller katar.

For at give skedeslimhinden gode muligheder for at holde en normal surhedsgrad, er det ikke hensigtsmæssigt at anvende tampon (Tampax, OB eller lignende). Hvis Du har tilbagevendende svamp, bør Du derfor udelukkende anvende bind.

Der er ikke fra et medicinsk synspunkt belæg for at tilråde i øvrigt sunde og raske kvinder med tilbagevendende svamp/katar omfattende diæter med udeladelse af sukker, hvidt brød, rødvin og deslige. En afbalanceret og fornuftig kost er tilstrækkelig.