Hormonspiraler

Her kan Du læse om

Hvad er en hormonspiral

Som Du kan se på billedet, er hormonspiralen et T-formet stykke plastik, hvor kroppen er dækket af et lille skjold, som indeholder ét hormon (hormonet er det samme i alle hormonspiraler, nemlig levonorgestrel).

Hvor stor er en hormonspiral

Der findes tre varianter: Mirena, Kyleena og Jaydess.

Jaydess er på vej ud af markedet og vil ikke blive gennemgået hér.

Mirena er 32 mm høj og 32 mm bred og Kyleena, som er 30 mm høj og 28 mm bred.

 

Hvordan virker en hormonspiral?

Spiralen afgiver hele tiden en lille mængde hormon (levonorgestrel) til slim­hinden i livmoderhulen.

Mirena afgiver lige efter oplægningen 20 mikrogram hormon i døgnet; efter 5 år falder det til 10-14 mikrogram i døgnet.

Kyleena afgiver ved oplægningen 17,5 mikrogram hormon per 24 timer; efter 5 år er dén faldet til 7,5 mikrogram

Jaydess afgiver lige efter oplægningen 14 mikrogram hormon, som efter 3 år er faldet til 5 mikrogram i døgnet.

Som Du kan se, afgiver Mirena efter 5 år lige så meget som en Jaydess, som lige er lagt op. Derom senere.

Du optager en mindre mængde hormon i blodbanen, men koncentrationen i blodet er meget lavere, end hvis Du bruger P-piller eller minipiller. Hormonværdien i blodet svarer til dén, Du ville få ved at tage to minipiller om ugen.

Levonorgestrel påvirker flere forhold i livmoderen:

  • hormonet gør slimen i livmoderhalskanalen sejt og dermed meget vanskeligt for sædceller at komme igennem og op i livmoderhulen
  • hormonet får slimhinden i livmoderhulen til at blive helt tynd samt blodtilstrømningen til livmoderen til at falde; udtyndingen af slimhinden gør det svært for sædcellerne at bevæge sig op mod æggelederne og for et eventuelt befrugtet æg at sætte sig fast
  • hormonet hæmmer funktionen af æggelederne

Hos 15% af hormonspiralbrugere kan man se en forbigående påvirkning (hæmning) af æg­løsningerne, men efter 1 års tid vil disse kvinder igen have ægløsning.

Hvor sikker er hormonspiralen?

Mirena er den sikreste præventionsform, vi kender.

Undersøgelser har vist, at det kun er 1 ud af 1000 brugere, som efter et år var blevet gravide, selv om de har haft en Mirena hele tiden.

For Kyleena gælder, at her blev 3 ud af 1000 brugere gravide inden for det første år.

Hvor længe holder en hormonspiral?

Kyleena holder i 5 år.

Med hensyn til Mirena viser nye videnskabelige undersøgelser, at kvinder over 35 kan regne med, at denne spiral beskytter mod graviditet i 7 år. Nogle forskere mener, at den kan holde helt op til 10 år.

Du skal her tænke på, at Mirena-spiralen efter 5 år stadigvæk afgiver lige så meget hormon per 24 timer, som den spritnye Jaydess, Din teenagedatter forlader sig på som prævention.

Under alle omstændigheder: jo ældre Du er, jo længere holder spiralen.

På baggrund af disse undersøgelser er min anbefaling:

Er Du i første halvdel af 40’erne og bløder Du ikke på spiralen, eller har Dine blødninger ikke ændret sig det sidste års tid, kan Du tillade Dig at se tiden an – dog ikke over 7 år.

Får Du lagt en Mirena som 45-årig eller senere, kan Du regne med dens beskyttende effekt, indtil Du er ovre overgangsalderen og behøver ikke at få den skiftet.

Har Du fået Mirena alene for at mindske Dine menstruationsblødninger, kan Du som kvinde i 40’erne og 50’erne tillade Dig at lade Dig styre af Dit blødningsmønster.

Vi har eksempler fra Klinikken på kvinder, som i 50-52 års alderen fortsat ikke bløder på en 10 år gammel Mirena – uden at de er gået i overgangsalderen.

Hvis Du har en Mirena som beskyttelse af livmoderslimhinden, mens Du får østrogen i overgangsalderen, må Du regne med, at spiralen kun holder i 4 år.

Er Du i tvivl, så skriv til os på E-mailkonsultationen.

Er der mange, som må have spiralen fjernet igen det første år?

Alt i alt vil omkring 20 % af brugerne af én eller anden grund få fjernet spiralen indenfor det første år. Efter 5 år vil 60% af kvinderne stadigvæk have deres hormonspiral.

Når man gennemgår baggrunden hos dé kvinder, som har måttet have spiralen ud efter kort tid, er der mange af dem, som aldrig skulle have haft spiralen til at begynde med.

 

Gør det ondt at få lagt en hormonspiral?

En del kvinder vælger på forhånd hormonspiralen fra, fordi søstre, mostre eller veninder har kunnet fortælle, at oplægningen hos dem har gjort ”vanvittigt ondt”.

Dét gør det ikke hér i Klinikken, fordi jeg har udviklet en teknik, hvor jeg undlader dé dele af oplægningen, som giver smerte.

De sidste 15 år har jeg lagt 200-300 spiraler om året, og de 95% – altså hos mere end 9 ud af 10 kvinder – har jeg kunne lægge uden brug af den tang (Link Foto Tang), som traditionelt klemmes om livmoderhalsen og er med til at give smerte.

Har Du en foroverbøjet livmoder, benytter jeg kun det lille instrument af plastik, som Du ser til højre på billedet. Har Du en bagoverbøjet livmoder, bruger jeg det lidt større instrument til venstre.

Dette gælder også hos unge kvinder på 16-20 år.

Med min teknik er jeg tvunget til hele tiden at lade spiralen følge livmoderhalskanalens naturlige forløb op til livmoderhulen.

Det eneste tidspunkt, Du vil kunne opleve en kortvarig smerte, ér, når plastikrøret med spiralen skal passere åbningen ind til selve livmoderhulen.

Teknikken indebærer også, at der ikke er risiko for, at spiralen bliver lagt det forkerte sted eller stukket gennem væggen i livmoderen.

De 5% af kvinderne, hvor denne teknik ikke kan benyttes, er enten meget unge, har fået lavet kegleoperation eller kejsersnit, eller de kan have taget P-piller eller brugt hormonspiral i mange år.

Disse kvinder vil alle få tilbudt en lokalbedøvelse.

Hvis Du vanligvis har smerter ved menstruation, kan det være en god idé, at Du tager Ibuprofen (2 x 200 mg) og Panodil (2 x 500 mg) et par timer inden, Du skal have lagt spiralen. Ellers er der ikke grund til smertestillende medicin.

Det er vigtigt, at Du har spist morgenmad eller frokost, inden Du kommer til oplægning af spiral, da lavt blodsukker øger risikoen for kvalme og utilpashed.

Hvornår skal hormonspiralen lægges op?

Har Du regelmæssige menstruationer, lægges spiralen op, når Du er på slutningen af en menstruation, altså mens Du stadig bløder (lidt).

Det kan være grænseoverskridende for nogle kvinder at få foretaget en gynækologisk undersøgelse, mens de fortsat bløder lidt. Hér skal Du tænke på, at formålet med, at spiralen lægges på dette tidspunkt, ér, at perioden, hvor Du pletbløder på hormonspiralen efter oplægningen, skal blive så kort som muligt.

Har Du uregelmæssige menstruationer, kan det være nødvendigt at regulere dem, så spiralen lægges på det bedst mulige tidspunkt.

Tager Du P-piller eller minipiller, skal Du ikke holde op med dem, men tage dem helt frem til, at Du får lagt hormonspiralen. I denne situation behøver Du ikke at bløde først.

Har Du lige født og ammer Du, så Du ikke menstruerer, kan spiralen lægges op på hvilken som helst tidspunkt, som passer Dig.

Kan Du mærke hormonspiralen, når Du elsker?

En korrekt placeret spiral skal Du ikke kunne mærke – heller ikke, når Du har samleje.

Har Du aldrig haft ondt ved samleje tidligere, men har fået det efter, at Du har fået lagt en hormonspiral, bør Du reagere og blive henvist til en scanning og eventuelt en kikkertundersøgelse af livmoderhulen, så man kan finde ud af, om spiralen sidder, som den skal.

Kan Din kæreste?

Er trådene på spiralen klippet af i den korrekte længde, vil enderne af trådene pege væk fra skedeåbningen og dermed væk fra Din mand, når han kommer op i Dig. Nogle mænd fortæller, at de kan mærke en rullende fornemmelse, når de støder mod livmoderhalsen, hvor snorene ligger.

Er trådene derimod klippet for korte, så de stikker lige ud af åbningen til livmoderhalskanalen, kan manden godt stikke sig på snorene. I dén situation kan man enten klippe noget mere af snorene, så de ikke stikker ud i skeden – hvilket til gengæld kan medføre pletblødninger under samleje. Eller det kan være nødvendigt at skifte spiralen ud med én, hvor snorene klippes i den rigtige længde.

Kan spiralen vandre?

Nej, det kan den ikke.

Hvis en spiral viser sig at ligge i livmodervæggen, i én af æggelederne eller helt ude i maven (bughulen), er det, fordi den er lagt derude. Den kan ikke flytte sig af sig selv.

Kan Du bruge tampon eller kop sammen med hormonspiral?

Undersøgelser tyder ikke på, at der er flere kvinder, som mister spiralen ved, at den kommer med ud sammen med en tampon eller i forbindelse med tømning af menstruationskoppen.

Menstruationskoppen kan godt suge sig lidt fast til livmoderhalsen, så der danner sig et undertryk, som i værste fald kan trække spiralen med ud. Så sørg for, at Du lige fjerne dette vacuum, inden Du trækker koppen ud”. Men læs i øvrigt producentens brugsvejledning.

Hvad bruges hormonspiralen til?

Både Mirena og Kyleena kan bruges som beskyttelse mod graviditet, altså prævention.

Mirena-spiralen er den eneste af de to, som også kan også benyttes som behandling af forskellige problemer:

  • Kraftige menstruationer
  • Menstruationssmerter
  • Endometriose
  • Beskyttelse af livmoderslimhinden under østrogenbehandling i overgangsalderen
  • Beskyttelse mod celleforandringer i livmoderhulen (hos overvægtige)
  • Behandling af lettere forstadier i livmoderhulen
  • Behandling af gener op til menstruation (PMS)
  • Behandling af lette gener i forbindelse med overgangsalder
  • Forebyggelse af fibromer/muskelknuder i livmodervæggen (måske)

Hvad kan hormonspiralen ikke bruges til?

I mange sammenhænge er det en fordel, at hormonspiralen ikke påvirker Din bagvedliggende cyklus, men i nogle tilfælde er det en ulempe, nemlig hvis Du har

  • Ægløsningssmerter
  • Cyklisk migræne (migræne ved menstruation men måske også ved ægløsning).

Hvem er ikke egnet til en hormonspiral?

Hos nogle kvinder har hormonet i spiralen nogle uønskede virkninger:

Dét hormon, som findes i hormonspiralerne, har en let mandlig kønshormoneffekt. Dette betyder, at den kan give bumser og hårtab.

Jeg anbefaler derfor ikke hormonspiral, hvis Du har eller har haft behandlingskrævende akne (uren hud) eller lider af hårtab.

Hormonet kan også påvirke humøret, ja enkelte kvinder har oplevet nærmest depressionslignende gener efter at have fået Mirena. Er Du derfor inde i en aktiv depression, vil jeg ikke anbefale Dig en hormonspiral. Er Du i medicinsk behandling for tidligere depression, kan Du godt forsøge med Mirena, men skal være opmærksom på, om Du får behov for større doser medicin, efter Du har fået spiralen.

Humørpåvirkningen forsvinder igen et par dage efter, at spiralen er fjernet (hvis det er dén, der har skylden).

De psykiske påvirkninger synes at være større hos teenagere og helt unge kvinder.

Endelig kan op til 10% af Mirena-brugere opleve hovedpine, brystspænding og/eller vægtøgning.

Sidstnævnte skyldes en kombination af væske i kroppen og en stimuleret appetit.

Hos nogle kvinder har livmoderen en facon, så der kan være svært at få plads til en spiral.

Livmoderen dannes, mens Du er et foster, ved at to halve livmødre smelter sammen til én. Men nogle kvinder er kun født med den ene halvdel, eller halvdelene er ikke smeltet ordentligt sammen. I sådanne tilfælde kan livmoderhulen vise sig at være for lille til en spiral.

Hvis Du har polypper eller mindre muskelknuder (fibromer) i livmoderhulen, skal disse fjernes, før spiralen kan lægges op. Men store muskelknuder eller muskelknuder, som ikke påvirker livmoderhulens form, behøver ikke at være en forhindring.

Hvilken homonspiral skal Du vælge som prævention?

Er Du under 40 år og har Du alene brug for sikker prævention, anbefales Du som udgangspunkt en Kyleena, da den er mindre og ikke afgiver så meget hormon som ”storesøsteren” Mirena.
Når Du med Kyleena får mindre hormon i blodet, formoder vi, at Din risiko for bivirkninger også er mindre.

Er Du over 40, er der flere overvejelser, som peger i hver sin retning.

Kyleena mindsker muligvis ikke Dine menstruationer lige så meget somMirena; særligt ikke, hvis Du efter flere graviditeter har en lidt stor livmoder.

Skifter Du hormonspiral hvert 5. år, får Du naturligvis mere hormon med Mirena end med Kyleena, så Mirena brugt på dén måde øger Din risiko for brystkræft mere end Kyleena.

Men hvis Du udnytter, at Mirena har vist sig at beskytte mod graviditet i i hvert fald 7 år, men Kyleena kun 5, så får Du mindre hormon ved som 43-årig at få en Mirena og så beholde dén, til Du går i overgangsalderen i stedet for at skulle have to Kyleena.

Så er der ikke andre ting at tage hensyn til, vil jeg hér anbefale Dig Mirena.

Ønsker Du hormonspiral for at mindske Dine kraftige blødninger, afhænger valget af flere forskellige faktorer, for eksempel størrelsen af Din livmoder og Dit BMI.
Din læge kan i denne situation søge tilskud til Dig uanset, om Du vælger Kyleena eller Mirena.

Er Du anbefalet hormonspiral som behandling af endometriose  vil jeg anbefale Dig Mirena – hvis Din livmoder er stor nok. Er Din livmoder lille, skal Du naturligvis vælge Kyleena.

Har Du brug for hormonspiral som led i hormonbehandling for gener i overgangsalderen, anbefales Du som udgangspunkt Mirena, da Kyleena endnu ikke er godkendt til denne form for behandling.

Hvordan bløder Du på en homonspiral?

I indkøringsperioden kan Du opleve hyppige pletblødninger, som hos de fleste er væk efter 3 måneder. Varigheden af pletblødningerne er helt afhængig af, hvor tyk Din livmo­derslimhinde er, når spiralen bliver lagt: jo tyndere slimhinde, jo kortere periode; jo tykke­re slimhinde, jo længere pletbløder Du.

Undersøgelser har vist, at perioden kan af­kortes, så­fremt Du forud for spiraloplægningen behandles med P-piller eller anden slimhindeudtyndende medicin, men hos langt de flest vil det være tilstrækkeligt at lægge spiralen op på slut­ningen af en menstruation – altså mens Du fortsat bløder lidt – hvor slimhinden er tyndest.

Efter det første år med Mirena, vil 20% af brugerne helt holde op med at menstruere – som udtryk for, at slimhinden er blevet så tynd, at der ikke er noget at bløde af. Efter to år er det halvdelen af alle brugere, som vil være ophørt med at bløde.

Kyleena har ikke været på markedet længe nok til, at vi véd, hvorledes kvinder i forskellige aldersgrupper bløder på spiralen.

Kan Du risikere at begynde at bløde, inden spiralen har ligget i 5 år?

Det er især tynde kvinder eller kvinder, som taber sig meget i vægt, mens de har spiralen, som oplever, at de først begynder at pletbløde og siden småbløder i lange perioder, efter at de slet ikke har blødt på spiralen i 2-3 år.

Forklaringen på dette fænomen er dels, at spiralhormonet har tyndet slimhinden i livmoderhulen for kraftigt ud. Dels at hormonet i spiralen gøre blodkarrene i livmoderslimhinden mere skrøbelige, så de lettere bløder.

Du kan se en video af en kikkertundersøgelse af en livmoderhule med Mirena og tynde kar hér og én, hvor karrene er så tynde, at de bløder hér.

Som Du måske allerede har regnet ud, skyldes Dine tidlige blødninger på spiralen således ikke, at den ikke virker – Du kan sige, at den har virket alt for godt, altså tyndet slimhinden for kraftigt ud.

For at spiralen skal fungere optimalt, skal der være en balance mellem stimulationen af slimhinden – som skyldes påvirkning fra Dit eget østrogen – og hæmningen/udtyndingen – som forårsages af hormonet i spiralen.

Østrogen dannes i fedtvæv, så hvis Du er meget tynd, danner Du eventuelt så lidt østrogen, at slimhinden ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret – hvilket medvirker til blødning.

Du kan også have trænet hårdt og tabt Dig, så kan Du også opleve at begynde at bløde på spiralen.

Og endelig kan Du i slutningen af 40’erne opleve blødning, fordi Dit eget østrogen er faldende.

I disse situationer hjælper det ikke at skifte spiralen!

Blødningerne kan på kort sigt fjernes ved at give Dig et mindre østrogentilskud i 1-3 måneder – nogle kvinder bruger kun plasteret under ferier.

På længere sigt kan det være nødvendigt for Dig at vælge en anden præventions- eller behandlingsform.

Hvis Du derimod er overvægtig – og danner meget østrogen selv – vil Du omvendt kunne opleve, at Du begynder at bløde igen efter et par års blødningsfrihed.

Disse blødninger kan skyldes det fald i hormonafgivelsen, som forekommer i spiralens sidste ”leveår”, hvor afgivelsen er halveret.

Dette fald er sjældent et problem for den normalvægtige kvinde, men for kraftige kvinder med stærk østrogenstimulation kan faldet i spiralhormon indebære, at spiralen ikke længere kan undertrykke slimhinden, som derfor vokser og bløder.

 

Kan hormonspiraler give blodpropper?

Videnskabelige undersøgelser har vist, at kvinder, som får en Mirena, tager omkring et ½ kg på i vægt.

Men dette ændrer ikke ved, at jeg hér i Klinikken hører beretninger fra kvinder, som har taget flere kilo på, efter de har fået Mirena. Du kan læse masser af lignende historie på kvindefora på nettet.

Den sødeste historie fra min klinik handler om en kvinde midt i 30’erne, som kom tilbage efter et år og ville have Mirena-spiralen ud igen, selv om den havde fungeret perfekt og fjernet hendes kraftige blødninger. Hun havde aldrig brudt sig om chokolade – men efter at have fået spiralen, kunne hun finde på at stå op om natten og spise chokolade. Hvilket havde betydet, at hun havde taget 10 kg på – og nu skulle spiralen bare ud!

Vi ved ikke helt, hvorfor der er nogle kvinder, der – selv om de holder den samme diæt – tager på efter Mirena-oplæggelsen.

Men dels kan hormonet i spiralen give anledning til nogen væskeophobning i kroppen, og dels kan det stimulere appetitten (og muligvis ændrer på mæthedsfølelsen).

Så portionerne kan godt blive en smule større uden, at Du lægger mærke til det.

Påvirker hormonspiralerne Din vægt?

I modsætning til P-piller har Mirena og Kyleena ikke alvorlige bivirkninger såsom øget risiko for blodprop.

Tværtimod har undersøgelser vist, at Mirena nedsætter risikoen for blodprop.

Du kan derfor godt benytte hormonspiral selv om Du har haft blodprop eller er i øget risiko for at få blodprop. Ligesom den er god til Dig, som ryger og er over 35 år.

Kan hormonspiraler give kræft?

Det efterfølgende handler kun om Mirena, da vi endnu mangler undersøgelser af Kyleena’s bivirkninger på dette område. Vi må regne med, at der alt andet lige er mindre risiko ved en Kyleena – men vi véd det ikke.

Mirena beskytter mod kræft i livmoderhulen og kræft i æggestokkene.

Nye undersøgelser fra Danmark og Finland peger på, at Mirena til gengæld øger risikoen for brystkræft.
Men risikoen er meget lille.
Hvis Du forestiller Dig to grupper af kvinder: 100.000, som aldrig har brugt Mirena og 100.000 kvinder, som bruger Mirena, så er der 55, som får brystkræft i den første gruppe, mens der i Mirena-gruppen er 70, som får brystkræft. Det lyder voldsomt, at forskellen er 27%.
Men dét dækker altså over en forskel på 15 kvinder ud af 100.000.

Undersøgelserne peger på, at risikoen for brystkræft, når Du har Mirena, er højere, når Du er i 40’erne end når Du er i 30’erne.

Til gengæld stiger risikoen ikke, jo længere tid Du har spiralen. Hvilket er i modsætning til P-pillen med det samme hormon (levonorgestrel), hvor risikoen stiger, jo længere Du tager P-pillerne.
Forklaringen på denne forskel er, at Du med P-pillerne får den samme dosis hormon hver dag i al den tid, Du tager P-pillerne. Hvorimod spiralen afgiver mindre og mindre hormon, jo længere den ligger i livmoderhulen.

Hvad skal Du bruge denne viden til?

Hvis Du er i 40’erne og risikoen for brystkræft bekymrer Dig, vil jeg først og fremmest råde Dig til at beholde den samme spiral, så længe den forhindrer graviditet, det vil sige (mindst) 7 år, i stedet for at få den skiftet efter de traditionelle 5 år. På dén måde mindsker Du risikoen for brystkæft uden at gå på kompromis med præventionssikkerheden.
Ønsker Du under ingen omstændigheder at fortsætte med Mirena, kan Du vælge sterilisation som prævention.
Har Du i sin tid fået Mirena for at reducere Dine menstruationer, hjælper sterilisation jo ikke. I dén situation kan Du overveje at kombinere slimhindefjernelse med oplægning af en kobberspiral.

Hormonspiraler og amning

I modsætning til P-piller, som kan påvirke mælkeproduktion, kan Du sagtens anvende Kyleena eller Mirena, mens Du ammer. Med Mirena kan der komme en lille og efter myndighedernes opfattelse helt betydningsløs mængde hormon over i modermælken.

Så jeg anbefaler en Kyleena, som afgiver mindre hormon end Mirena.
Du behøver ikke at vente på en menstruation, før Du kan få lagt spiralen op – den kan lægges op umiddelbart efter fødslen.

Er det svært at blive gravid, efter Du har brugt hormonspiral?

Nej.

I England fulgte man tre grupper af kvinder, som alle holdt op med prævention, fordi de gerne ville være gravide: i den ene gruppe havde kvinderne haft en hormonspiral (Mirena), i den anden en kobberspiral og kvinderne i den tredje gruppe stoppede med P-piller.

Undersøgelsen viste, at det var kvinderne, som havde haft hormonspiral, som hurtigst blev gravide, lige efter fulgte kvinderne, som havde fået fjernet deres kobberspiral, medens kvinderne, som ophørte med P-piller, blev senest gravide.
Forklaringen ér, at hormonspiralen, ligesom kobberspiralen, men i modsætning til P-pillerne, ikke påvirke æggestokkene og dermed ægudvikling og ægløsning.

Kan Du få tilskud til hormonspiralen?

I Danmark får man ikke tilskud til prævention, så får Du lagt hormonspiral af dén grund, skal Du betale den fulde pris for spiralen (både Kyleena og Mirena koster omkring 1200 kroner).

Får Du lagt hormonspiral, fordi Du har meget kraftige menstruationer, er der derimod tale om medicinsk behandling af en ”sygdom” og i dén situation kan dén læge, som Du har truffet beslutningen om hormonspiral med, søge Lægemiddelstyrelsen om, at Du får tilskud.

Din læge eller gynækolog kan også søge tilskud til Dig, hvis Du får hormonspiral som en del af en hormonbehandling af gener i forbindelse med overgangsalderen.

Tilskuddet betyder, at spiralen regnes for medicin på linie med alle andre mediciner, så som blodtryksmedicin eller penicillin.

Bruger Du ikke medicin i forvejen, vil tilskuddet være lille (et par hundrede kroner i 2019); bruger Du omvendt megen eller dyr medicin i forvejen, kan Du få spiralen for 200 – 300 kroner.

 

Top