Hvem kan ikke få hormonbehandling i overgangsalderen?
Vi véd faktisk ikke, om østrogenbehandling af kvinder, som har haft brystkræft, øger risikoen for tilbagefald. Men vi har vedtaget, at kvinder med brystkræft ikke tilbydes hormonbehandling i overgangsalderen. Det samme gælder kvinder, som er medlem af familie med arvelig brystkræft (med BRCA1- og BRCA2-genfejl).
Også kvinder, som har fået fjernet livmoderen grundet sværere tilfælde af kræft i livmoderslimhinden, frarådes brug af østrogen, både som tablet, gel og plaster.
Derudover kan Du ikke få hormonbehandling i overgangsalderen, hvis Du lige har haft blodprop, er inde i en ustabil fase af hjertesygdom, har en svær leversygdom, har forhøjelse af et bestemt kolesterol (triglycerid) eller har den sjældne hudsygdomme med det udanske navn porphyria cutanea tarda.