Urininkontinens

Hvad er inkontinens?

Ved inkontinens forstås tendens til ufrivillig vandladning. Inkontinens er en meget hyppig lidelse, der forekommer hos op til hver fjerde kvinde over 30 år. Hos kvinder over 65 år er lidelsen endnu hyppigere; 40% i denne aldersgruppe er generet af inkontinens.

Man skelner mellem to typer af inkontinens eller en kombination af disse:

Anstrengelses-inkontinens (stress-inkontinens) hvor problemet opstår ved f.eks. host, nys eller grin, men også fysisk aktivitet som f.eks. løb, dans, gymnastik og lignende kan udløse det.

Trang-inkontinens (urge-inkontinens). Her fornemmer kvinden en kraftig, uimodståelig vandladningstrang, der følges af ufrivillig vandladning. Nogle kan opleve en voldsom trang, uden at det forårsager inkontinens – trangen alene er problemet.

Blandings-inkontinens. Herved forstås en blanding af de to ovenstående former.

Mange kvinder er skamfulde og generte over at lide af inkontinens, og for nogle er emnet tabu. De fleste tænker meget på hygiejnen og er bange for, at omgivelserne synes de lugter. Det kan betyde, at de befinder sig dårligt på arbejdet og undgår socialt samvær. Inkontinens kan gå ud over sexuallivet, da kvinden kan være nervøs for, at det ”går galt”. Hun kan i det hele taget føle sig mindre attraktiv.

Man er i de senere år heldigvis blevet mere opmærksom på problemets omfang. Det er blevet mere almindeligt at tale om inkontinens og henvende sig til lægen for at få hjælp. Det sidste er vigtigt, fordi langt de fleste kan hjælpes, så generne reduceres væsentligt eller helt ophører.

Hvad er årsagerne til inkontinens?

Der kan være flere årsager til inkontinens:

  • Beskadigelse af bækkenbunden i forbindelse med fødsler: store børn, mange og/eller langvarige fødsler, bristninger og brug af sugekop eller tang
  • Fremfald af blæren i skedeåbningen og nedsynkning af livmoderen
  • Overvægt, kronisk hoste, forstoppelse eller fysisk belastende arbejde
  • Østrogenmangel
  • Nerveskade i forbindelse med sukkersyge, diskusprolaps, blodprop/blødning i hjernen eller dissemineret sclerose
  • Vanddrivende medicin og uhensigtsmæssig væskeindtagelse

Hvilke undersøgelser får Du foretaget ved inkontinens?

Sammen med Dig vil vi først og fremmest kortlægge problemets omfang og finde ud af, hvilken type inkontinens, Du har.

Du vil få foretaget en almindelig gynækologisk undersøgelse inklusive ultralydscanning samt i nogle tilfælde også en kikkertundersøgelse af blæren.

Din urin bliver undersøgt for bakterier, blod og sukker.

Hvis Du ikke allerede har udfyldt et væske-vandladningsskema, vil Du blive bedt om at gøre dette hjemme på 3 typiske dage.

Formålet er at registrere, hvor meget Du drikker og tisser, samt i hvilke situationer Du er “utæt”.

Du vil blive bedt om at foretage en blevejningstest for at sætte mål på, hvor meget Du lækker på et døgn. Du bliver selvfølgelig instrueret i, hvordan dette foregår.

Læs også Patientvejledning i kikkertundersøgelse af blæren

Hvad er behandlingen af inkontinens?

Behandlingen vil afhænge af, hvilken type inkontinens, Du lider af, og den kan sammensættes af:

  • Bækkenbundstræning
  • Blæretræning (optræning af 2-3 timers interval mellem toiletbesøg og sikring af, at blæren tømmes fuldstændigt)
  • Lokalbehandling med østrogen
  • Elektrostimulation af bækkenbunden
  • Medicinsk behandling: blæreafslappende, vanddrivende, hæmning af urinproduktionen
  • Urinrørsstøttende tampon

Hvad er operation for inkontinens?

Har Du vedvarende anstrengelsesinkontinens, kan operation komme på tale.

Operationen består typisk i, at man understøtter Dit urinrør med en slynge, der trækkes til, så den lige akkurat ophæver inkontinensen.

Denne operationstype kaldes TVT og foregår i lokalbedøvelse.

Hvis Din blære samtidig er nedsunken, foretages operationen gennem skeden, idet urinrøret understøttes, og Dine bækkenbundsmuskler strammes op.

Begge operationer foregår på hospital.

Tilskud til hjælpemidler?

Når Du er færdigundersøgt for inkontinens, kan Du efter Servicelovens § 97 søge om tilskud til for eksempel bind, bleer, sengeunderlag og katetre.

Links

www.kontinens.dk (Kontinensforeningen)

www. netdoktor.dk

www.hmi-basen.dk (Hjælpemiddelbasen)

www.hmi-basen.dk
(specifikke hjælpemidler)