PCOS

Hvad står bogstaverne for?
PCOS er forkortelsen af PolyCystisk OvarieSyndrom, som ikke har noget almindeligt dansk navn.

Navnet er forvirrende, fordi det antyder, at kvinder med PCOS har mange (poly) cyster på æggestokkene, hvilket har fået nogen (også læger) til at tro, at cysterne kan springe og give anledning til underlivssmerter.

Dette er ikke rigtigt.

Kvinder med PCOS har mange – små! – ægblærer (follikler) i æggestokkene; ægblærer/follikler, som ikke udvikler sig, er gået i dvale så at sige, på grund af kvindens forhøjede mandlige kønshormon, som du kan læse mere om senere.

Navnet er også upræcist. Man mente en gang, at hvis man ved en ultralydsscanning af æggestokkene så ægblærene/folliklerne ligge i et bestemt mønster, så havde kvinden PCOS.

Det har siden vist sig ikke at passe, da man kan finde dette mønster hos kvinder, som er sunde og raske, og som ikke har PCOS.

Har du PCOS?
Selv om vi har kendt til sygdommen i mange år, er der ikke blandt internationale eksperter enighed om, hvilke symptomer du skal have, for at man kan sige, at du har sygdommen PCOS.

De fleste er dog enige om, at du skal have

• forhøjet mandligt kønshormon (eller tegn på det f.eks. øget behåring i ansigtet)
• uregelmæssige menstruationer.

Hvis du også har

• vanskeligt ved at blive gravid
• lavt SHBG (protein, som binder mandligt kønshormon og gør det inaktivt)
• forhøjet AMH (blodprøven, som siger noget om, hvor mange follikler, du har i dine æggestokke)

bestyrker det mistanken om, at du har PCOS.

Hvad er årsagen til PCOS?
Den grundlæggende årsag til, at du udvikler PCOS, er, at følsomheden for hormonet insulin ude i dine muskler er nedsat.

Insulin har til opgave at hjælpe sukker ind i musklerne, hvor det skal bruges som ”brændstof”.
Når følsomheden for insulin er nedsat, betyder det, at der ikke kommer sukker nok ind i musklen.

Dette reagerer kroppen på ved at skrue op for insulinproduktionen (i bugspytkirtlen) – fuldstændig ligesom termostaten på en radiator åbner for mere varmt vand, når temperaturen i stuen bliver for lav.

Et forhøjet insulin har imidlertid nogle uheldige konsekvenser andre steder i kroppen.

Hvad udløser PCOS?
Hvis din mor, dine mostre eller søstre har PCOS, er der risiko for, at du også er født med anlægget til at udvikle PCOS – men der skal noget til, at sygdommen ”vågner op”.

Den hyppigste udløsende årsag er pubertetens indtræden, hvor der sker mange hormonelle forandringer.

Flertallet af overvægtige kvinder med PCOS var ikke overvægtige som børn, men kan fortælle, at deres vægt gik meget op i teenageårene, for så aldrig at komme ned på normalen igen.

En anden hyppig årsag til, at PCOS kommer i udbrud, er vægtøgning for eksempel som følge af sygdom eller medicin, som giver vægtøgning.

Hvordan viser PCOS sig?
Insulin hæmmer leverens dannelse af det protein (SHBG), som det mandlige kønshormon, testosteron, i høj grad er bundet til og inaktiveret af. Når der er mindre protein til at inaktivere testosteron, bliver der mere aktivt testosteron i kroppen.

Testosteron hæmmer æggestokkene, så ægudvikling og ægløsning bliver sjældnere, ja i svære tilfælde holder helt op.

Dette er årsagen til, at dine menstruationer bliver uregelmæssige og måske helt ophører. Og så bliver det sværere eller umuligt at blive gravid uden hjælp.

Det forhøjede mandlige kønshormon kan også føre til, at du får øget behåring især i ansigtet, uren hud og kan blive tyndhåret.

Men forhøjet insulin har også uheldige effekter ud over at påvirke ægløsning og evnen til at blive gravid.

Insulin får hos hovedparten af kvinder med PCOS kroppen til at danne fedtdepoter.

Hvilket er forklaringen på, at ¾ af kvinder med PCOS er overvægtige.

Det er skidt, fordi overvægt i sig selv nedsætter følsomheden for insulin, så du kommer ind i en ond cirkel, hvor følsomheden falder, insulinet stiger, vægten går op, følsomheden falder og så videre.

Hvilket også er forklaringen på, at du som overvægtig med PCOS kan opleve, at du har meget svært ved at tabe dig, uanset at du holder en fornuftig diæt og træner regelmæssigt.

I svære tilfælde kan PCOS medføre forhøjet kolesterol (især dét, som hedder triglycerid).

Mange kvinder med PCOS kan beskrive ”sukkerflip” eller ”spiseflip”. Altså, at de bare skal have noget at spise lige hér og nu.

Ja, der er nogle kvinder med PCOS, som kan opleve at blive dårlige og svedende, hvis det er et stykke tid siden, at de sidst har spist.

Forklaringen på dette fænomen kan være det forhøjede insulin.
Når vi spiser, stiger blodsukkeret og lidt senere vores insulin, for at vi kan få kalorierne derud, hvor de skal bruges – og dermed holde blodsukkeret normalt.

Men har du forhøjet insulin, kan du risikere, at insulin-niveauet bliver så højt, at blodsukkeret efterfølgende bliver sendt ”helt ned i kælderen”. Og lavt blodsukker gør dig skidt tilpas og koldsvedende, hvilket du kun kan rette op på ved at få noget at spise.
Eller som en kvinde sagde: ” – og pludselig er der røget to Mars-bar ned”. Hvilket naturligvis gør det endnu sværere at holde diæten.

Du kender måske fænomenet i en mildere form, fra du en aften har været ude at spise stor middag ”med det hele”, hvor du så den efterfølgende morgen er skrupsulten og (igen) kan spise et ordentligt morgenmåltid.

Forklaringen er, at kroppen som reaktion på det store måltid aftenen inden har dannet en masse insulin; ja så meget, at det skyder over målet og ud på natten sænker blodsukkeret, hvilket udløser sult.

Hvilke undersøgelser skal du have lavet?
Selv om vores første samtale her giver en begrundet mistanke om, at du har PCOS, er det naturligvis vigtigt at udelukke andre årsager til uregelmæssige menstruationer og barnløshed.

Det sker ved, at du får taget blodprøver, hvor alle de hormoner, som har indflydelse på dine æggestokke, bliver målt. Ligesom du får målt dit insulin og Dine kolesteroler.

Er du på P-piller, minipiller eller anden prævention med hormon(er), giver det ikke mening at måle dine mandlige og kvindelige hormoner, da de bliver påvirket af de hormoner, du får som prævention.

I det tilfælde må vi nøjes med at undersøge dit insulin og dine kolesteroler.

Hvad er behandlingen af den barnløse med PCOS ?
Det helt afgørende i behandlingen af PCOS er at få normaliseret dit insulin.
Dette kan ske ad flere veje: motion, diæt, kosttilskud, medicin og – hvis du er overvægtig – vægttab.

Vi har i årevis vidst, at bare den overvægtige kvinde med PCOS taber 5 – 10% af sin vægt – uanset om du begynder på 90, 110 eller 130 kg – så begynder den onde spiral at vende – og din vægt går yderligere ned.

Det første vægttab er også vigtigt af andre grunde: det er ikke meningsfuldt at bede dig begynde at motionere – løbe eller cykle – hvis du for eksempel vejer 125 kg og måske allerede af den grund har problemer med hofter og knæ.

Da motion er en af de bedste ”mediciner” mod PCOS, er det derfor vigtigt at få din vægt ned, hvor du kan begynde at dyrke motion.

Med hensyn til kosten kan man overordnet sige, at det er vigtigt, at du undgår mad, som sætter insulinet hurtigt i vejret og dermed får dit blodsukker til at fare op og ned.

Jeg plejer at anbefale bogen ”Spis Dig gravid”, som forklarer, hvorledes du bedst sammensætter en diæt, som påvirker dit insulin positivt.

Nogle kan godt løbe lidt sur i diæten, så det gør ikke noget, at du ”synder” en gang imellem – så længe du bare holder fast i de overordnede principper i diæten. Flere ændrer også lidt på den, så den passer bedre til dem – og især deres familie.

De nyeste videnskabelige undersøgelser har vist, at kosttilskuddet myoinositol (Inofolic®) har en bedrende effekt på insulinfølsomheden og dermed sandsynligvis på din evne til at blive gravid.

Jeg har gode erfaringer med Inofolic® hér i Klinikken, hvor jeg anbefaler det til kvinder, hvor de øvrige tiltag (herunder Metformin) ikke har tilstrækkelig effekt.
 Inofolic købes på apoteket eller på www.inofolic.dk

Igennem de sidste 15 – 20 år har man brugt metformin i behandlingen af PCOS.
Metformin er et billigt og ufarligt præparat, som er lavet til behandling af type 2-sukkersyge.

Metformin virker, lige som myoinositol, ved at øge følsomheden for insulin ude i muskelvævet. På den måde skal der ikke så meget insulin til, så insulinniveauet og dermed de mandlige kønshormoner falder.

Det har været diskuteret meget, om metformin-behandling fører til vægttab – det er man ikke enige om. Men langt hovedparten af især overvægtige kvinder med PCOS beskriver, hvorledes metformin har en dæmpende effekt på deres appetit, så de undgår ”sukkerflip”, som jeg skrev om tidligere.

Vi ved også, at metformin øger følsomheden for de hormoner, vi bruger i behandlingen af barnløshed. Sådan, at man kan få samme virkning med mindre doser, hvilket også nedsætter risikoen for overstimulation.

På den baggrund anbefaler jeg alle kvinder med PCOS at tage metformin som en basisbehandling – som støtte til alle de andre tiltag, som skal til for, at du kan blive gravid.

Når din krop er kommet i balance efter en kortere eller længere periode med metformin, vil dine menstruationer begynde at blive regelmæssige, hvilket viser, at du begynder at have ægløsninger.

Nået dértil kan mange kvinder med PCOS blive gravide på helt normal vis derhjemme uden yderligere hjælp.

Hvis du ikke ønsker at blive gravid
Kvinder, der har PCOS, men som ikke ønsker at blive gravide, henvender sig oftest med ønske om behandling af uregelmæssige menstruationer og/eller øget behåring.

Begge dele skyldes som nævnt de forhøjede mandlige kønshormoner.

Har du uregelmæssige menstruationer, og hører du til dém, som gerne må få P-piller
P-piller en god måde at få styr på menstruationerne på.

Har du samtidigt problemer med behåring og uren hud, kan du vælge i en periode på 6-12 måneder at benytte en P-pille (Diane Mite®), som er særlig effektiv mod disse kosmetiske problemer.

Efter de 6 -12 måneder kan du så fortsætte vedligeholdelsesbehandling med en almindelig 2.generations P-pille som f.eks. Cilest®.

Hører du til dem, som ikke må få P-piller, kan du regulere blødninger med minipillen Cerazette®.

I udgangspunktet er hormonspiralen Mirena® ikke så god, da dens hormon kan forværre behåring og uren hud.

Er dit problem alene øget behåring og uren hud, og har du ikke noget præventionsbehov – for eksempel fordi du eller din mand er steriliserede – kan du forsøge med et præparat, spironolacton, som egentligt er et vanddrivende middel.

Men det har vist sig, at stoffet sætter sig de samme steder på for eksempel hår- og talgsække, hvor det mandlige hormon testosteron også skal sætte sig; på dén måde blokerer spironolacton for, at testosteron kan komme til at påvirke hårsækkene og få hår til at gro frem.

Det er her vigtigt, at du husker på, at det tager 90 dage for kroppen at lave et hår; så når du begynder behandling med spironolacton, er det de hår, som ville være kommet frem tre måneder ude i fremtiden, du behandler.

Spironolacton får altså ikke de hår, du allerede har, til at falde af.

Selvom spironolacton er et vanddrivende middel, betyder brugen ikke, at du skal rende og tisse hele tiden. Hos særligt udsatte kan spironolacton påvirke saltbalancen i blodet i uheldig retning.

Derfor får alle, som overvejer at begynde på medicinen, taget blodprøver inden behandlingsstart samt efter én uges og én måneds brug.

Er alle disse prøver normale, kan du nøjes med at få kontrolleret saltbalancen et par gange om året.

Spironolacton kan godt benyttes sammen med P- eller minipiller.

Selv om du ikke skal være gravid, er det stadigvæk en god idé, at du får behandlet ubalancen i dit insulin – dén gør P-piller nemlig ikke noget véd. De fjerner blot (nogle af) konsekvenserne af den.

PCOS er mere end barnløshed
PCOS er en sygdom, du skal leve med resten af dit liv. Den kan holdes i ro, men den vil altid ligge som mulighed hos dig. Som en bjørn i vinterhi.

Kvinder med ubehandlet PCOS løber en større risiko for at udvikle forhøjet blodtryk og type 2-sukkersyge, når de kommer i 50’erne.

Set fra et gynækologisk synspunkt er den øgede risiko for forstadier og kræft i livmoderhulen hos den 40-50-årige kvinde med PCOS, overvægt og udeblevne menstruationer særligt bekymrende.

Som tommelfingerregel plejer jeg at sige, at er du over 35 år og er dit BMI over 35, vil jeg anbefale dig en hormonspiral, som beskytter dig mod at udvikle disse celleforandringer