Årsager hos manden

Sædcellerne dannes i testiklerne under indflydelse af dels det mandlige kønshormon, testosteron, dels et hormon – FSH – fra hjernen (hypofysen), som fuldstændigt svarer til det hormon, som stimulerer ægudviklingen hos kvinden.

I modsætning til hos kvinden, dannes der under normale forhold millioner af sædceller hver eneste time.

Udviklingen til en fuldmoden sædcelle tager omtrent 90 dage, og de fuldt udviklede sædceller lagres i bitestiklerne.

Når du får udløsning, sendes sædcellerne ved hjælp af muskelsammentrækninger ud i sædlederen, op i sædblærerne, ind gennem blærehalskirtlen (prostata) og ud gennem urinrøret.

Sædblærerne danner en energirig væske med sukkerstoffer (fruktose), således at sædcellerne får ”en madpakke med på rejsen”, når de blandes med væsken fra sædblærene. Væske fra sædblærene udgør 2/3 af den mængde sæd, som kommer ud af urinrøret i forbindelse med udløsning.

Den sidste 1/3 af den sæd, som kommer ud ved udløsning, udgøres af væske (sekret) fra blærehalskirtlen (prostata).

Denne væske skal dels neutralisere mælkesyren i kvindens skede, således at sædcellerne kan overleve i skeden.

Dels indeholder væsken fra blærehalskirtlen en række enzymer, som blandt andet har til formål at stimulere kvindens livmoder til på ægløsningstidspunktet at lave bølgeformede sammentrækninger fra livmoderhalsen og op mod toppen af livmoderen, hvor æggelederne afgår.

På denne måde hjælper livmoderen sædcellerne til at komme op til æggelederne.

Mens sædcellerne ligger i bitestiklerne, bevæger de sig ikke – dét ville være spild af energi. Når sædvæsken med sædcellerne ved udløsningen presses gennem urinrøret, stiger temperaturen i væsken og denne opvarmning sætter sædcellerne i gang med at bevæge sig.

Den normale mængde sæd er 2-5 ml per udløsning. Men, som det kan ses af ovenstående, siger mængden af den sæd, som kommer ud ved udløsningen, ikke noget om mængden af sædceller, det vil sige kvaliteten af sæden set i relation til befrugtningsevne.

En mand, som for eksempel producerer 3 ml sædvæske kan godt have normal sædkvalitet, hvorimod mænd, som producerer mere end 10 ml sædvæske per udløsning, ofte har en påvirket sædkvalitet.

Det normale antal sædceller per milliliter sædvæske ligger på 40 – 50 millioner. Alt over 20 millioner regnes for normalt.

Ovenstående kurve viser antallet af sædceller hos en normal mand, som gennem mere end 2 år har afleveret sædprøve hver uge. Læg mærke til, hvor meget mængden af sædceller per milliliter varierer; enkelte prøver ligger flere gange under det normale, ja en enkelt gang er han helt nede på 0.

Så man kan ikke bruge en enkelt måling til at sige noget endeligt om, hvordan den sædkvalitet ér; at antallet en enkelt dag er lavt, er altså ikke ensbetydende med, at din sædkvalitet er dårlig.

Hos mænd med normal sædkvalitet påvirkes antallet af sædceller per milliliter sæd ikke af, at manden har flere udløsninger i løbet af et samleje. Dog har undersøgelser vist, at har du udløsning hyppigere end hvert 10. minut, kan antallet af sædceller blive reduceret.

Som Du kan se af denne kurve, så har manden med 30 – 50 millioner sædceller (per ml) lige så store chancer for at gøre kvinde gravid ved almindeligt samleje som ham, der har 200 millioner.

Chancerne begynder derimod at falde, når antallet af sædceller ligger under 15 millioner (per ml).

Årsager til nedsat sædkvalitet
Hos halvdelen af de barnløse par ligger årsagen til den udeblevne graviditet helt eller delvist hos manden.

Som du kan regne ud fra det tidligere afsnit, er der tre områder, hvor forklaringen på nedsat sædkvalitet kan ligge:

– utilstrækkelig påvirkning af testiklerne fra hjernens styrende hormoner
– nedsat eller helt manglende dannelse af sædceller i testiklerne
– påvirkning af eller stop for sædcellerne, så de enten ikke kan komme fra bitestiklerne og ud gennem urinrøret eller bliver skadede/dør på vejen ud.

Fejl i hjernens produktion af de hormoner, som styrer testiklernes funktion, herunder dannelsen af sædceller, er så sjældne, at jeg ikke vil gå i detalje med dem hér.

Blot vil jeg understrege, at alle mænd, som viser sig at have dårlig sædkvalitet får taget blodprøve til undersøgelse af hormonniveauet. Tilstanden kan sommetider med held behandles med hormonindsprøjtninger.

De hyppigste medicinske årsager til nedsat sædkvalitet skal findes i selve testiklerne.

Nogle skader på testiklerne kan være sket allerede, da du var et foster, hvor du via din mor er blevet påvirket af nogle af de mange hormonforstyrrende stoffer, som findes i vort miljø.

Manglende naturlig nedsynkning af testiklerne, da du var barn, kan også indebære en risiko for senere påvirket sædkvalitet. Testiklerne er meget følsomme overfor varme, hvilket er grunden til, at pungen ændrer udseende afhængigt af, om du er ude i kulde eller i for eksempel sauna.

Men sidder den ene eller begge testikler oppe i lysken, ligger de ved en konstant for høj temperatur. Står tilstanden på i længere tid (år), kan den for høje temperatur giver varig skade på testiklerne med helt ophørt sædcelledannelse til følge.

Årebrok (varicocele på latin) er en godartet udposning på blodkarrene omkring testiklerne, som indebærer, at blodet ikke kan løbe ordentligt væk fra testiklerne og dermed for blodkarrene til at bule ud. Hvilket igen kan medføre for høj temperatur lige op af testiklen og dermed påvirke sædcelledannelsen i negativ retning.

Generelt gælder, at jo større årebrokket ér, jo mere påvirker det sædkvaliteten.

Man skulle tro, at det så ville bedre sædkvaliteten at fjerne årebrokket, men det har ikke indtil nu vist sig at være tilfældet.

Visse sjældne kromosomfejl medfører også nedsat eller ophørt sædcelledannelse.
Så hvis det viser sig, at du har meget dårlig sædkvalitet, vil du også i en blodprøve få undersøgt dine kromosomer (arveanlæg).

Dette er alle årsager, som kommer ”indefra” – og som der ikke er så meget at gøre ved.
Men der kan også være udefrakommende årsager til en nedsat produktion af sædceller.

Helt konkret medicin, såsom kemoterapi mod kræft andetsteds i kroppen. Dette er forklaringen på, at unge og yngre mænd, som gerne vil have børn, men som har fået kræft og skal have kemoterapi, får tilbudt at få frosset sæd ned (på Rigshospitalet), som senere kan bruges til insemination.

Anabole steroider, som ikke kun benyttes af sportsfolk på eliteniveau, men også er ret udbredte i fitness-miljøet, har en meget skadelig effekt på testiklerne, både på sædcelledannelsen og på testosteron-produktionen.

Steroiderne bilder simpelthen hjernen ind, at der er alt for meget testosteron i kroppen og som svar herpå, skruer hjernen ned for testiklerne, som jo producerer testosteronet.

Anvendes steroiderne i lang tid, skrumper testiklerne, og der kan i værste fald gå år, efter du er holdt op med steroiderne, før produktionen af sædceller og kroppens egen testosteron-produktion bliver normal igen. Med deraf følgende nedsat sexlyst, impotens og manglende evne til at gøre din partner gravid.

Hvis du får infektionssygdommen fåresyge i voksen alder, kan den skade testiklerne sædcelleproduktion.

Overvægt forringer også sædkvaliteten. Der sker her en ændring af balancen mellem dine mandlige og dine kvindelige hormoner, mellem testosteron og østrogen, således at der bliver mindre af det første og mere af det andet.

Denne ubalance til fordel for det kvindelige østrogen påvirker både dannelsen af sædceller men også deres bevægelsesmønster, begge i negativ retning.

Den øgede mængde østrogen er også forklaringen på, at meget overvægtige mænd kan udvikle bryster.

Tidligere mente man ikke, at mandens alder spillede den store rolle for hans evne til at gøre en kvinde gravid.

Det har vist sig ikke at være rigtigt.

En stor undersøgelse fra England afslørede, at sandsynligheden for at blive gravid med en mand på 34 år eller derover kun var halvt så stor, som den var med en mand på 25 år og derunder.

Din alder påvirker altså din sædkvalitet.
Dette kan du naturligvis ikke gøre noget ved, hvis du ér blevet 36, når Du læser dette. Men er du i tyverne og taler med din kæreste om, hvornår I gerne vil have barn, kan I lade denne viden indgå i jeres overvejelser.

Forhindringer i sædlederne kan naturligvis også have betydning for, hvor mange sædceller, der kommer ud i forbindelse med en udløsning.
Mænd, som lider af sygdommen cystisk fibrose, kan være født uden sædledere (men med helt normal funktion af selve testiklerne).

Betændelse med chlamydia kan føre til sammenvoksninger i urinrøret og/eller sædlederne – sammenvoksninger, som ikke forsvinder, efter at betændelsen er behandlet.
Har du chlamydia uden at vide det, kan bakterien i sig selv hæmme bevægeligheden af sædcellerne, i værste fald slå dem ihjel.

Tavse betændelser – altså nogen, du ikke mærker til – i blærehalskirtlen (prostata) og sædblærerne kan føre til, at dét sekret, de laver, får en forkert sammensætning og dermed får en negativ indflydelse på sædcellerne, så de enten går til grunde eller ikke bevæger sig, som de skal.

Brug af nogle typer ”lykkepiller” f.eks. Cipralex, kan, i hvert fald i passende høje doser, medføre, at du har svært ved eller slet ikke kan få udløsning.

Udløsning, hvor sæden løber ind i blæren i stedet for som normalt ud gennem urinrøret, kan forekomme hos mænd med sukkersyge (diabetes). Risikoen bliver større, jo dårligere sukkersygen er reguleret.

Hvad kan du selv gøre for at få eller holde en god sædkvalitet?

Overvægt, i hvert fald hvis den er stor, har en negativ indvirkning på sædkvaliteten, så hold dit BMI under 30.

Rygning har også en skadelig effekt på både antallet og kvaliteten af sædcellerne.

Passiv rygning påvirker både din kæreste og dit kommende barn, så forløbet her i kinikken er en god anledning til at holde op med at ryge – eller i hvert fald skære dit cigaretforbrug ned til 5 – 6 cigaretter om dagen.

Regelmæssig rygning af hash (cannabis) ser også ud til at kunne forringe sædkvaliteten (sædcellerne bliver også skæve!).

Til gengæld kan du – i modsætning til din kæreste – frit drikke kaffe, da der ikke er bevis for, at kaffe (koffein) påvirker sædkvaliteten.

Med hensyn til kost og motion er der ikke baggrund for at anbefale andet end, at du følger de almindelige råd om varieret kost og daglig motion.

Der mangler rigtigt gode undersøgelser af, hvorledes forskellige kosttilskud og vitaminpræparater kan forbedre sædkvaliteten.

Mindre undersøgelser peger på, at 3 g carnitine sammen med 66 mg zink og 5 mg folinsyre har en positiv effekt hos mænd med lav sædkvalitet, især på sædcellernes bevægelighed.
Carnitine er en aminosyre, som man gennem flere år har brugt til avlshingste for at bedre deres chancer for at gøre hoppen drægtig – deraf inspirationen til at undersøge effekten på mænd.

Hvorledes undersøges sædkvaliteten?
Gennem en række centrifugeringsprocesser skilles sædcellerne fra sædvæsken, således at prøven til sidst kun indeholder sædceller.
Disse undersøges i mikroskop, hvor jeg ser på
– Antallet af sædceller
– Sædcellernes udseende og form
– Hvordan sædcellerne bevæger sig
da alle tre forhold spiller ind på den samlede bedømmelse af sædkvaliteten.

Antallet af sædceller per milliliter sæd ligger som nævnt normalt på 40 – 50 millioner i den ubehandlede sædprøve.

Er der flere end 10 millioner sædceller per milliliter efter centrifugering (kaldet “oprensning”), er sædkvaliteten normal.
Ligger antallet af sædceller på mellem 2 og 10 millioner per milliliter efter oprensning, siges sædkvaliteten at være reduceret.

Er antallet mindre end 2 millioner per milliliter, er sædkvaliteten stærkt nedsat.

Sædcellernes udseende har også betydning for deres evne til at sætte sig fast på og befrugte kvindens æg. I den ubehandlede sædprøve skal mindst 30% af sædcellerne se normale ud.

Det er naturligvis vigtigt, at sædcellerne har god bevægelighed og altså bevæger sig normalt fremad, således at de kan komme ud i den yderste del af kvindens æggeleder og dér befrugte hendes æg, mens dette stadigvæk er levende.

For at sæden kan siges at være normal, skal mindst 50% af sædcellerne bevæge sig frisk fremad i op til tre timer efter udløsning.

Hvad sker der, hvis din første sædprøve ikke er normal?
En enkelt sædprøve er, som jeg har skrevet tidligere, ikke nok til at bedømme sædkvaliteten, idet du kan have lavet sædprøven lige netop en dag, hvor sædcelleantallet er lavt på grund af de naturlige svingninger.

Om du reelt har nedsat sædkvalitet, kan vi først fastslå, når du har fået gentaget sædanalysen.

Da det som nævnt tager 90 dage at lave en sædcelle, burde prøven ideelt set gentages efter 3 måneder. For hurtigt at kunne berolige de mænd, hvis sædkvalitet reelt er normal, men som blot har afleveret en enkelt, dårlig prøve, gentager vi sædprøven efter en måned.

Det er kun i tilfælde af, at også sædprøve nummer 2 viser nedsat kvalitet, at vi kan tale om, at sædkvaliteten er nedsat, og at du skal undersøges nærmere.

Hvad så, hvis din sædkvalitet bliver ved med at være under det normale?
Er antallet af sædceller kun let til moderat nedsat, og er der blot 1½ – 2 millioner (per ml), som ser normale ud, bevæger sig rigtigt, og som kan bruges til insemination, behøver du ikke at blive undersøgt nærmere.

Det er til den situation – normal kvinde og mand med let til moderat nedsat sædkvalitet – at inseminationsbehandlingen i sin tid blev skabt, og det er også i dén situation, den har den største effekt.

Ligger antallet af sædceller i dine prøver konstant lavt – under 1 million (per ml) – eller har du slet ikke nogen overhovedet, bør du derimod undersøges nærmere.
Dels for at finde årsagen til det lave antal og dels for at gøre noget ved det – hvis man kan.

Dette sker gennem blodprøver, hvor man både undersøger dine kromosomer – om du har en (ukendt) arvelig sygdom eller tilstand, som påvirker testiklerne og sædcelleproduktionen – og dine hormoner. Kombineret med en skanning af dine testikler (som foregår hos én af vore samarbejdspartnere, som er ekspert på området) vil vi ret præcist kunne fortælle dig, hvor årsagen ligger.

Scanningen er også meget vigtig, da det har vist sig, at mænd med svært nedsat sædkvalitet hyppigere har celleforandringer/forstadier eller egentlig kræft i testiklerne, end mænd med normal sædkvalitet har det.

Så ligger din sædkvalitet lavt i flere prøver, vil du blive henvist herfra til blodprøvetagning og scanning af testiklerne.

Finder eksperten noget på scanningen, som bør undersøges nærmere, henviser hun dig med det samme til det videre forløb.

Samtalen om blodprøvesvarene foregår her i Klinikken.

Hvad viser undersøgelserne – og hvad så?
Hvis antallet af sædceller i dine prøver er meget lavt, men hormonsvarene er normale, peger det jo på, at dine testikler fungerer som de skal – men at sædcellerne ikke kan komme ud fra (bi)testiklerne.

Dette stop kan ligge hvor som helst på vejen ud, så det er ikke en tilstand, man kan ændre på ved operation.

Tilbuddet til jer i denne situation vil være reagensglasbehandling, hvor man henter de normale sædceller ud fra dine bitestikler med en tynd kanyle (ja, det lyder grænseoverskridende!) og putter sædcellerne ind i din kærestes æg (proceduren kaldes mikroinsemination eller ICSI).

Har du ingen sædceller i prøverne, og er hormonet FSH lavt, tyder det på, at din hjerne (hypofysen) ikke producerer tilstrækkeligt med de overordnede, styrende hormoner til at holde sædcelleproduktionen i testiklerne i gang.

Dette er en sjælden tilstand, men kan behandles med indsprøjtninger med hormonet FSH.

Den sværeste situation at være i er dén, hvor du ikke har nogen eller meget få sædceller og hormonsvar, som viser, at sædcelleproduktionen er meget lav eller helt ophørt. Her skyldes det lave antal sædceller i prøverne, at der ikke dannes sædceller – eller i hvert fald kun meget få.

I den situation kan man forsøge med reagensglasbehandling med mikroinsemination fra en sædprøve, som er lavet kort tid før, at den skal bruges.

Andre par i denne situation vælger donorinsemination, da chancen for graviditet, forudsat at kvinden er normal, er ganske meget større end ved reagensglasbehandling med dårlige sædceller (Gravid med donorsæd).

Hvordan er det at få at vide, at sædkvaliteten er rigtig dårlig?
Det er rigtig svært for langt de fleste mænd.

At kunne producere sæd er en del af langt de fleste mænds selvopfattelse. Og mange mænd er faktisk ret følsomme overfor situationer, som ændrer på dette billede (det er også derfor, at en del mænd er tilbageholdende med at lade sig sterilisere, men hellere vil have, at det er konen/kæresten, som bliver det).
For der sniger sig – som sådan et bagholdsangreb – en tvivl ind i baghovedet på én; en tvivl, som godt kan være med til at forstyrre ens sexliv, som indtil ”dommen” fungerede normalt og uproblematisk.

Derfor er det ikke usædvanligt i den situation at opleve, at der kan være perioder, hvor du kan have svært ved at få rejsning – og begynder at tvivle på, om du nu også bliver impotent, så sexlivet går helt i stå; eller trækker dig lidt tilbage og undlader at tage initiativ til sex.

Nogle begynder at få dårlig samvittighed over ikke at kunne give partneren dét, hun allermest ønsker sig, nemlig et barn. Og andre bliver bange for, om de manglende sædceller betyder, at hun forlader en.

Oven i dette er det jo ikke et område, mænd er særligt gode til at tale om; det er ikke en situation, man lige vender med arbejdskammeraterne eller vennerne i cykelklubben.

Den vigtigste at få talt med om det, er naturligvis din partner, så hun ikke – oveni usikkerheden om hun nu ikke får barn – også skal gætte sig til og være usikker på, hvor du er henne sådan mentalt set.

Det vigtigste er at vide, at der er mange slags reaktioner på at få at vide, at man måske ikke kan gøre sin kvinde gravid og give hende barn. Og efter en tid ”i kulkælderen” kommer de fleste par ovenpå igen og finder ud af at indrette sig på den nye realitet.

Grafen i dette kapitel er taget fra rapport fra Vidensrådet om ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed”, som du kan læse hér