Hvad står jeg for

Barnløshedsbehandling er både i Danmark og i udlandet blevet big business. Dette betyder, at der de seneste år er etableret store, meget professionelt drevne, private fertilitetsklinikker, som ofte er en del af endnu større, internationale kæder.
Dér er man dygtige, ved lige nøjagtig hvilken behandling, I skal have, og det hele kører bare på skinner.

Men som i andre sammenhænge kan stor også betyde, at den personlige kontakt, nogle af de finere
detaljer forsvinder.
Klinikkerne – både de offentlige og de private – kan være travle, og I vil komme til at møde mange
forskellige læger og sygeplejersker.
Hér i Klinikken bliver I altid set af den samme læge – nemlig mig.
På denne måde lærer vi hinanden at kende, så I får vejledning og behandling, der er tilpasset lige netop Jer.

Det har fra begyndelsen været vigtigt for mig, at I bliver set som to mennesker, som gerne vil stifte familie og have barn sammen – med alt, hvad det indebærer.
Ikke blot endnu et barnløst par i dagens program.
Min klinik er derfor ikke større, end at I altid vil være ”Mie” og ”Jesper” og ikke ”hende med de lukkede æggeledere” eller ”ham med den dårlige sædkvalitet”.

Når dét er sagt, så skal kvaliteten af den behandling, I får her, naturligvis være helt på højde med det bedste af det, I kan få på de store klinikker.
Og det er den.
Barnløshedsbehandling er ét af mine tre fokusområder (de to andre er menstruationsproblemer og
endometriose), som jeg har beskæftiget mig med i over 20 år.

Danske undersøgelser viser, at klinikker, som udfører mindre end 100 inseminationsbehandlinger om året,
har dårligere resultater end de klinikker, som udfører mere end 100.
Så det kan også blive for småt.
I min klinik har vi de sidste mange år udført 200-225 inseminationsbehandlinger om året.
Ikke så mange, at den personlige kontakt bliver truet, men nok til at fastholde og udbygge min faglige
erfaring.

Det kan faktisk sige kort og enkelt: min klinik står for indlevelsesevne, ordentlighed og høj faglig kvalitet.