Revision hjemmeside Mirena Total

Det meste Du behøver at vide om hormonspiraler – på 5 minutter – KLIK HER!

Hvor stor er en hormonspiral?
Der findes tre typer hormonspiral:

• Mirena og Levosert, som er helt identiske, højde og bredde er 32 mm
• Kyleena, som er 30 mm høj og 28 mm bred
• Jaydess, som har samme størrelse som Kyleena

Selve spiralen i Mirena og Levosert er fuldstændigt den samme; det eneste, der adskiller de to, er indpakningen. Og prisen, se senere.

Hvordan virker en hormonspiral?
Spiralen afgiver hele tiden en lille mængde hormon (levonorgestrel) til slimhinden i livmoderhulen.

• Mirena og Levosert afgiver lige efter oplægningen 20 mikrogram hormon i døgnet; efter 5 år falder det til 10-14 mikrogram i døgnet.
• Kyleena afgiver ved oplægningen 17,5 mikrogram hormon per 24 timer; efter 5 år erdén faldet til 7,5 mikrogram
• Jaydess afgiver lige efter oplægningen 14 mikrogram hormon, som efter 3 år er faldet til 5 mikrogram i døgnet.

Når jeg anfører dette, er det for at gøre opmærksom på, at Mirena og Levosert efter 5 år afgiver lige så meget hormon som en Jaydess, som lige er lagt op.
Meget mere om dét længere nede.

Får Du oplagt en hormonspiral, får Du også hormon ind i blodbanen og dermed ud i kroppen.
Du får naturligvis mest med Mirena og Levosert og mindst med Jaydess.
Grafen hér neden under viser hvor meget hormon, Du får ind i blodbanen afhængigt af, hvilken spiral, Du har fået lagt op.
Som Du kan se, får Du med en Kyleena kun 40% af dén mængde hormon, som Du ville få med Mirena og Levosert. Der er til gengæld ikke den store forskel på Kyleena og Jaydess.

Mængden af hormon i blodet har betydning for hyppigheden og sværhedsgraden af dé bivirkninger, du risikerer at få af spiralen.

Hormonet levonorgestrel, som findes i alle fire spiraler, påvirker flere forhold i livmoderen:

• Det gør slimen i livmoderhalskanalen sejt og dermed meget vanskeligt for sædceller at komme igennem og ind i livmoderhulen
• Hormonet får slimhinden i livmoderhulen til at blive helt tynd samt blodtilstrømningen til livmoderen til at falde; udtyndingen af slimhinden gør det svært for sædcellerne at bevæge sig op mod æggelederne og for et eventuelt befrugtet æg at sætte sig fast
• Hormonet hæmmer funktionen af æggelederne

Hvor sikker er en hormonspiral?
Hormonspiral er den sikreste præventionsform, vi kender.
Undersøgelser har vist, at det kun er 1-2 ud af 1000 brugere, som efter et år var blevet gravide, selv om de har haft en Mirena eller Levosert hele tiden.
For Kyleena gælder, at her blev 3 ud af 1000 brugere gravide inden for det første år.

Hvor længe holder en hormonspiral?
Levosert er godkendt til at beskytte mod graviditet i 6 år, Mirena og Kyleena til at beskytte i 5 år, mens Jaydess kun er godkendt til 3 år.

Desværre er der en del læger og gynækologer, som har fået dette galt i halsen og fortæller kvinderne, at ovenstående betyder, at spiralen holder op med at virke efter 6 eller 5 år.
Dét er forkert.
Firmaerne har bare kun lavet undersøgelser og fremlagt data, som dækker 5 eller 6 år. De har ikke lavet længerevarende undersøgelser til at vise, at den ikke beskytter i 7, 8 eller 9 år.

Med hensyn til Mirena og Levosert viser nye videnskabelige undersøgelser, udført uafhængigt af producenterne, at de fleste kvinder kan regne med, at deres spiral beskytter mod graviditet i 7 år.
Det forlyder da også, at producenten af Levosert i 2021 får myndighedernes godkendelse af, at Levosert beskytter mod graviditet i 7 år.

Du skal hér tænke på, at Mirena og Levosert-spiralen efter 5 år stadigvæk afgiver lige så meget hormon per 24 timer, som dén Jaydess, Din teenagedatter lige har fået oplagt som prævention.
Så det er lidt vanskeligt at forstå, at samme dosis hormon ikke skulle beskytte en 45-årig mod graviditet, når den beskytter en 17-årig.

Under alle omstændigheder: jo ældre Du er, jo længere tid kan Du forlade Dig på, at spiralen beskytter Dig mod graviditet.
På baggrund af disse undersøgelser er min anbefaling:
Er Du i første halvdel af 40’erne og bløder Du ikke på Mirena eller Levosert, eller har Dine blødninger ikke ændret sig det sidste års tid, kan Du tillade Dig at se tiden an – aktuelt (2021) ikke over 7 år.
Fik Du lagt en Mirena og Levosert som 45-årig eller senere, kan Du regne med dens beskyttende effekt, indtil Du er ovre overgangsalderen og behøver altså ikke at få den skiftet.

Har Du fået Mirena og Levosert alene for at mindske Dine menstruationsblødninger, kan Du som kvinde i 40’erne og 50’erne tillade Dig at lade spiralskift styre af Dit blødningsmønster.
Vi har eksempler fra Klinikken på kvinder, som i 50-52 årsalderen fortsat ikke bløder på en 10 år gammel Mirena eller Levosert – uden at de er gået i overgangsalderen.

Hvis Du har en Kyleena eller en Mirena som beskyttelse af livmoderslimhinden, mens Du får østrogen i overgangsalderen, må Du regne med, at spiralen kun holder i 5 år.
Levosert beskytter i 6 år. Såvel Mirena som Levosert er sandsynligvis også effektiv i 7 år – men vi véd det ikke (endnu).

Er Du i tvivl, så skriv til os på E-mailkonsultationen.

Er der mange, som må have spiralen fjernet igen det første år?
Alt i alt vil 10-15 % af brugerne af én eller anden grund få fjernet spiralen indenfor det første år. Efter 5 år vil 60% af kvinderne stadigvæk have deres Mirena/Levosert hormonspiral.
Når man gennemgår baggrunden hos dé kvinder, som har måttet have spiralen ud efter kort tid, er der mange af dem, som aldrig skulle have haft spiralen til at begynde med.

Har Du en foroverbøjet livmoder, benytter jeg kun det lille instrument af plastik, som Du ser til højre på billedet. Har Du en bagoverbøjet livmoder, bruger jeg de lidt større instrumenter til venstre.

Med min teknik er jeg tvunget til hele tiden at lade spiralen følge livmoderhalskanalens naturlige forløb op til livmoderhulen. Teknikken indebærer derfor, at der ikke er risiko for, at spiralen bliver lagt det forkerte sted eller stukket gennem væggen i livmoderen.

På videoen kan Du se, hvorledes plastikrøret med spiralen føres op i livmoderhulen – de to ”huller”, Du ser ude i siderne, er udgangen til æggelederne – hvorefter plastikrøret trækkes tilbage og spiralen folder sig ud til et T og lægger sig, som den skal.

Det eneste tidspunkt, Du vil kunne opleve en kortvarig smerte, ér, når plastikrøret med spiralen skal passere åbningen ind til selve livmoderhulen. De 5% af kvinderne, hvor denne teknik ikke kan benyttes, er enten meget unge, har fået lavet kegleoperation eller kejsersnit, eller de kan have taget P-piller eller brugt hormonspiral i mange år. Disse kvinder vil alle få tilbudt en lokalbedøvelse.

Hvis Du vanligvis har smerter ved menstruation, kan det være en god idé, at Du tager Ibuprofen (2 x 200 mg) og Panodil (2 x 500 mg) et par timer inden, Du skal have lagt spiralen. Ellers er der ikke grund til smertestillende medicin.Det er vigtigt, at Du har spist morgenmad eller frokost, inden Du kommer til oplægning af spiral, da lavt blodsukker øger risikoen for kvalme og utilpashed.

Gør det ondt at få fjernet hormonspiral?
Nej, hvis spiralen sidder rigtigt, og lægen kan se spiralens tråde i livmoderhalsåbningen, så gør det mindre ondt at få den fjernet end at få den lagt op.

Hvornår skal hormonspiralen lægges op?
Har Du regelmæssige menstruationer, lægges spiralen op, når Du er på slutningen af en menstruation, altså mens Du stadig bløder (lidt).
Det kan være grænseoverskridende for nogle kvinder at få foretaget en gynækologisk undersøgelse, mens de fortsat bløder.
Hér skal Du tænke på, at formålet med, at spiralen lægges på dette tidspunkt, ér, at perioden, hvor Du pletbløder på hormonspiralen efter oplægningen, skal blive så kort som mulig.

Har Du uregelmæssige menstruationer, kan det være nødvendigt at regulere dem, så spiralen lægges på det bedst mulige tidspunkt.

Tager Du P-piller eller minipiller, skal Du ikke holde op med dem, men tage dem helt frem til, at Du får lagt hormonspiralen. I denne situation behøver Du ikke at bløde først.

Har Du lige født og ammer Du, så Du ikke menstruerer, kan spiralen lægges op på hvilken som helst tidspunkt, som passer Dig, dog tidligst 4 uger efter fødsel.

Kan Du mærke hormonspiralen, når Du elsker?
En korrekt placeret spiral skal Du ikke kunne mærke – heller ikke, når Du har samleje.
Har Du aldrig haft ondt ved samleje tidligere, men har fået det efter, at Du har fået lagt en hormonspiral, bør Du reagere og blive henvist til en scanning og eventuelt en kikkertundersøgelse af livmoderhulen, så man kan finde ud af, om spiralen sidder, som den skal.

Kan Din kæreste?
Er trådene på spiralen klippet af i den korrekte længde, vil enderne af trådene pege væk fra skedeåbningen og dermed væk fra Din mand, når han kommer op i Dig. Nogle mænd fortæller, at de kan mærke en rullende fornemmelse, når de støder mod livmoderhalsen, hvor snorene ligger.Er trådene derimod klippet for korte, så de stikker lige ud ad åbningen til livmoderhalskanalen, kan de risikere at stikke ham, når I elsker. I dét tilfælde kan snorene klippes af oppe i livmoderhalskanalen, så de ikke længere stikker ud.

Kan en spiral vandre?
Nej, det kan den ikke.
Hvis en spiral viser sig at ligge i livmodervæggen, i ar efter kejsersnit, i én af æggelederne eller helt ude i maven (bughulen), er det, fordi den er lagt derude. Den kan ikke flytte sig af sig selv.

Kan Du bruge tampon eller kop sammen med hormonspiral?
Ja, det kan Du.
Undersøgelser tyder ikke på, at der er flere kvinder, hvor spiralen kommer med ud sammen med en tampon eller i forbindelse med tømning af menstruationskoppen.
Menstruationskoppen kan godt suge sig lidt fast til livmoderhalsen, så der danner sig et undertryk, som i værste fald kan trække spiralen med ud. Så sørg for, at Du lige fjerner dette vacuum, inden Du trækker koppen ud. Men læs i øvrigt producentens brugsvejledning.

Hvad bruges hormonspiral til?
Både Mirena, Levosert, Kyleena og Jaydess kan bruges som beskyttelse mod graviditet, altså prævention.

Hormonspiralerne er også godkendt som behandling af forskellige andre problemer:

• Kraftige menstruationer
• Menstruationssmerter
• Endometriose
• Beskyttelse af livmoderslimhinden under østrogenbehandling i overgangsalderen
• Beskyttelse mod celleforandringer i livmoderhulen (hos overvægtige)
• Behandling af lettere forstadier i livmoderhulen
• Behandling af lette gener i forbindelse med overgangsalder
• Forebyggelse af fibromer/muskelknuder i livmodervæggen (måske).

I disse situationer er det typisk Mirena og Levosert-spiralen, som benyttes.

En amerikansk undersøgelse af 1700 kvinder, som havde fået Mirena eller
Levosert mod kraftige menstruationer, viste, at efter et år oplyste 93% af kvinderne, at deres menstruationer ikke længere oplevedes som kraftige; en procent, som var steget til 97%, da man spurgte dem igen, efter de havde haft spiralen i 2 år.

Hvad kan hormonspiral ikke bruges til?
I mange sammenhænge er det en fordel, at hormonspiralen ikke påvirker Din bagvedliggende cyklus, men i nogle tilfælde er det en ulempe, nemlig hvis Du ha

• Ægløsningssmerter
• Cyklisk migræne (migræne ved menstruation og ved ægløsning).

Hvem er ikke egnet til en hormonspiral?
Hos nogle kvinder har hormonet i spiralen nogle uønskede virkninger.

Dét hormon, som findes i hormonspiralerne, har en let mandlig kønshormoneffekt. Dette betyder, at den kan give bumser, øget behåring og tab af håret på hovedet.
Jeg anbefaler derfor ikke hormonspiralerne Mirena og Levosert, hvis Du har eller har haft behandlingskrævende akne (uren hud), generende behåring eller lider af hårtab.

Mirena og Levosert kan påvirke humøret negativt, alt fra fornemmelse af ”at leve i en osteklokke”, nedsat lyst til elskov, let til tårer og til egentlige depressionslignende symptomer.

Er Du derfor inde i en aktiv depression, vil jeg ikke anbefale Dig Mirena og Levosert-spiralen.
Er Du i medicinsk behandling for tidligere depression, kan Du godt forsøge med Mirena eller Levosert, men Du skal være opmærksom på, om Du får behov for større doser medicin, efter Du har fået spiralen.
Der findes endnu ikke undersøgelser af, i hvor høj grad Kyleena har samme bivirkninger, men vi må antage, at når Kyleena kun giver anledning til en hormonoptagelse, som er under 50% af dén, man ser ved Mirena og Levosert, så er hyppigheden og sværhedsgraden af psykiske gener tilsvarende mindre.
Humørpåvirkningen forsvinder igen et par dage efter, at spiralen er fjernet (hvis det er dén, der har skylden).De psykiske påvirkninger synes at være større hos teenagere og helt unge kvinder.

Endelig kan op til 10% af Mirena og Levosert-brugere opleve hovedpine, brystspænding og/eller vægtøgning.
Sidstnævnte skyldes en kombination af væske i kroppen og en stimuleret appetit.

Hos nogle kvinder har livmoderen en facon, så der kan være svært at få plads til en spiral.Livmoderen dannes, mens Du er et foster, ved at to halve livmødre smelter sammen til én. Men nogle kvinder er kun født med den ene halvdel, eller halvdelene er ikke smeltet ordentligt sammen. I sådanne tilfælde kan livmoderhulen vise sig at være for lille til en spiral.

Hvis Du har polyp(per) eller mindre muskelknuder (fibromer) i livmoderhulen, skal disse fjernes, før spiralen kan lægges op. Men store muskelknuder eller muskelknuder, som ikke påvirker livmoderhulens form, behøver ikke at være en forhindring.

Hvilken homonspiral skal Du vælge som prævention?
Er Du under 40 år og har Du alene brug for sikker prævention, anbefales Du som udgangspunkt en Kyleena, da den er mindre og ikke afgiver så meget hormon som ”storesøstrene” Mirena og Levosert.

Er Du over 40, er der flere overvejelser, som peger i hver sin retning.Kyleena mindsker muligvis ikke Dine menstruationer lige så meget som Mirena og Levosert; særligt ikke, hvis Du efter flere graviditeter har en lidt stor livmoder.
Skifter Du hormonspiral hvert 5. år, får Du naturligvis mere hormon med Mirena og Levosert end med Kyleena, så Mirena og Levosert brugt på dén måde øger Din risiko for brystkræft mere end Kyleena (se senere).
Men hvis Du udnytter, at Mirena og Levosert har vist sig at beskytte mod graviditet i i hvert fald 7 år, men Kyleena kun 5, så får Du mindre hormon ved som 43-årig at få en Mirena eller Levosert og så beholde dén, til Du går i overgangsalderen i stedet for at skulle have to Kyleena’er.
Så er der ikke andre ting at tage hensyn til, vil jeg hér anbefale Dig Mirena og Levosert i 7 år ad gangen.

Ønsker Du hormonspiral for at mindske Dine kraftige blødninger, afhænger valget af flere forskellige faktorer, for eksempel størrelsen af Din livmoder og Dit BMI.
Din læge kan i denne situation søge tilskud til Dig uanset, om Du vælger Kyleena, Mirena eller Levosert.

Er Du anbefalet hormonspiral som behandling af endometriose,  vil jeg anbefale Dig Mirena eller Levosert – hvis Din livmoder er stor nok. Er Din livmoder lille, skal Du naturligvis vælge Kyleena.

Har Du brug for hormonspiral som led i hormonbehandling for gener i overgangsalderen, anbefales Du som udgangspunkt Kyleena, men valget må afhænge af en individuel vurdering.

Hvordan bløder Du på en hormonspiral?
I indkøringsperioden kan Du opleve hyppige pletblødninger, som hos de fleste er væk efter 3 måneder. Varigheden af pletblødningerne er helt afhængig af, hvor tyk Din livmoderslimhinde er, når spiralen bliver lagt: jo tyndere slimhinde, jo kortere periode; jo tykkere slimhinde, jo længere pletbløder Du.
Undersøgelser har vist, at perioden kan afkortes, såfremt Du forud for spiraloplægningen behandles med P-piller eller anden slimhindeudtyndende medicin, men hos langt de flest vil det være tilstrækkeligt at lægge spiralen op på slutningen af en menstruation – altså mens Du fortsat bløder lidt – hvor slimhinden er tyndest.
Efter det første år med Mirena og Levosert, vil 20% af brugerne helt holde op med at menstruere – som udtryk for, at slimhinden er blevet så tynd, at der ikke er noget at bløde af. Efter to år er det halvdelen af alle brugere, som vil være ophørt med at bløde.
Kyleena har ikke været på markedet længe nok til, at vi véd, hvorledes kvinder i forskellige aldersgrupper bløder på spiralen.

Kan Du risikere at begynde at bløde, inden spiralen har ligget i 5 år?
Det er især tynde kvinder eller kvinder, som taber sig meget i vægt, mens de har spiralen, som oplever, at de først begynder at pletbløde og siden småbløder i lange perioder, efter at de slet ikke har blødt på spiralen i flere år.
Forklaringen på dette fænomen er dels, at spiralhormonet har tyndet slimhinden i livmoderhulen for kraftigt ud. Dels at hormonet i spiralen gør blodkarrene i livmoderslimhinden mere skrøbelige, så de lettere bløder.
Som Du måske allerede har regnet ud, skyldes Dine tidlige blødninger på spiralen således ikke, at den ikke virker – Du kan sige, at den har virket alt for godt, altså tyndet slimhinden for kraftigt ud.
For at spiralen skal fungere optimalt, skal der være en balance mellem stimulationen af slimhinden – som skyldes påvirkning fra Dit eget østrogen – og hæmningen/udtyndingen – som forårsages af hormonet i spiralen.
Østrogen dannes i fedtvæv, så hvis Du er meget tynd, danner Du eventuelt så lidt østrogen, at slimhinden ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret – hvilket medvirker til blødning.
Du kan også have trænet hårdt og tabt Dig, så kan Du også opleve at begynde at bløde på spiralen.
Og endelig kan Du i slutningen af 40’erne opleve blødning, fordi Dit eget østrogen er faldende. I disse situationer hjælper det sjældent at skifte spiralen.
I disse situationer hjælper det ikke at skifte spiralen!
Blødningerne kan på kort sigt fjernes ved at give Dig et mindre østrogentilskud i 1-3 måneder – nogle kvinder bruger kun plasteret under ferier.
På længere sigt kan det være nødvendigt for Dig at vælge en anden præventions- eller behandlingsform, for eksempel den svagere Kyleena.

Hvis Du derimod er overvægtig – og danner meget østrogen selv – vil Du omvendt kunne opleve, at Du begynder at bløde igen efter et par års blødningsfrihed. I dén situation skyldes blødningerne en reaktion fra slimhinden, så den bliver tyk igen – og bløder.
Er Du over 40 år, vil man kunne fjerne slimhinden i livmoderen og lægge spiralen op igen.

Kan hormonspiraler give blodpropper?
I modsætning til P-piller har Mirena, Levosert, Kyleena og Jaydess ikke alvorlige bivirkninger i form af øget risiko for blodprop.
Tværtimod har undersøgelser vist, at Mirena og Levosert nedsætter risikoen for blodprop.
Du kan derfor godt benytte hormonspiral selv om Du har haft blodprop eller er i øget risiko for at få blodprop. Ligesom den er god til Dig, som ryger og samtidigt er over 35 år.

Påvirker hormonspiralerne Din vægt?
Videnskabelige undersøgelser har vist, at kvinder, som får en Mirena og Levosert, tager omkring et ½ kg på i vægt.
Men dette ændrer ikke ved, at jeg hér i Klinikken hører beretninger fra kvinder, som har taget flere kilo på, efter de har fået Mirena og Levosert. Du kan læse masser af lignende historie på kvindefora på nettet.
Den sødeste historie fra min klinik handler om en kvinde midt i 30’erne, som kom tilbage efter et år og ville have Mirena-spiralen ud igen, selv om den havde fungeret perfekt og fjernet hendes kraftige blødninger. Hun havde aldrig brudt sig om chokolade – men efter at have fået spiralen, kunne hun finde på at stå op om natten og spise chokolade. Hvilket havde betydet, at hun havde taget 10 kg på – og nu skulle spiralen bare ud!

Vi ved ikke helt, hvorfor der er nogle kvinder, der – selv om de holder den samme diæt – tager på efter Mirena og Levosert-oplæggelsen.Men dels kan hormonet i spiralen give anledning til nogen væskeophobning i kroppen, og dels kan det stimulere appetitten (og muligvis ændrer på mæthedsfølelsen).
Så portionerne kan godt blive en smule større uden, at Du lægger mærke til det.

Kan hormonspiraler give kræft?
Det efterfølgende handler kun om Mirena og Levosert, da vi endnu mangler undersøgelser af Kyleena’s bivirkninger på dette område. Vi må regne med, at der alt andet lige er mindre risiko ved en Kyleena – men vi véd det ikke.

Mirena og Levosert beskytter mod kræft i livmoderhulen og kræft i æggestokkene.

Nye undersøgelser fra Danmark og Finland peger på, at Mirena og Levosert til gengæld øger risikoen for brystkræft.
Men risikoen er meget lille.
Hvis Du forestiller Dig to grupper af kvinder: 100.000, som aldrig har brugt Mirena og Levosert og 100.000 kvinder, som bruger Mirena og Levosert, så er der 55, som får brystkræft i den første gruppe, mens der i Mirena og Levosert-gruppen er 70, som får brystkræft. Det lyder voldsomt, at forskellen er 27%.
Men dét dækker altså over en forskel på 15 kvinder ud af 100.000.
Undersøgelserne peger på, at risikoen for brystkræft, når Du har Mirena og Levosert, er højere, når Du er i 40’erne end når Du er i 30’erne.
Risikoen stiger, jo mere hormon, Du får. Altså hvor længe, Du har hormonspiral og hvor ofte, den skiftes.

Hvad skal Du bruge denne viden til?
Hvis Du er i 40’erne og risikoen for brystkræft bekymrer Dig, vil jeg først og fremmest råde Dig til at beholde den samme spiral, så længe den forhindrer graviditet, det vil sige (mindst) 7 år, i stedet for at få den skiftet efter de traditionelle 5 eller 6 år. På dén måde mindsker Du risikoen for brystkæft uden at gå på kompromis med præventionssikkerheden.

Ønsker Du under ingen omstændigheder at fortsætte med Mirena og Levosert, kan Du vælge den svagere spiral, Kyleena, eller sterilisation som prævention.
Har Du i sin tid fået Mirena og Levosert for at reducere Dine menstruationer, hjælper sterilisation jo ikke. I dén situation kan Du overveje at kombinere slimhindefjernelse med oplægning af en kobberspiral eller en svag hormonspiral.

Hormonspiraler og amning
I modsætning til P-piller, som kan påvirke mælkeproduktion, kan Du sagtens anvende Kyleena eller Mirena og Levosert, mens Du ammer. Med Mirena og Levosert kan der komme en lille og efter myndighedernes opfattelse helt betydningsløs mængde hormon over i modermælken.
Så jeg anbefaler en Kyleena, som afgiver mindre hormon end Mirena og Levosert.
Du behøver ikke at vente på en menstruation, før Du kan få lagt spiralen op – den kan lægges op fra 4 uger efter fødslen.

Er det svært at blive gravid, efter Du har brugt hormonspiral?
Det korte svar er: Nej.
I England fulgte man tre grupper af kvinder, som alle holdt op med prævention, fordi de gerne ville være gravide: i den ene gruppe havde kvinderne haft en hormonspiral (Mirena og Levosert), i den anden en kobberspiral og kvinderne i den tredje gruppe stoppede med P-piller.
Undersøgelsen viste, at det var kvinderne, som havde haft hormonspiral, som hurtigst blev gravide, lige efter fulgte kvinderne, som havde fået fjernet deres kobberspiral, medens kvinderne, som ophørte med P-piller, blev senest gravide.
Forklaringen ér, at hormonspiralen, ligesom kobberspiralen, men i modsætning til P-pillerne, ikke påvirker æggestokkene og dermed ægudvikling og ægløsning.

Kan Du få tilskud fra Sygesikringen til hormonspiral?
I Danmark får man ikke tilskud til prævention, så får Du lagt hormonspiral af dén grund, skal Du betale den fulde pris for spiralen (både Kyleena og Mirena koster omkring 1100 kroner, Levosert koster 850 kroner (januar 2021).

Får Du lagt hormonspiral, fordi Du har meget kraftige menstruationer, er der derimod tale om medicinsk behandling af en ”sygdom” og i dén situation kan dén læge, som Du har truffet beslutningen om hormonspiral med, søge Lægemiddelstyrelsen om, at Du får tilskud.

Din læge eller gynækolog kan også søge tilskud til Dig, hvis Du får hormonspiral som en del af en hormonbehandling af gener i forbindelse med overgangsalderen.
Tilskuddet betyder, at spiralen regnes for medicin på linie med alle andre mediciner, så som blodtryksmedicin eller penicillin.
Bruger Du ikke medicin i forvejen, vil tilskuddet være lille (et par hundrede kroner i 2019); bruger Du omvendt megen eller dyr medicin i forvejen, kan Du få spiralen for 200 – 300 kroner.

Har Du flere spørgsmål?
Så husk at skrive dem ned og tag dem med til lægen eller Din gynækolog, så Du husker at få svar på dem, inden Du skal beslutte Dig for eller imod en hormonspiral.