Vejledning til dig, som skal insemineres

Når du skal insemineres, bliver din mands eller en donors sædceller lagt op øverst i livmoderhulen på det tidspunkt, hvor du har ægløsning. På den måde kommer der flere sædceller ud i æggelederen, og turen ud til ægget bliver ikke så lang og besværlig, som hvis den begyndte ved indgangen til livmoderhalsen nede i skeden.

Vi tilbyder, at du bliver insemineret med din mands sædceller, dels hvis han har nedsat sædkvalitet, og du fungerer normalt – og dels hvis I begge fungerer helt normalt – men bare ikke bliver gravide derhjemme.

Insemination med sædceller fra en sæddonor benyttes, hvis din mand slet ikke producerer nogen sædceller. Eller hvis du er lesbisk eller enlig.
Insemination er mest effektiv, hvis den kombineres med en mild hormonstimulation af dine æggestokke.

Insemination foregår ved, at jeg først placerer et lille plasticinstrument i din skede, så jeg kan få et godt overblik over din livmoderhals.
Derefter fører jeg et 1 mm tyndt rør af blødt plastik gennem livmoderhalskanalen op i din livmoderhule.

Mange kvinder tror, at det gør ondt at blive insemineret, men det er ikke rigtigt.
Måske vil du lige mærke et lille ”niv”, når plastikrøret kommer ind i selve livmoderhulen, men langt de fleste mærker ingenting.
Du mærker heller ikke noget til, at sædcellerne bliver placeret oppe i toppen af livmoderhulen.

Lige omkring ægløsningstidspunktet er slimhinden på livmoderhalsen meget sårbar, så du kan godt opleve en lille pletblødning efter inseminationen. Den betyder ikke noget for, om inseminationsforsøget lykkes.

Mange kvinder er bange for, at sædcellerne skal løbe ud igen, som efter normalt samleje – men det sker ikke: den bliver placeret højt oppe i livmoderhulen og løber ikke ud igen. Heller ikke, hvis du griner, hoster eller nyser.

Efter at du er blevet insemineret, bliver du scannet. Ofte kan man ved scanning følge væsken med sædcellerne helt ud til hjørnerne af livmoderen, dér hvor æggelederne begynder.

Størrelsen af ægblæren på ægløsningstidspunktet varierer fra kvinde til kvinde. Så scanningen giver mig også nyttig viden om, hvor stor lige netop din ægblære skal være, før du får ægløsning. I tilfælde af, at der skulle blive behov for en insemination mere.

Inden du går, aftaler vi, hvornår du kan lave en graviditetstest.

Mange par vil også gerne have en ”plan B”: ”Hvad skal der ske, hvis jeg ikke bliver gravid denne gang?” Så den laver vi også dér.

Efter en insemination kan du leve helt normalt, det vil sige, at du kan tage på arbejde umiddelbart bagefter.
Dog fraråder vi dig at dyrke voldsom sport på selve inseminationsdagen. I dagene derefter kan du gøre, hvad du plejer at gøre.

Jeg anbefaler, at I har samleje om aftenen efter en insemination. Dette skyldes, at der i din mands sædvæske er nogle enzymer, som stimulerer din livmoder til at hjælpe sædcellerne på vej ud i æggelederne. Også selv om han ikke har nogen sædceller.

To uger efter inseminationen ved du, om du er blevet gravid.
Uanset om du er blevet gravid eller ej, mailer du til mig på det tidspunkt, så vi kan aftale dit videre forløb.

Det kan godt være psykisk hårdt at være i behandling med insemination: I har tusinde ønsker og håb, og da det ofte først lykkes at blive gravid ved 3. eller 4. insemination, vil du sandsynligvis opleve mange op- og nedture undervejs.

I kan også komme i tvivl, om det nogensinde vil lykkes, når du nu ikke er blevet gravid, selv om timingen af inseminationen har været helt rigtig.
Her skal I huske på, at chancen for at blive gravid ved insemination ligger på 15-20 % pr. forsøg. Det er således ikke noget dårligt varsel, at du ikke bliver gravid ved første eller andet forsøg. Men det er jo let at komme i tvivl i dén situation.

Det kan godt være, at I efter et par inseminationsforsøg har brug for en pause til ”bare at være kærester”. Det sker der naturligvis ikke noget ved; pausen kan være god for jer og bevirke, at I vender tilbage og begynder behandling med nyt overskud.