Endometriose – symptomer, udredning og behandling

Bør jeg undersøges for endometriose?

Dette er ikke en diagnose, men et hjælperedskab bygget på to spørgeskemaer, som forskere har testet grundigt på tusindvis af kvinder. Det kan give dig et praj om, hvorvidt det er værd at tale med din læge om udredning for endometriose.

Dette værktøj er ikke en diagnose og erstatter ikke en lægelig vurdering. Det er en forenklet, patientvendt udgave af to spørgeskemaer, som forskere har testet grundigt på store grupper af kvinder: SAFE-scoren for unge kvinder (Mishra et al., eClinicalMedicine, 2026) og udvalgte spørgsmål fra ENDOPAIN-4D (Puchar A, Panel P, Oppenheimer A, du Cheyron J, Fritel X, Fauconnier A. J Clin Med. 2021;10(15):3216), som indgår i screeningsmodellen for kvinder 18-45 år udviklet af Fauconnier et al. (Fertility and Sterility, 2021). Uanset din score bør du opsøge din læge, hvis du er bekymret for dine symptomer.

Hvad er endometriose?

Endometriose er en sygdom, hvor dén slimhinde, som ellers kun skal findes inde i livmoderhulen, også findes uden for livmoderhulen.

Endometriosen sidder hyppigst i æggestokkene (“chokoladecyster”), omkring eller i endetarmen og på eller i blæren.

Selv om dette slimhindevæv befinder sig uden for livmoderhulen, opfører det sig som slimhinden inde i livmoderhulen.

Det vil sige, at den “udvendige” slimhinde kan bløde i forbindelse med menstruation.

Udover at give smerter, kan blødningerne inde i bughulen give anledning til sammenvoksninger mellem organerne i underlivet: livmoder, æggeledere, æggestokke og endetarm. Hvilket yderligere forstærker smerterne.

Endometriosens sværhedsgrad inddeles i 4 stadier.

Stadium 1 er lette forandringer, som nogle gange er til stede, men også kan være usynlige i perioder. Stadium 2 omfatter også relativt lette forandringer. Hverken stadium 1 eller 2-endometriose kan ses på scanning.

De svære stadier, 3 og 4, og især deres følger (sammenvoksninger), kan sædvanligvis ses ved en grundig underlivsscanning.

Endometriose, som du kan se på ultralydsscanning eller ved en kikkertundersøgelse, er i virkeligheden blot et udtryk for en bagvedliggende sygdom, som vi endnu ikke kender i detaljer. Men vi ved følgende:

Dét blod, som kommer ud i underlivet/bughulen, indeholder også små stykker af levende slimhindevæv.

Dette slimhindevæv har hos kvinder, som har anlæg for endometriose, flere egenskaber, som adskiller det fra den normale slimhinde i livmoderen hos kvinder uden endometriose:

For det første har det en forøget evne til at danne nye, små blodkar, som forbinder sig med blodkarrene i bughinden og dermed sikrer, at slimhindevævet kan overleve og vokse.

For det andet er endometrioseslimhinden i stand til at undertrykke immunforsvarets “skraldemænd” — kaldet makrofager — således at de ikke, som hos raske, kan nedbryde og fjerne slimhindevævet.

Hvad er adenomyose?

Adenomyose — som nogle steder bliver kaldt “intern endometriose” — er en sygdom, hvor slimhinden fra livmoderhulen vokser ind i livmoderens væg, som består af kraftig muskulatur — den skal jo kunne trykke et barn ud under fødslen.

Også inde i muskelvævet opfører slimhinden sig som i livmoderhulen. Det vil sige, at den vokser frem mod menstruationen, hvor den (også) bløder.

Blødning i en muskel er jo det samme som at få et grimt trælår, så adenomyose-sygdommen giver også smerter ved menstruationen.

Muskelvævet reagerer på denne månedlige irritation ved at vokse, så livmoderen bliver større. På dén måde bliver den overflade, som du bløder fra, også større, så menstruationerne bliver også kraftigere.

Adenomyose forekommer hyppigst i 40-års alderen, men kan også opstå hos unge.

Der er således eksempler på, at piger på 14 år har adenomyose med en livmoder lige så stor som en kvinde, der har født børn.

Adenomyose er set fra et graviditetssynspunkt en alvorligere sygdom end endometriose, da den kan forandre livmoderen så meget, at et befrugtet æg ikke har normal slimhinde at sætte sig fast på, og livmoderen ikke kan vokse normalt på grund af den fortykkede væg.

Så er du ung eller yngre og gerne vil have børn — en gang — bør du også undersøges for adenomyose-sygdommen, hvis du har kraftige og smertefulde menstruationer. Især, hvis du oplever en ændring fra aldrig at have haft særligt ondt ved menstruation til at få meget ondt.

Diagnosen adenomyose stilles i dag ved ultralydsscanning, eventuelt suppleret med en MR-scanning, hvis resultatet af ultralydsscanningen er usikkert. Det er en vigtig diagnose at få stillet, fordi adenomyose kan ligne — og optræde sammen med — endometriose uden for livmoderen, men er en anden tilstand med sit eget forløb. Særligt hvis du har et ønske om graviditet, er det afgørende at få afklaret, om dine symptomer skyldes adenomyose, endometriose eller begge dele, da adenomyose i sig selv kan påvirke chancen for at blive gravid og fastholde graviditeten, uafhængigt af eventuel sideløbende endometriose.

Hvor mange kvinder har endometriose?

Vi ved ikke med sikkerhed, hvor mange kvinder der har endometriose.

Videnskabelige undersøgelser peger på, at 10-11% af menstruerende kvinder har sygdommen — i lettere eller sværere grad.

Men ser du alene på dé kvinder, som har medicinkrævende menstruationssmerter, eller som lider af barnløshed, kan du finde endometriose hos op mod halvdelen (50%) af dem.

Som nævnt er hyppigheden af endometriose størst hos kvinder i 30-40 års alderen.

Men dette betyder ikke, at du som teenager ikke kan have endometriose. Faktisk finder du hos teenagere med underlivssmerter endometriose hos hver tredje, og hos 3 ud af 4 hos dé teenagere, hvor vanlig behandling ikke virker.

Så alle eksperter er enige om, at for mange unge kvinder med smerter har uopdaget endometriose — altså uden at de ved af det, og uden at de får den nødvendige behandling.

Hvorledes opstår endometriose?

Endometriose opstår ad tre veje^[1].

Den hyppigste og vigtigste er menstruation ud gennem æggelederne. Det vil sige, at du ikke kun bløder ud gennem skeden under menstruation, men at der også løber lidt blod ud gennem æggelederne og ud i maven (bughulen).

Sådan en “baglæns menstruation” er faktisk meget hyppig, idet den forekommer hos 80% af alle kvinder^[2].

Denne mekanisme forklarer, hvorfor endometriosen ofte viser sig i 30-40 års alderen: jo flere menstruationer, jo flere “baglæns menstruationer”, og jo større risiko for, at slimhindevæv sætter sig fast.

Endometriosecyster, ofte kaldet “chokoladecyster” på grund af farven på det blod, som findes inde i dem, opstår i det gule legeme — “æggeskallen” — efter en ægløsning. Det er meget sjældent, at “chokoladecyster” optræder alene, så har du fået konstateret sådan en, er det vigtigt, at du bliver undersøgt grundigt for endometriose andre steder i underlivet.

Endometriose bag livmoderhalsen og øverst i skeden stammer fra celler, som har ligget i dvale, siden du var et foster. Hos raske udvikler disse celler sig ikke, men — igen på grund af en mangel i immunforsvaret — får disse celler hos endometriotikere mulighed for at udvikle sig til slimhindevæv ligesom dét inde i din livmoder.

Endelig — og meget sjældent — kan endometriose opstå ved, at små stykker slimhinde i forbindelse med menstruation kommer ud i blodbanen, føres rundt i kroppen og ender i for eksempel lunger eller skjoldbruskkirtel.

Endometriose har intet med kræft at gøre. Så du dør ikke af endometriose.

Men sygdommen har en lighed med kræft på dén måde, at du i underlivet har noget væv, som immunforsvaret og hormonsystemet kører på højtryk for at bekæmpe — men som de ikke lykkes med at få fjernet. Og denne “kamp” påvirker alle dele af dit underliv, også dér, hvor der ikke sidder endometriose.

Hvorledes viser endometriose sig?

Når du spørger kvinder med endometriose om, hvilke gener de har af sygdommen, er der tre symptomer, som går igen hos langt de fleste: smerter, træthed og barnløshed.

Det klassiske smerteproblem ved endometriose er menstruationssmerter, der begynder nogle dage før blødningen starter, er stærkest under menstruationen, men strækker sig så som en tyngdefornemmelse i underlivet i et par dage efter, at blødningen er aftaget/ophørt.

Smerterne kan altså vare flere dage end selve menstruationen.

Har du endometriose op ad eller i endetarmen, kan du opleve smerter ved afføring under menstruationen; nogle kvinder undgår helt at have afføring i de dage, de bløder.

Et andet tegn kan være blod på afføringen under menstruation.

Har du endometriose i bunden af skeden (kaldet dyb endometriose), vil dit største problem hyppigst være smerter under samleje — uanset hvor i cyklus du befinder dig, men værst op til menstruationen.

Undersøgelse af endometriosevæv viser, at der dannes et øget antal smertenerver i dette væv. På denne måde bliver der tale om en ond cirkel, hvor den voksende endometriose danner flere og flere smertenerver, så du risikerer at få mere og mere ondt.

De fleste kvinder, som har haft endometriose i flere år — mange jo uden at vide det — vil udvikle smerter fra musklerne i underlivet, således at de også har ondt, når de ikke har blødning.

Disse kvinder kan fortælle, hvordan “det begyndte med, at jeg kun havde ondt ved mens, men nu har smerterne spredt sig ud over hele måneden”.

Disse smerter er ikke direkte forårsaget af endometriosen, men er en følge af de muskelspændinger, som kvinder, der har endometriose, udvikler igennem de år, de har haft endometriosesmerter (se afsnittet “Hvorfor har jeg stadig smerter, selv om alt synligt endometriosevæv er fjernet?” længere nede).

Der er også kvinder, som har endometriose i blæreslimhinden. De kan føle hyppig tissetrang, særligt op til menstruationen, og kan have blod i urinen under menstruationen.

Disse gener vil hyppigt være blevet tolket som blærebetændelse, men der er ikke bakterier at finde i urinen.

Under menstruationerne kan følelsen af at være febersyg med influenzalignende symptomer også være et tegn på, at du har endometriose.

Mange kvinder med endometriose er plagede af træthed. Der kan være mange årsager til træthed; trætheden hos kvinder med endometriose menes at hænge sammen med, at immunforsvaret “kører på overtid” for at bekæmpe endometriosen.

Ligesom du kan være træt, når din krop er i færd med at bekæmpe en infektion som for eksempel influenza. Ved endometriose har du så bare “influenza” hele tiden. Og det bliver du og din krop naturligvis træt af.

Denne forståelse afspejler faktisk et større skifte i, hvordan vi som fagfolk opfatter endometriose. Tidligere blev sygdommen primært betragtet som et lokalt, “kirurgisk” problem i underlivet — noget, man kunne fjerne med en operation, hvorefter problemet i princippet var løst. I dag ved vi, at endometriose i virkeligheden er en systemisk sygdom, som påvirker hele din krop, ikke kun underlivet.^[21]

Jeg plejer at forklare det for mine patienter med influenza-billedet: ligesom når du har influenza, er både dit hormonsystem og dit immunforsvar aktiveret i hele kroppen — ikke kun dér, hvor “infektionen” sidder. Denne kropslige alarmberedskab kan være med til at forklare, hvorfor kvinder med endometriose for eksempel også har en ringere ægkvalitet, selvom æggene ligger langt fra selve endometriosevævet.^[22] Hele dit system er påvirket, ikke kun underlivet — og det er også derfor, behandlingen sjældent kan stå alene på operation, men ofte kræver en bredere tilgang.

En stor del af kvinder med endometriose får først konstateret sygdommen i forbindelse med undersøgelser for udebleven graviditet/barnløshed.

Endelig er der en lille gruppe kvinder, som ikke har mærket noget til endometriosen, fordi de har taget P-piller eller anvendt hormonspiral, men som får den konstateret under en kikkertundersøgelse i forbindelse med, at de bliver steriliserede.

Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der går (alt for) lang tid — ofte 5 til 10 år — fra, at kvinden første gang henvender sig til sundhedsvæsenet med ovennævnte symptomer, og til hun får stillet diagnosen endometriose.

Denne forsinkelse skyldes, at både kvinderne og deres læger kommer til at slå generne hen som “sådan havde min mor og moster det også” eller “sådan er det at være kvinde”.

Især for mange unge kvinder er det et problem, at de ikke får den rigtige behandling i tide, hvorfor de kan risikere at blive kroniske smertepatienter eller ryge ud af uddannelse eller arbejde.

Hvem er i særlig risiko for at få endometriose?

Jo flere, jo hyppigere og jo kraftigere menstruationer, jo større risiko for menstruation gennem æggelederne og dermed større risiko for endometriose.

Så kvinder, som er begyndt at menstruere tidligt — som 12-årige eller tidligere — er i større risiko end kvinder, som er begyndt senere, ligesom kvinder med kraftige menstruationer også er i større risiko.

Anlægget for at udvikle endometriose har vist sig at være arveligt. Nogle undersøgelser peger på, at døtre af mødre, som har endometriose, har op til 7 gange øget risiko for selv at have endometriose. Ligesom det ser ud til, at endometriose hos kvinder, hvis mødre, mostre eller mormor har endometriose, viser sig tidligere og er af større sværhedsgrad, end hos kvinder, hvor der ikke er endometriose i familien.

Har din mor, mormor eller moster endometriose, har du også en øget risiko for at udvikle sygdommen.

Så har du mange menstruationssmerter, og forsvinder de ikke ved sædvanlig behandling (P-piller eller hormonspiral), skal du ikke stille dig tilfreds med en forklaring om, at “sådan havde din mor det også”.

Hun kan jo også have endometriose uden at vide det, så i dén situation bør du blive undersøgt hos en gynækolog med ekspertise i endometriose.

Kan endometriose forebygges?

Nej, sygdommen kan ikke forebygges på samme måde, som for eksempel sygdomme, man kan vaccinere imod.

Men den kan holdes nede, og specielt kan risikoen for følger af sygdommen — sammenvoksningerne — reduceres betragteligt ved rettidig behandling.

Jeg ser desværre for mange, især unge kvinder, som ikke får den rette behandling af deres menstruationssmerter med begrundelsen, at “sådan havde min mor og moster det også”.

Men dét er at vende logikken på hovedet: har din moder og moster oplevet svære menstruationssmerter — måske endda fået fjernet livmoderen på grund af dette — er det jo netop et tegn på, at der kan være endometriose i din familie.

Og at du også har sygdommen.

Det er ikke normalt, at en 13-14-årig pige skal være hjemme fra skolen en uge om måneden på grund af menstruationssmerter.

I den situation bør du henvises til undersøgelse og behandling hos os eller en anden gynækolog med ekspertise i endometriose (husk at spørge, når du bestiller tid).

Men også hvis du er kvinde i 30-40 års alderen og oplever tiltagende smerter under menstruation og/eller samleje, bør du henvende dig til undersøgelse for endometriose.

Hvorledes behandles endometriose?

Har du tydelige symptomer, kan vi ofte igangsætte medicinsk behandling hurtigt ud fra din symptombeskrivelse og en almindelig gynækologisk undersøgelse, uden at afvente en kikkertoperation (laparoskopi) — det er ikke længere et krav, at diagnosen skal bekræftes kirurgisk, før behandlingen kan starte.^[3]

En ultralydsscanning af underlivet bør du dog stadig have foretaget forholdsvis tidligt i forløbet. Den er afgørende for at fastslå, hvilken type endometriose der er tale om — herunder om der er tale om en enkeltstående endometriomcyste på æggestokken, dyb infiltrerende endometriose (DIE) med mulig involvering af tarm eller blære, eller adenomyose. Disse tilstande kan have meget forskellig betydning, ikke mindst for din fertilitet, og kan ikke skelnes fra hinanden uden scanning. Scanningen er derfor ikke en hindring for at komme hurtigt i behandling, men et vigtigt redskab til at målrette behandlingen rigtigt fra starten.

Smertestillende medicin

Uanset hvilken hormonbehandling du eventuelt vælger, vil almindelige smertestillende midler — typisk en kombination af paracetamol og ibuprofen — ofte være et godt supplement, særligt i de første måneder, mens hormonbehandlingen får fuld effekt. Behandlingen kan dog ikke stå alene.

Hormonel behandling

Både endometriose og adenomyose er østrogenfølsomme sygdomme, det vil sige, at de udvikler sig, hvis de stimuleres af østrogen — så alle medicinske behandlinger går ud på at undertrykke din østrogenproduktion og dermed endometriose-vævet.

Den første behandling vil ofte være medicinsk, og her er mulighederne:

• P-piller
• minipillen Slinda (drospirenon)*
• minipillen Visanne (dienogest)*
• hormonspiralen Mirena*
• P-staven Nexplanon*
• P-sprøjten Depo-Provera*
• hormonstaven Zoladex
• GnRH-antagonist-behandling (Ryeqo)

(*indeholder kun ét hormon (gestagen), ikke østrogen).

Alle præparaterne, undtagen Zoladex og GnRH-antagonisten, fungerer også som prævention.

Er der en sammenhæng mellem disse præparater og hjernehindesvulster (meningeomer)?

Flere store befolkningsundersøgelser (bl.a. fra Frankrig^[2] og Danmark^[3]) har i 2024-2026 vist, at nogle former for gestagen — det hormon, der bruges i mange p-piller, minipiller, P-stave og hormonspiraler — er forbundet med en lille øget risiko for en godartet hjernehindesvulst (meningeom). Det gælder bl.a. visse minipiller (desogestrel), nogle P-piller (drospirenon), P-staven Nexplanon samt højdosis hormonspiralen Mirena.

Det lyder alarmerende, men tallene er vigtige at se i deres rette sammenhæng. Meningeom er i forvejen en sjælden sygdom, og langt de fleste er godartede. Den øgede risiko er lille i absolutte tal: for desogestrel er det for eksempel beregnet, at ud af 67.500 kvinder, der bruger det i mere end 5 år, vil der forekomme ét ekstra tilfælde af meningeom, sammenlignet med kvinder, der ikke bruger det.^[3] Selvom det kan lyde af meget, når du hører, at risikoen er “fordoblet”, betyder det i praksis, at din risiko stiger fra at svare til 1 tilfælde til at svare til 2 tilfælde ud af 67.500 kvinder — stadig et meget lille tal.

Risikoen afhænger tydeligt af, hvor længe du har brugt præparatet, og aftager igen i løbet af nogle år, efter du er stoppet. For højdosis hormonspiralen (Mirena) er der for eksempel ikke øget risiko ved brug i under 1 år — først ved mere end 1 års sammenhængende brug ses en svagt øget risiko, som stiger yderligere efter 5 år.^[4] Lavdosis-spiralen (Kyleena) har i den nyeste undersøgelse slet ikke vist en statistisk sikker øget risiko. For dienogest (Visanne) er der endnu for få brugere i de udførte studier til at sige noget sikkert, hverken i den ene eller anden retning.^[5]

Jeg følger løbende med i denne forskning og justerer mine anbefalinger, hvis der kommer nyt, der ændrer det samlede billede. Men som det ser ud nu, er den absolutte risiko så lille, at den for de fleste kvinder ikke bør stå i vejen for en ellers velbegrundet behandling — det er dog naturligvis noget, vi kan tale om individuelt, hvis du er bekymret.

Behandling efter alder og situation

Behandlingen kommer helt an på din alder, på den situation du står i, og hvor endometriose-forandringerne sidder.

Er du 13-15 år gammel og måske ikke færdig med at vokse, vil du i første omgang blive tilbudt minipillen Slinda (24 aktive + 4 placebotabletter i hver pakning).

Slinda sænker dit østrogenniveau en smule, til et niveau der svarer til den allerførste del af din cyklus. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om det har betydning for dine knogler, men da netop de unge år er en vigtig periode for knoglevæksten, følger vi det tæt, indtil vi ved mere.^[6]

Om du skal holde de 4 placebo-dage i hver pakning, eller om du kan tage Slinda helt uden pauser, afhænger af, hvor langt du er i din vækst. Er du fyldt 15 år og har gennemført din vækstspurt, vil jeg som udgangspunkt anbefale, at du springer placebo-dagene over og tager Slinda kontinuerligt. Er du derimod 14 år og fortsat lavere, end piger i din familie plejer at være på din alder, vil jeg anbefale, at du holder de 4 placebo-dage, indtil vi ved, at din vækst er afsluttet.

Kan du slet ikke huske at tage piller, vil jeg anbefale dig P-staven Nexplanon.

Er du 15-25 år og har brug for sikker prævention, har du flere valgmuligheder.

Den løsning, kvinder hyppigst vælger, og som jeg i udgangspunktet anbefaler, er P-piller.

Da du har endometriose, anbefaler jeg, at du tager dem uden pauser eller med så få pauser som muligt.

Hvis din livmoderhule er stor nok — størrelsen måles ved scanningsundersøgelsen — kan du få lagt hormonspiralen Mirena, som har vist sig at være en rigtig god behandling af endometriose omkring livmoderen.

Fordelen ved den er dels, at dens hormon undertrykker endometriosevævet 24-7, og dels, at du ikke skal huske at tage piller.

du kan også vælge minipillen Slinda eller Nexplanon, hvis én af dem passer dig bedre. Kontinuerlig brug af Slinda uden pause er veltolereret i denne aldersgruppe, og de fleste oplever, at deres gener enten forsvinder eller bliver mærkbart bedre.^[7]

Glemmer du en pille?

Vil du gerne være gravid, er det vigtigt, at der bliver “skruet så langt ned” for endometriosen som muligt, inden du forsøger at blive gravid — også selv om du eventuelt skal opereres først.

Den letteste og billigste måde er P-piller eller minipille; valget må afhænge af din alder, vægt, cigaretforbrug og familiehistorie.

Er din endometriose rigtig slem, kan det være nødvendigt for dig at få Zoladex-indsprøjtning eller GnRH-antagonist-behandling inden graviditetsforsøg.

En graviditet udgør en kraftig undertrykkelse af endometriosevævet, men endometriosen aktiveres igen, når din østrogenproduktion øges igen efter fødslen.

For dig, som gerne vil have flere børn, er det derfor en fordel at begynde med den medicinske behandling for eksempel i forbindelse med 8-ugers-undersøgelsen af den nyfødte.

du kan amme på både Slinda og hormonspiralen Mirena; P-piller risikerer at stoppe mælkeproduktionen.

Synes du, at du har fået de børn, du gerne vil have, er hormonspiralen Mirena eller Slinda gode løsninger for dig. Slinda giver, alt andet lige, mere uregelmæssige og uforudsigelige blødninger end hormonspiralen.

Visanne (dienogest) er en kraftigt virkende minipille, som er lavet specielt til behandling af endometriose. Den er meget effektiv og har en solid dokumentation for både smertelindring og reduktion af endometriomers størrelse. Prisen er højere end den traditionelle minipille, og i Danmark bruges den derfor ofte som andet valg, hvis P-piller eller den traditionelle minipille ikke er effektiv nok — ikke fordi den er mindre virksom, men af hensyn til pris og tilskudsregler. Visanne påvirker ikke knoglevæksten.

Depo-Provera er også et gestagenpræparat på linje med Slinda, Nexplanon og Mirena. Men det gives som indsprøjtning hver 3. måned. Den er ikke meget brugt i Danmark. Den virker godt mod endometriose-smerter, men ligesom med Nexplanon er der mange brugere, som fravælger den grundet bivirkninger, mest i form af uregelmæssige blødninger og væske i kroppen. Lang tids brug af Depo-Provera kan føre til afkalkning af knoglerne.

Zoladex-staven er en af de kraftigste “endometriose-undertrykkere”, vi har til rådighed. Den lægges under huden på maven lige ved siden af navlen, og den virker ved — forbigående! — at sætte dig i overgangsalderlignende tilstand, idet den lukker helt ned for din egen hormonproduktion. du vil altså få de samme gener (hedeture, påvirket nattesøvn) som dé kvinder, der er gået rigtigt i overgangsalderen.

Den er også dyr og benyttes enten som forbehandling til en operation eller som sidste udvej, hvor al anden behandling har vist sig utilstrækkelig.

Strækker Zoladex-behandlingen sig over mere end 6 måneder, giver den også afkalkning af knoglerne, så i sådanne (sjældne) tilfælde er det nødvendigt at give en hormonbehandling oveni for at beskytte knoglerne — og fjerne dine hedeture.

GnRH-antagonist-behandling

Som et nyere alternativ til Zoladex findes et antihormon, en såkaldt GnRH-antagonist-behandling, med et præparat, som hedder Ryeqo, og som tages som tablet fremfor indsprøjtning under huden. Virkningen minder om Zoladex — den sænker din egen hormonproduktion — men effekten indtræder hurtigere og kan hurtigt afbrydes ved, at du ophører med at tage pillerne. Ryeqo indeholder også en lille dosis østrogen og gestagen (“add-back”-behandling) netop for at mindske hedeture og beskytte knoglerne under behandlingen. Denne tilskudsbehandling kan godt reguleres lidt, hvis du alligevel har overgangsaldergener af behandlingen.

Ryeqo bruges typisk, hvis P-piller, minipiller eller hormonspiral ikke har givet tilstrækkelig effekt.

Kirurgisk behandling

De hyppigste årsager til kirurgisk behandling af endometriose er:

• endometriose-cyster i æggestokkene, som truer æggestokkenes funktion
• smerter ved samleje grundet dyb endometriose
• endometriose i tarm med mavesmerter og afføringsproblemer
• underlivssmerter som følge af sammenvoksninger

Stort set alle operationer kan udføres med kikkert.

Det skyldes blandt andet, at Danmark har besluttet, at operation af endometriose er en ekspertopgave, som er samlet på få centre — heriblandt Rigshospitalet og Skejby i Århus.

du bliver anbefalet en medicinsk behandling efter operationen enten med P-piller, hormonspiral eller minipiller, for at mindske risikoen for, at endometriosen vender tilbage.

Ikke-medicinsk støtte

Har du haft endometriosesmerter gennem længere tid, udvikler du meget hyppigt samtidige muskelspændinger i bækkenbunden, som kan give smerter, selv når endometriosen er velbehandlet. I de tilfælde kan bækkenbunds-fysioterapi være et værdifuldt supplement til den medicinske behandling.

Behandling af adenomyose

Er den medicinske behandling — typisk med de samme hormonpræparater, som bruges ved endometriose — ikke tilstrækkelig, og ønsker du ikke flere børn, vil fjernelse af livmoderen (hysterektomi) være den mest sikre og definitive behandling.

Ønsker du at bevare din livmoder, fx fordi du ønsker graviditet, findes livmoderbevarende kirurgiske teknikker (adenomyomektomi), hvor kun det forandrede væv fjernes. Denne type kirurgi er imidlertid fortsat på et tidligt og eksperimentelt stadie: der findes ingen randomiserede studier af metoden, kun mindre case-serier, og resultaterne afhænger stærkt af, om din adenomyose er afgrænset (fokal) eller udbredt (diffus) — ved diffus sygdom er resultaterne markant dårligere. Der er desuden en reel risiko for, at livmoderen kan briste under en senere graviditet.

Denne type kirurgi udføres derfor kun på ganske få højt specialiserede centre internationalt — herunder af enkelte navngivne eksperter som Jörg Keckstein i Østrig — og ikke som en almindeligt tilgængelig behandling. Er det relevant for dig, vil det kræve henvisning til et af Danmarks to endometriosecentre (Skejby og Rigshospitalet) for en grundig samtale om de betydelige usikkerheder, der fortsat er forbundet med indgrebet.

Hvorfor har jeg stadig smerter, selv om alt synligt endometriosevæv er fjernet?

Hos nogle kvinder fortsætter smerterne, selv efter en grundig operation, hvor der ikke er efterladt synligt endometriosevæv. Det betyder hverken, at operationen har slået fejl, eller at dine smerter ikke er “rigtige” — der findes en anerkendt forklaring på fænomenet.

Langvarig smerte kan over tid ændre, hvordan dit eget nervesystem opfatter smerteimpulser. Det kaldes central sensibilisering — du kan sige, at nervesystemet er blevet overfølsomt, det vil sige, at det bliver ved med at sende smertesignaler, selv efter den oprindelige kilde (endometriosevævet) er fjernet.^{[8] [9]} du kan sammenligne det med en brandalarm, der er blevet indstillet så følsomt, at den fortsætter med at gå i gang, efter branden er slukket.

Denne mekanisme kan forklare, hvorfor du oplever, at smerterne breder sig til andre dele af kroppen, bliver mere konstante i stedet for cykliske, eller udløses af ting, som ikke tidligere har gjort ondt.

Hvordan finder vi ud af, om det gælder for dig?

Der findes et spørgeskema, Central Sensitization Inventory (CSI), som kan give et fingerpeg om, hvorvidt dine smerter helt eller delvist skyldes denne mekanisme.^[10] Får du en høj score, betyder det, at vi bør tænke bredere end blot selve endometriosen, når vi sammen lægger en plan for din videre behandling. En høj score før operation hænger nemlig ofte sammen med mindre oplevet bedring og lavere livskvalitet efter kirurgi.^[11]

Hvordan behandles central sensibilisering?

Fordi den udløsende faktor sidder i nervesystemet og ikke kun i selve endometriosevævet, virker det bedst med en bred, flerstrenget tilgang, fremfor endnu en operation:^[1]

• Bækkenbunds-fysioterapi
• Kognitiv adfærdsterapi
• Visse typer medicin, der virker direkte på nervesystemets smertebearbejdning — fx bestemte antidepressiva eller lavdosis epilepsimedicin, som bruges til at dæmpe nervesmerter, ikke fordi du er deprimeret eller har epilepsi
• Forskning undersøger i øjeblikket også ketamin-lignende medicin (esketamin) til svær, behandlingsresistent smerte, men dette er endnu ikke en standardbehandling^[12]

Betyder det, at operation er spildt?

Nej. Operation er fortsat vigtig for at fjerne den oprindelige kilde til smerten og for at undgå komplikationer som sammenvoksninger. Men har du haft smerter i mange år, kan det være nødvendigt at supplere kirurgien med en bredere tilgang til selve smerteoplevelsen — ikke fordi vævet ikke var problemet, men fordi nervesystemet i mellemtiden har lært sig selv at holde alarmen kørende.

Endometriose og barnløshed

Hvorledes påvirker endometriose muligheden for graviditet?

Den helt korte version er, at endometriose gør det vanskeligere for dig at blive gravid.

Ikke alene kan sammenvoksninger og arvæv omkring æggestokke og æggeledere gøre det svært eller umuligt for det løsnede æg at komme ind i æggelederen eller for sædcellerne at komme ud til det løsnede æg.

Men derudover er sammensætningen af det sekret, som findes i æggelederne og omkring æggestokkene, anderledes, så det er mere “uvenligt” over for både sædceller og befrugtede æg.

Og endelig er slimhinden i livmoderhulen også anderledes hos kvinder med endometriose.

Så mange kvinder med endometriose får brug for hjælp til at blive gravide, mange af dem med reagensglasbehandling (IVF).

Hos kvinder med ubehandlet endometriose udvikler livmoderslimhinden en tiltagende nedsat følsomhed for det kvindelige hormon progesteron.

Progesteron, som dannes i den tomme “æggeskal” lige efter ægløsningen, har blandt andet til opgave at påvirke slimhinden i livmoderhulen, så den omstiller sig til at kunne modtage og ernære det befrugtede æg.

Men hos kvinder med endometriose er omstillingen i slimhinden ufuldstændig, forløber ikke til ende, som den skal.

Dette forklarer også, hvorfor kvinder med endometriose — selv når de er opererede og behandlede uden noget som helst endometriose tilbage — fortsat har en nedsat chance for at blive gravide sammenlignet med kvinder uden endometriose.

Hvis vi sætter raske kvinders graviditetschance til 1, ligger den hos kvinden med velbehandlet endometriose på 0,6-0,8. Deres befrugtede æg er fine, men slimhinden mangler de sidste trin i omstillingen for at kunne tage imod det befrugtede æg, som derfor ikke sætter sig fast.

Medicinsk behandling, inden du vil være gravid

Hér i Klinikken er vi af dén opfattelse, at det bedrer dine graviditetschancer, hvis endometriosen er maksimalt i ro lige op til, at du målrettet forsøger at blive gravid. For så snart du holder op med den medicinske behandling — og måske endda skal have hormonbehandling, som stimulerer endometriosevævet — vågner endometriosen af den dvale, den har været i under din behandling med P-piller, minipiller eller hormonspiral, og dine graviditetschancer falder, jo flere måneder der går, uden at du bliver gravid.

Så i modsætning til kvinder, som ikke har endometriose, og som måske ikke det første års tid er særligt ihærdige i deres forsøg på at blive gravide, er det vigtigt, at du er mere målrettet, når du ophører med prævention.

Hjælp til graviditet — hvad anbefaler vi?

Har du endometriose eller mistanke om, at du har det, er det en god idé i det mindste at blive ordentligt undersøgt, hvis du ikke er blevet gravid ved “naturmetoden” i løbet af et års tid.

Har du let endometriose, vil du kunne forsøge 2-3 forsøg med hormonbehandling og insemination — naturligvis under forudsætning af, at der er passage i dine æggeledere. Vi ser naturligvis, hvorledes dine æg — og din endometriose — reagerer på hormonbehandlingen, og lægger den videre strategi ud fra denne viden.

Har du sværere endometriose (grad 3 og 4), skal vi først finde ud af, om dine graviditetschancer bedres af, at du bliver opereret først (se næste afsnit).

Hvis dette ikke er tilfældet, anbefaler vi dig IVF-behandling (reagensglasmetoden). Protokollen — altså hvordan dit hormonsystem forberedes forud for behandlingen — vælges individuelt sammen med fertilitetsklinikken.

Tidligere anbefalede vi ofte en længere periode (op til 3 måneder) med medicinsk “nedlukning” af hormonsystemet forud for IVF hos kvinder med endometriose. Nyere og større undersøgelser har imidlertid ikke kunnet bekræfte, at denne forlængede forbehandling giver flere gennemførte graviditeter end en almindelig IVF-protokol, og den internationale retningslinje anbefaler den derfor ikke længere som standard.^[12]

Har din endometriose givet anledning til store chokoladecyster eller udbredte forandringer i bughulen, kan en periode med medicinsk undertrykkelse forud for behandlingen stadig være relevant — men det vurderes konkret, ikke som fast standardforløb.

Anbefales operation for endometriose inden behandling for barnløshed?

Chokoladecyster på æggestokkene skal kun opereres, såfremt de er så store, at de forhindrer æggene i at udvikle sig — eller truer æggestokkens overlevelse. Derudover kan det blive nødvendigt at fjerne cysterne, såfremt de er placeret sådan, at reagensglasbehandling ikke kan gennemføres.

Grunden til, at vi er tilbageholdende med operation, er først og fremmest, at man ved operation kan komme til at skade den sunde del af æggestokkene med dine æg i, således at du bliver dårligere stillet efter operationen, end du var før.

Det er således meget vigtigt, hvis du bliver nødt til at blive opereret for endometriose-cyster i æggestokkene, at der sker mindst mulig skade på den raske del af æggestokken. Og det kræver ekspertise, som du kun finder på Rigshospitalet og Skejby.

du skal derfor ikke lade dig overtale til at blive opereret på dit lokale sygehus eller privathospital; dér er ekspertisen ikke tilstrækkelig til denne type operation.

Tidligere anbefalede vi ikke, at endometriose mellem livmoder og tarm eller i selve tarmen blev fjernet inden behandling for barnløshed.

Nye undersøgelser fra Frankrig (og Århus) synes imidlertid at pege på, at graviditetschancerne øges med omkring 30% hos dé kvinder, som får fjernet denne form for endometriose, inden de forsøger at blive gravide. Og det er både chancen for at blive gravid derhjemme og ved reagensglasbehandling (kunstig befrugtning/IVF), som forbedres.

Den endelige forklaring på denne forbedring mangler vi endnu at få klarlagt, men det handler om at få fjernet dén belastning af hele dit system, som endometriosen udgør.

Både dit hormonsystem og immunforsvar arbejder på overtid i forsøget på at skaffe dig af med endometriosen. Men denne “overreaktion” påvirker graviditetschancerne i negativ retning. Ved at fjerne mest muligt af endometriosevævet kan immunforsvaret aflastes, så det kan “falde til ro”, altså komme ned på normalt niveau.

Det kan også være, at fjernelsen af vævet normaliserer dit progesteron, som har “kørt i overdrive” for at kompensere for endometriosevævets manglende reaktion på påvirkningen fra progesteron.

Og endelig er der forskere, som mener, at den øgede mængde smertenerver, som findes i endometriosevæv, også kan have en negativ indflydelse på evnen til at blive gravid.

Af grunde, vi ikke kender, er der desværre 10-15% af dé kvinder, som har gennemført en vellykket operation for endometriose på eller i tarm, som får forværring af endometriosen, når de får stimulerende hormoner som en del af reagensglasbehandlingen (kunstig befrugtning/IVF) — også selv om de har gennemgået nedregulering i 3 måneder inden.

Men i sidste ende skal beslutningen om operation naturligvis træffes ud fra en vurdering af lige netop din situation og dine ønsker.

Påvirker endometriose din graviditet?

Har du endometriose og bliver gravid, er det vigtigt, at du ved, at din graviditet statistisk set har en højere risiko for visse komplikationer end graviditeter hos kvinder uden endometriose. Det betyder ikke, at du skal gå bekymret gennem hele graviditeten — men det er noget, jeg og din jordemoder eller obstetriker bør holde øje med.

En stor dansk undersøgelse fra Aarhus, som fulgte over 1.700 graviditeter hos kvinder med kendt endometriose, viste, at disse kvinder havde omkring halvanden gange højere risiko for svangerskabsforgiftning (præeklampsi), for tidlig fødsel og fødsel ved kejsersnit, sammenlignet med gravide uden endometriose.^[12] Risikoen for meget for tidlig fødsel var endnu højere — næsten fordoblet.^[13]

Til gengæld fandt undersøgelsen ingen øget risiko for efterfødselsblødning eller for, at barnet var mindre end forventet i forhold til graviditetsalderen.^[14]

Hvad betyder det for dig?

Det vigtigste, du kan gøre, er at sikre, at din jordemoder og læge kender til din endometriose-diagnose tidligt i graviditeten, så I sammen kan holde ekstra øje med tegn på svangerskabsforgiftning og planlægge fødslen med denne øgede risiko i baghovedet. De fleste kvinder med endometriose får en helt normal graviditet og fødsel — men en lidt tættere opfølgning er en fornuftig forholdsregel.

Endometriose og hormonbehandling i overgangsalderen

Har du fået fjernet livmoder og æggestokke (såkaldt makroradikal operation)

Mange tror, at når livmoderen er væk, er der ikke længere brug for gestagen (det hormon, der ellers beskytter livmoderslimhinden) — kun østrogen er nødvendigt.

Det er rigtigt, hvis du aldrig har haft endometriose. Men har du haft endometriose, kan der være mikroskopiske rester af endometriosevæv tilbage andre steder i bughulen, selv efter en grundig operation. Dette væv er stadig følsomt over for østrogen. Gives der østrogen alene, kan det derfor i sjældne tilfælde få resterende endometriosevæv til at vokse igen — og i endnu sjældnere tilfælde er der set eksempler på, at sådant væv omdanner sig til kræft, selv mange år efter operationen.

Derfor anbefaler jeg, at du som udgangspunkt får en kombinationsbehandling med både østrogen og gestagen, selvom din livmoder er fjernet — fremfor kun at vente med at tilføje gestagen, til der eventuelt opstår smerter igen. Skulle smerterne først melde sig, kan sygdommen nemlig allerede have nået at udvikle sig et stykke tid, uden at du har mærket noget.

Denne anbefaling følger for øvrigt den nyeste internationale rådgivning fra både de europæiske og britiske overgangsalder-selskaber,^{[15] [16]} som begge anbefaler kontinuerlig kombinationsbehandling til kvinder med tidligere endometriose — også efter fjernelse af livmoderen.

Har du fået fjernet endometriose-cyster på æggestokkene, men beholdt selve æggestokkene

Her er situationen lidt anderledes. Denne type operation er typisk fertilitetsbevarende, hvilket vil sige, at du normalt også har bevaret din livmoder. Da du stadig har både livmoder og æggestokke, er der større sandsynlighed for, at der er små mængder endometriosevæv tilbage end efter en makroradikal operation.

Jeg anbefaler derfor, at du får et systemisk gestagen som en fast del af din behandling — dette gestagen skal du under alle omstændigheder have for at beskytte din livmoderslimhinde, men mit foretrukne valg i akkurat denne situation er dienogest, som udover at beskytte livmoderslimhinden også har en selvstændig, veldokumenteret evne til at holde endometriosevæv i ro. Det gør dienogest til et mere målrettet valg end andre gestagener i netop denne sammenhæng.

I praksis betyder det, at du får østrogen gennem huden (plaster eller gel) kombineret med dienogest (Visanne) som et selvstændigt, dagligt præparat, fremfor et almindeligt færdigblandet kombinationspræparat.

Endometriose og kræft

du vil på internettet kunne læse, at kvinder med endometriose har en øget risiko for kræft i æggestokkene.

Hér er det vigtigt, at du lige gør dig følgende klart:

Først og fremmest er kræft i æggestokkene helt overvejende en sygdom, som rammer kvinder efter overgangsalderen, hyppigst i 60-års alderen. Altså på et tidspunkt, hvor endometriosen er “brændt ud” som følge af, at den ikke længere stimuleres af østrogen.

Ser vi på de yngre kvinder, hvor endometriosen forekommer hyppigst, er der i Danmark cirka 720.000 kvinder mellem 25 og 44 år.

I denne gruppe opdages i gennemsnit 5 nye tilfælde af æggestokskræft om året for hver 100.000 kvinder. Altså cirka 40 kvinder i denne aldersgruppe.

Men dén kræfttype, som er øget hos kvinder med endometriose, udgør kun 5% af alle tilfælde af æggestokskræft, så nu er vi nede på 2 kvinder om året.

Så endometriose forøger antallet af kvinder med denne kræfttype med 0,3 (0,5-0,2) om året.

Altså ét ekstra tilfælde af æggestokskræft hvert 3. år forårsaget af endometriose.

Det er altså ikke meget!

du kan naturligvis sige, at “jeg kunne jo være den ene” — men der er altså meget større sandsynlighed for, at det ikke bliver dig.

Kostens betydning for endometriose

Der er skrevet rigtigt mange bøger og givet mange forskellige råd om, hvilken kost du som kvinde med endometriose bør spise for at holde endometriosen nede.

Rådene er ofte baserede på enkeltpersoners oplevelser, og nogle af diæterne indebærer en voldsom omlægning af dine kostvaner.

Den traditionelle medicin, som jeg bevæger mig i, har fortsat ikke fundet støtte for, at bestemte diæter kan påvirke selve endometriosens omfang eller udvikling.

Der findes derimod nu god dokumentation for, at kosten kan hjælpe på symptomerne — særligt mavesymptomer og menstruationssmerte. Et kontrolleret forsøg har vist, at en lav-FODMAP-diæt (som begrænser bestemte typer kulhydrat, der gærer i tarmen) kan mindske mavesmerter, oppustethed og bedre din livskvalitet, hvis du har mavesymptomer ved siden af din endometriose.^[17] Der er også dokumentation for, at antioxidant-tilskud kan mindske menstruationssmerte.^[18]

Så jeg anbefaler fortsat, at du som udgangspunkt spiser en almindelig sund, dansk kost med et stort indhold af grøntsager og frisk frugt og ikke så meget fedt og forarbejdede fødevarer — men har du udtalte mavesymptomer, kan det være værd at overveje, hvorvidt en periode med lav-FODMAP-diæt er relevant for dig.

Rygningens betydning for endometriose er mere nuanceret, end du måske tidligere har hørt. Den hidtil største samlede undersøgelse fandt ingen generel sammenhæng mellem rygning og risikoen for at udvikle endometriose.^[19] Men en dansk søskende-undersøgelse har vist, at hvis du i forvejen har en søster med endometriose, kan rygning forstærke din i forvejen forhøjede, familiære risiko yderligere.^[20] Det er altså ikke rygning i sig selv, der ser ud til at være problemet — men kombinationen af rygning og familiær disposition. Uanset hvad, taler alle andre helbredsmæssige grunde naturligvis fortsat kraftigt imod at ryge.

Hvor kan du søge rådgivning?

Ud over den lægelige behandling kan det være en stor hjælp at møde andre, som lever med endometriose eller adenomyose — både for at få praktiske råd og for at føle sig mindre alene med sygdommen.

Endometriose Fællesskabet er den danske patientforening for endometriose, adenomyose og dysmenoré (kraftige menstruationssmerter). Foreningen blev stiftet i 1997 under navnet Endometriose Foreningen og hedder i dag Endometriose Fællesskabet. De tilbyder blandt andet:

• Rådgivning til dig, der lever med endometriose, adenomyose eller dysmenoré
• Fællesskab med andre i samme situation
• Viden om sygdommen, behandling, fertilitet og livet med en kronisk sygdom
• Materiale rettet mod både dig selv, dine pårørende og din arbejdsplads

du finder foreningen på www.endo.dk, hvor der også er en direkte indgang til deres rådgivning.

Kilder

1. ESHRE Guideline: Endometriosis. European Society of Human Reproduction and Embryology, 2022.
2. Roland N, Neumann A, Hoisnard L, et al. Use of progestogens and the risk of intracranial meningioma: a national case-control study. BMJ. 2024;384:e078078.
3. Contraceptive progestogens and incident meningioma — dansk registerundersøgelse. JAMA Netw Open. 2026;9(7):e2622603.
4. Lægemiddelstyrelsen. Produktresumé for Slinda (drospirenon), afsnit om knoglemetabolisme.
5. Garbo G, Barrera E, Shim JY, Boskey ER, Grimstad FW. Use of Continuous Oral Drospirenone for Menstrual Suppression in Adolescents. J Adolesc Health. 2024. doi:10.1016/j.jadohealth.2024.09.004.
6. Chen L. Unveiling the Mechanisms of Pain in Endometriosis: Comprehensive Analysis of Inflammatory Sensitization and Therapeutic Potential. Int J Mol Sci. 2025. PMID: 40004233.
7. Endometriosis-associated pain: mechanism, neuroimmune signature, and translational precision strategies. Endocrine Reviews. 2026. doi:10.1210/endrev/bnag019.
8. Central sensitization in patients with deep endometriosis. Pain Medicine. 2023.
9. The impact of central sensitization on patients’ perceived improvement and quality of life following surgery for chronic pelvic pain: a pilot study. 2024-2025.
10. Central sensitization in women with endometriosis: a cross-sectional study. BMC Women’s Health. 2026. doi:10.1186/s12905-026-04348-8.
11. de Koning R, Dahan A, Metzemaekers J, et al. Esketamine infusion as treatment for chronic endometriosis-associated pain? Study protocol for a randomized controlled trial (EASYlight-study). J Endometr Pelvic Pain Disorders. 2024;17(1):49-56.
12. Glavind MT, Møllgaard MV, Iversen ML, Arendt LH, Forman A, Henriksen TB. Endometriosis and pregnancy complications: a Danish cohort study. Fertility and Sterility. 2017.
13. Erel CT, Nigdelis MP, Ozcivit Erkan IB, Goulis DG, Chedraui P, Giannini A, et al. Endometriosis and menopausal health: An EMAS clinical guide. Maturitas. 2025;202:108715. doi:10.1016/j.maturitas.2025.108715.
14. British Menopause Society. Tool for Clinicians: Progestogens and endometrial protection. Maj 2026.
15. Varney JE, So D, Gibson PR, Rhys-Jones D, Lee YSJ, Fisher J, Moore JS, Ratner R, Morrison M, Burgell RE, Muir JG. Clinical Trial: Effect of a 28-Day Low FODMAP Diet on Gastrointestinal Symptoms Associated With Endometriosis (EndoFOD)-A Randomised, Controlled Crossover Feeding Study. Aliment Pharmacol Ther. 2025;61(12):1889-1903. doi:10.1111/apt.70161.
16. Meneghetti JK, Pedrotti MT, Coimbra IM, da Cunha-Filho JSL. Effect of Dietary Interventions on Endometriosis: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Reproductive Sciences. 2024;31(12):3613-3623. doi:10.1007/s43032-024-01701-w.
17. Tobacco smoking and risk of endometriosis: a systematic review and meta-analysis. 2014 (13,129 kvinder).
18. Kim et al. Familial risk for endometriosis and its interaction with smoking, age at menarche and body mass index: a population-based cohort study among siblings. BJOG. 2021.
19. Sampson JA. Peritoneal endometriosis due to the menstrual dissemination of endometrial tissue into the peritoneal cavity. Am J Obstet Gynecol. 1927;14(4):422-469.
20. Cousins FL, Kirkwood PM, Saunders PTK, Gibson DA. New concepts on the etiology of endometriosis. J Obstet Gynaecol Res. 2023;49(7):1729-1744.
21. Taylor HS, Kotlyar AM, Flores VA. Endometriosis is a chronic systemic disease: clinical challenges and novel innovations. Lancet. 2021;397:839-852.
22. Fan Y, Yang Q, Lin Y, Fu X, Shu J. The effect of endometriosis on oocyte quality: Mechanisms, diagnosis and treatment. Arch Gynecol Obstet. 2025;311:841-850.