Den normale menstruation

Menstruationen er en af de kropslige begivenheder, som er med til at definere kvindelighed: dens opdukken i puberteten er et af tegnene på overgangen fra pige til kvinde og dens ophør i overgangsalderen tegn på, at den fødedygtige alder er overstået.

Når piger har nået en vægt på omkring 46 kg, begynder deres æggestokke og livmoder at ”vågne op”, og pigen får sin første menstruation.  Tidspunktet for den første menstruation har i lang tid ligget stabilt på 13 år i gennemsnit, men det voksende antal overvægtige har betydet, at gennemsnitsalderen er begyndt at falde. I USA er der piger, som er så overvægtige, at de begynder at menstruere fra 8-9 års alderen.

I vores del af verden ser hovedparten af kvinder den regelmæssige menstruation som et bevis på, at de fungerer normalt, er sunde og raske – og ikke gravide. Undersøgelser blandt skandi­naviske kvinder har vist, at selv blandt kvinder med meget kraftige menstruationsblødninger ønsker flertallet ikke ophør af blødningerne, men en reduktion af blødningsmængden, så men­struationerne bliver til at leve med.

Derimod vil mange kvinder gerne have hjælp, hvis menstruationerne i 40’erne slet ikke bliver til at forudse, så hun aldrig kan være sikker på, hvornår menstruationen begynder – og holder op igen.

Længden af Din cyklus defineres som det antal dage, der går fra Din første blødnings­dag under den sidste menstruation til første blødningsdag i den efterfølgende menstruation.
Dette tidsrum er rimeligt konstant for den enkelte kvinde, men der kan være ganske store variationer kvinder imellem: cykluslængder på 21 til 35 dage regnes for normalt.
Cykluslængden aftager i løbet af Dit liv, således at den i gennemsnit er tre dage kortere, når Du er i 40’erne, end da Du var i begyndelsen af 20’erne.

Blødningsperioden hos sunde og raske kvinder mellem 20 og 40 år er i gennemsnit 3-4 dage lang og kan vare op til 8 dage uden at være unormalt lang.

Man kan sige, at på en måde er den månedlige menstruationsblødning udtryk for en fiasko: afstødningen af en livmoderslimhinde, som er udviklet og specialiseret med det ene formål at tage i mod et befrugtet æg – men som ikke har modtaget et sådant.
Begivenhederne i livmoderslimhinden i løbet af en menstruationscyklus er således tæt koordi­neret med udviklingen og løsningen af et modent æg i den ene af Dine æggestokke.

Denne koordination sker i det væsentligste gennem de kvindelige kønshormoner.
Allerede inden den forudgående menstruation er begyndt, dannes der i hjernen (hypofysen) en stigende mængde af det hormon, som er med til at stimulere udviklingen af æg til den næst­følgende cyklus. Dette hormon kaldes derfor det ægstimulerende eller follikelstimulerende hormon (follikel = æg). Eller blot FSH.
De 5-6 æg, som vokser frem i hver cyklus, er omkranset af celler, der danner østrogen, som får livmoderslimhinden til at vokse og blive tykkere. Østrogen får også den slim, som dannes i livmoderhalsen, til at blive tyndere, gennemsigtig og klar til at hjælpe sædcellerne op i livmoderen.

På et tidspunkt falder produktionen af FSH, således at alle æggene holder op med at vokse – undtagen det ene, som af grunde vi ikke kender i detaljer, er udset til at være dét, som skal modnes, løsnes og (måske) befrugtes. Denne udvælgelse sker på 5.-7. dag af Din menstruationsblødning.
Dette ene æg er i stand til at overleve og fortsætte med at vokse og danne østrogen, selv om hjer­nens produktion af FSH falder.

Omkring 13. dag i cyklus er mængden af østrogen i blodet så høj, at den stimulerer hjernen til at danne ægløsningshormonet LH (luteiniserende = ægløsende). Cirka 24 timer efter at dette hormon når sin højeste værdi, sker ægløsningen.

I æggestokken udgør den ”skal”, som er tilbage efter det løsnede æg, det såkaldte gule lege­me (corpus luteum). Dette gule legeme danner det andet kvindelige kønshormon, progesteron.
Hvor den voksende mængde østrogen gennem den første halvdel af cyklus har fået slimhinden i livmoderen til at vokse og blive tykkere, får progesteron slimhinden til at blive mere svampet og blodrig. Så det befrugtede æg får de bedste muligheder for at sætte sig fast og dele sig videre.
Det gule legeme er ”programmeret” til at eksistere i lige nøjagtig 14 dage (med mindre Du er blevet gravid). Er Du ikke blevet gravid, begynder det gule legeme at gå til grun­de, og dets produktion af progesteron falder. Når progesteronmængden i blodet er faldet til­strækkeligt meget, udløses afstødningen af livmoderslimhinden, og menstruationen går i gang.
Under menstruationen afstødes de yderste ¾ af livmoderslimhinden, medens den dybe del, som sidder ind mod livmodervæggen, bliver siddende.

For at begrænse blødningen og dermed undgå, at den menstruerende kvinde får blodmangel eller forbløder, har kroppen en række systemer til at sikre, at menstruationen på den ene side får afstødt den ”gamle” slimhinde, men på den anden side ikke bliver for voldsom.

Dels dannes der små ”blodpropper” i blodkarrene i livmoderslimhinden, således at der ikke kan komme så meget blod ud af disse kar. Disse ”blodpropper” må imidlertid ikke sidde særlig længe, da der så vil danne sig arvæv i den resterende del af livmoderslimhinden, hvilket igen vil forhindre opbygningen af en normal ny slimhinde. Der er således en meget fin balance mel­lem ”blodprop”-dannende og ”blodprop”–opløsende faktorer.

I takt med at menstruationen bliver kraftigere, det vil sige efter et døgns blødning, er ovenstå­ende ”blodprop”-dannelse imidlertid ikke tilstrækkelig til at holde blødningen på et rimeligt niveau. Der dannes derfor i livmoderslimhinden nogle stoffer, prostaglandiner, som påvirker blodkarrene i slimhin­den.
Et af disse stoffer (prostaglandin 2Fα) får karrene til at trække sig sammen. Dannelsen af det­te karsammentrækkende stof stimuleres af progesteron, således at produktionen af de blød­ningsbegrænsende prostaglandiner er på sit højeste, inden menstruationen sætter ind.
Der findes imidlertid også prostaglandiner (E2), som får blodkarrene til udvide sig.
Så også på dette område er der en fin balance mellem karsammentrækkende (= blød­ningshæmmende) og karudvidende (= blødningsfremmende) faktorer.

Allerede 36 timer efter menstruationens indtræden begynder der at gendannes ny slimhinde i livmoderhulen, og efter godt 5 døgn er slimhinden helt gendannet hos den normalt blødende kvinde.