Menstruationsproblemer i 40erne og de tidligere 50ere

Blødningsproblemer i 40erne og de tidlige 50ere.

Det er på dette tidspunkt, at Du kan opleve, at Dine menstruationer bliver kraftigere og mere uregelmæssige.

Og det er i langt de fleste tilfælde helt naturligt.

Det normale

For det første bliver cyklus i gennemsnit 3 dage kortere fra 20’erne til overgangsalderen.

Dette skyldes, at det gule legeme – ”æggeskallen” – ikke producerer hormon så længe, når Du nærmer Dig de halvtreds.

For det andet er kvaliteten af dé æg, Du har tilbage, og som styrer Dine menstruationer, ikke den samme, som den var, da Du var tyve.

Naturen har – heldigvis – indrettet det således, at dé æg, Du løsnede, da Du var 18-20-22 år, var af den allerbedste kvalitet – fordi det er dér, Du efter ”naturens mening” skal være gravid.

Det ville være dumt, hvis Du dér løsnede de dårligste æg og gemte de bedste, til Du blev 45!

Så Dine æg er ikke kun blevet godt 40 år; dé æg, Du har tilbage nu, var allerede ”sløve bananer”, da Du var et foster i Din mors mave. For ellers havde de være løsnet nu.

Jeg plejer at sige, at æggene hos en kvinde i 40erne i stigende grad opfører sig som teenage-drenge: nogle gange sker der ikke et klap, nogle gange sker der noget – med forsinkelse – og andre gange er de helt oppe på beatet.

Og det er ret uforudsigeligt, hvornår de er hvad.

Lige sådan hos Dig: i lange stræk er Dine æg oppe på beatet, og Du har regelmæssige menstruationer, andre gange kan ægløsningen og – dermed menstruationen – være forsinket, og jo mere Du nærmer Dig 50, jo flere gange vil Du opleve, at ægløsningerne – og dermed menstruationerne – hopper en cyklus over.

Udebliver ægløsningerne helt, kan blødningerne fortsætte i ugevis.

Også hér gælder det, at hvis Du har oplevet et større vægttab – frivilligt eller på grund af sygdom – vil dette påvirke Dit østrogen og dermed også Dine menstruationer.

For det tredje har menstruationerne også en tendens til at blive kraftigere i 40erne.

Dette skyldes dels, at jo flere børn, Du har fået, jo større bliver livmoderhulen – og dermed overfladen af dén slimhinde, Du skal afstøde under menstruationen.

Men også, at balancen mellem de stoffer (prostaglandiner) i livmoderen, som har ansvar for at Du på den ene side får udstødt hele slimhinden – bløder – og på den anden side ikke forbløder – at blødningen stopper igen – forskubber sig, i retning af mere af de blødende og mindre af de stoppende.

Du er altså ikke i overgangsalderen, fordi Din cyklus er blevet 4 dage kortere, og Du et par gange har oplevet, at menstruationen har været uregelmæssig.

I dén situation er der ingen grund til at få taget blodprøve – den kan i langt de fleste tilfælde ikke bruges til noget alligevel.

Men at blødningsuregelmæssighederne er normale og naturlige, er jo ikke det samme, som at de ikke er trælse, og at Du behøver at trækkes med dem. Læs om behandlinger længere fremme i dette kapital.

De helt godartede årsager

I 40’erne vil op mod halvdelen af kvinder opleve at få enten polyp(per) eller muskelknuder (fibromer) i livmoderen.

Polypper er udbulinger på slimhinden i livmoderhulen. Før overgangsalderen er langt hovedparten af alle polypper godartede.

I sig selv giver polypper ofte kun anledning til pletblødninger eller blødning under samleje. Men de kan også forstærke de kraftige blødninger, som skyldes alderen, så blødningerne bliver endnu kraftigere.

Fibromer er godartede knuder, som vokser frem af muskelvæggen i livmoderen – derfor kaldes de også muskelknuder.

Det er kun de fibromer, som vokser ind i livmoderhulen, som giver blødningsproblemer.

Har Du ét eller flere fibromer i livmoderhulen, vil de ofte vise sig ved, at Dine menstruationer bliver meget kraftige, sjældnere uregelmæssige.

Både for højt og for lavt stofskifte kan give uregelmæssige menstruationer.

Som tommelfingerregel vil for højt give hyppigere blødninger og for lavt vil give sjældnere blødninger.

Og endelig skal Du huske på, at kvinder i 40’erne altså også kan få chlamydia.

Så hvis Du pletbløder og ikke er i fast forhold, men har haft ubeskyttet samleje, skal det udelukkes, at Du har fået en infektion med chlamydia.

Alvorlige årsager

Du skal naturligvis være opmærksom på, at pletblødning og blødning efter samleje kan være tegn på forstadier eller kræft i livmoderhalsen. Men har dé celleprøver, Du har fået taget hvert 3. år, altid været normale og er Du fortsat sammen med dén mand, Du har levet sammen med de sidste 15-20 år, er risikoen meget lille.

Du kan læse mere om celleforandringer på livmoderhalsen hér.

Kræft i livmoderhulen hos kvinder under 45 er meget sjælden i Danmark: to-tre kvinder får den om året. Risikoen er også meget lille for kvinder på 45-55 år, men i denne periode begynder der at komme kræft hos kvinder, som er særligt udsatte.

Det gælder først og fremmest, hvis Du er overvægtig og (måske) har sygdommen PCOS.

Østrogen dannes i fedtvæv, så når Du er overvægtig, danner Du også mere østrogen. Udebliver Dine ægløsninger, både fordi Du er 48 og måske, uden at vide det, lider af PCOS, ja så har Du stort set ikke menstruation og kommer derfor heller ikke af med slimhinden i livmoderhulen.

Kombinationen af for meget østrogen og manglende afstødning af slimhinden kan føre til forstadier og – hvis tilstanden står på i flere år – til kræft i livmoderslimhinden.

Har Du forhøjet blodtryk eller sukkersyge, har Du også en let forøget risiko for forstadier i livmoderhulen.

En særlig gruppe, som er i øget risiko for kræft i livmoderhulens slimhinde, er kvinder, som er i behandling af brystkræft med medicinen Tamoxifen. Men kræft i livmoderhulen er fortsat sjælden – også hos dem.

Ud af 100 kvinder, som tager Tamoxifen i 5 år, vil de 3 få kræft i livmoderhulen.

Nu, hvor Tamoxifen-behandlingen er udvidet til 10 år, vil antallet af kvinder, som får kræft i livmoderhulen naturligvis også stige. Der er ingen, der kan sige hvor meget, men man regner med en fordobling.

Altså er der 6 ud af 100, som har taget Tamoxifen i 10 år, som får kræft i livmoderhulen.

Du kan læse mere om Tamoxifen og livmoderslimhinden hér.

Hvorledes bliver Du undersøgt

Generer eller bekymrer Dine blødninger Dig, og er Din egen læge i tvivl om årsagen eller behandlingen, er det en god idé, at Du bliver henvist til en nærmere undersøgelse hér.

Allerede Din historie og beskrivelse af Dit problem vil give mig et fingerpeg om, hvad årsagen eller årsagerne kan være.

Dernæst vil Du blive tilbudt en gynækologisk undersøgelse, der blandt andet inkluderer en ultralydsscanning af underlivet, som vil kunne vise, om slimhinden i Din livmoder er fortykket, om Din livmoder er forstørret, og om Du har fibromer.

Selvfølgelig vil Dine æggestokke også blive kigget efter.

Endelig vil jeg hos de fleste slutte af med en minikikkertundersøgelse af livmoderhulen.

Den foregår med en kikkert, som er næsten lige så tynd, som en spiral, som Du kan se på billedet her – det er kikkerten i midten. Foto Størrelse af kikkert.

Den giver mig information om, hvordan Din livmoderhule ser ud, om Du har polypper, om Du bløder fra et kejsersnitsar. Men specielt giver den mig viden om, hvilke behandlingsmuligheder, som er relevante at tilbyde Dig – og hvilken der ikke er.

Hvis der er mistanke om, at Dine blødninger skyldes en hormonforstyrrelse, eller at Du har fået en for lav blodprocent, vil jeg foreslå Dig at få taget nogle blodprøver (på sygehus eller hos Din egen læge).

Det kan komme på tale, at Du skal have taget vævsprøver (biopsier) fra Din livmoderhals eller vævsprøver fra Din livmoderhule.

Dém planlægger vi til en dag, hvor Du kan få dem taget i lokalbedøvelse.

Hos mig bliver der aldrig taget prøver, som gør ondt!

Behandling af kraftige og uregelmæssige menstruationer

Først vil jeg gerne understrege, at det jo ikke er alle kvinder med kraftige eller uregelmæssige menstruationer, som har behov for eller ønsker behandling. Måske ønsker Du blot at få at vide, at ”der ikke er noget galt”.

Har Du så kraftige eller uregelmæssige menstruationer, at de påvirker Dit helbred eller Din livskvalitet, skal vi naturligvis finde en behandling, som både retter sig mod årsagen til blødningerne og Dine ønsker og forventninger til, hvad der skal komme ud af behandlingen.

Nedenfor kan Du læse om dé løsningsmuligheder, Du har at vælge imellem.

Medicinsk behandling uden hormoner

Hvis Du blot ønsker, at blødningerne bliver mindre, men ikke ønsker ”noget med hormoner”, kan Du vælge mellem

• tranexamsyre, som for eksempel Cyklokapron, der styrker de størknende faktorer i Din livmoderslimhinde. Denne behandling vil reducere Dine blødninger med 50%, altså til halvdelen af, hvad den er nu. Cyklokapron har stort set ingen bivirkninger, men ulempen ved dem er, at Du skal tage 9-12 piller hver dag under de kraftige menstruationer.
• gigtmedicin, som for eksempel Ibuprofen 600 mg tre gange dagligt, reducerer også menstruationsblødningerne til næsten halvdelen. Ulempen ved dem ér, at de kan give mavesmerter og mavesår.

Medicinsk behandling med hormon

Hvis Du foretrækker en medicinsk behandling, som også giver Dig sikker prævention, kan Du vælge mellem

• minipillen Cerazette, én eller to piller om dagen vil kunne formindske Dine blødninger lige så meget, som hvis Du tog P-piller. Cerazette øger ikke risikoen for blodpropper, og den skal bare tages inden for de samme 12 timer hver dag – 365 dage om året.
• hormonspiralen Mirena kan Du læse meget mere om hér. Den reducerer Dine blødninger med 80-90 % det første år.

P-piller anbefales ikke til kvinder over 40 år.

Kirurgisk behandling

Fjernelse af polyp

Har Du en polyp i livmoderhulen og er polyppen af en vis størrelse (over 15 – 20 mm) kan den være en medvirkende årsag til Dit blødningsproblem, og i den situation vil det være en god idé at begynde med at fjerne den.

Polyppen fjernes i lokalbedøvelse med en lille kikkert, som kun er 5 mm bred og let kan føres op til polyppen i Din livmoderhule. Hér lægger jeg mere lokalbedøvelse, og når også dén virker, kan jeg fjerne polyppen med en lille el-slynge.

Du kan læse om proceduren i min vejledning, og Du kan se en video af en polypfjernelse her:

Fjernelse af fibrom

Har Du fibrom/muskelknude i livmoderen, afhænger behandlingen blandt andet, hvor i livmoderen fibromet sidder. Det kan Du læse meget mere om i afsnittet om fibromer.

Fjernelse af slimhinden i livmoderhulen

Der kan være flere grunde til, at Du måske hellere vil have en behandling, som løser Dit blødningsproblem hér og nu og én gang for alle:

• Du har ikke brugt spiral før og bryder Dig ikke om tanken om et fremmedlegeme
• Du ønsker ikke behandling med hormon
• Du eller Din mand er steriliseret
• Du har af andre årsager ikke behov for prævention
• Du ønsker under ingen omstændigheder flere børn.

Er Din livmoderhule helt normal, kan Du i den situation vælge at få fjernet slimhinden i livmoderhulen – dén, Du bløder fra.

Du kan læse om behandlingen i min vejledning og Du kan se en video af en behandling hér:

Så her blot kort:

– Behandlingen påvirker ikke Dine æggestokke, så Du går ikke i overgangsalderen
– Behandlingen påvirker ikke Dine slimhinder i skeden, så Du bliver ikke tør
– Behandlingen indebærer 1-2 dages sygemelding
– Mit system (Novasure®) er det mest brugte i hele verden
– 90% af de behandlede kvinder holder helt op med at bløde eller bløde til et trusseindlæg
– Risikoen for, at Du senere skal igennem yderligere kirurgisk behandling er 4%
– Jeg har udført behandlingerne i lokalbedøvelse i næsten 20 år.

Novasure®-behandlingen er således både mere effektiv og indebærer mindre risiko for, at Du skal igennem yderligere behandling, end den traditionelle udskrabning, som fortsat benyttes på nogle sygehuse.

Fjernelse af slimhinden kan ikke benyttes som prævention.

Du kan stadigvæk sagtens få lavet behandlingen, men Du skal så benytte prævention efterfølgende, enten med minipillen Cerazette eller med hormonspiralen Mirena.

Er Du 47 år eller dérover, når Du får foretaget Novasure®-behandlingen, er risikoen for graviditet stort set ikke eksisterende, og de fleste kvinder i dén alder vælger ikke at bruge prævention.

Jeg har ikke, medens jeg har udført disse behandlinger, nogensinde oplevet, at en behandlet kvinde blev gravid.

Fjernelse af livmoderen

Jeg oplever meget tit kvinder, som har haft et uløst blødningsproblem gennem længere tid, give udtryk for, at ”kan vi ikke bare fjerne det hele, jeg har jo ikke alligevel ikke noget at bruge det til”.

Der er selvfølgelig situationer, hvor livmoderen er fyldt med muskelknuder/fibromer eller at andre forhold betyder, at fjernelse af livmoderen er den eneste realistiske løsning på problemet.

Inden Du vælger denne løsning, skal Du dog tænke på, at der dels er tale om et større kirurgisk indgreb, og at kvinder, som får fjernet livmoderen, går tidligere i overgangsalderen end kvinder, som for eksempel får en hormonspiral.

På trods af, at der i dag er en bredere vifte af behandlingstilbud til kvinder med blødningsproblemer, får lige så mange kvinder fjernet deres livmoder i dag – godt 4000 om året – som for 10 og 15 år siden.

Dette peger på, at fjernelse af livmoderen også på sygehuset tilbydes før en måske knap så omfattende behandling.