Blødning efter overgangsalderen

Hvor blødninger inden overgangsalderen er helt naturlige og meget sjældent udtryk for sygdom, er det ikke naturligt at bløde efter overgangsalderen.

Og der er større risiko for, at blødningen er udtryk for noget sygeligt, end før Du gik i overgangsalderen.

Så blødning efter overgangsalderen kan være et faresignal, og det er derfor vigtigt, at Du i dén situation bliver undersøgt.

Man siger, at Du er over overgangsalderen, når Du ikke har blødt i 1 år.

Så hvis Du bløder fra skeden – lidt eller meget – og det er mere end 11 – 12 måneder siden, Du sidst blødte, bør Du blive kigget på af Din praktiserende læge.

Hvis hun ikke kan finde en godartet forklaring på blødningen, kan hun henvise Dig til undersøgelse her hos os.

Sådan bliver Du undersøgt hér

Først vil jeg naturligvis høre Dig fortælle om blødningen: hvordan den opstod, hvor længe den har stået på, om Du tager medicin (for eksempel hormoner eller blodfortyndende medicin), som vil kunne medvirke til at give blødning.

Derefter vil jeg, ligesom Din læge har gjort det, se Din skedeåbning, slimhinden i skeden og livmoderhals nøje efter.

Dérudover vil jeg scanne Dit underliv; dét har de sidste 25 år foregået gennem skeden.

Her tager jeg naturligvis hensyn til, at Du kan have sarte og tynde slimhinder i skeden; undersøgelsen skal ikke gøre ondt.

Ved scanningen gennem skeden kan jeg se Din livmoder, Dine æggestokke, Din blære og den nederste del af Din endetarm grundigt efter.

Får jeg mistanke om, at slimhinden i Din livmoder er tykkere end den må være på dette tidspunkt i Dit liv – for eksempel på grund af en polyp – kigger jeg også Din livmoderhule efter.

Uden brug af andre instrumenter fører jeg forsigtigt og under synets vejledning en lille tynd kikkert op i Din livmoderhule. Du kan se et billede af den lille kikkert hér og Du kan også se to kikkertundersøgelser:

Til slut scanner jeg Dig én gang til.

Har jeg ikke set noget unormalt hos Dig og fundet en godartet forklaring på blødningen, kommer der ikke til at skulle ske mere.

Hvis Du er i behandling for brystkræft med Tamoxifen og bløder fra skeden, gælder der særlige retningslinier, som Du kan læse om her

Giver mine undersøgelser imidlertid mistanke om, at der er noget galt med Din livmoderhals eller slimhinden i Din livmoderhule er for tyk, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at Du får taget  vævsprøver – såkaldte biopsier – fra livmoderen.

Prøverne fra livmoderhalsen er de samme, som tages ved undersøgelse for celleforandringer.

Prøverne fra livmoderhulen kaldes ofte en udskrabning.

Hvis Du har veninder, som hos gynækolog eller på sygehus har fået lavet sådan en udskrabning, vil de kunne fortælle Dig, at prøven er meget smertefuld. Hvilket passer med videnskabelige undersøgelser, som har vist, at smerterne når op på 7-8 på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er de værste smerter. Altså på niveau med smerterne under en fødsel.

Ydermere viser andre undersøgelser, at prøvens kvalitet slet ikke er god nok – ubrugelig – i op til halvdelen af tilfældene.

Jeg finder det uetisk at påføre en kvinde, som af egen læge har fået at vide, at der kan være tale om kræft, og derfor allerede i udgangspunktet er skrøbelig, og som ligger i den for kvinder mest sårbare og ydmygende stilling, en smerte på 7-8 ud af 10 for at tage en prøve, som ikke duer til noget i 1/3 af tilfældene.
Når der eksisterer smertefri alternativer med (stort set) 100%’s garanti for relevant materiale.

I 2008 udviklede jeg, som den første i verden, en metode til at lægge lokalbedøvelse, som dækker hele livmoderen.

På dén måde kan jeg komme til at tage prøver gennem en lille kikkert stort set uden, at Du får ondt overhovedet.
Kvinder, som får taget prøver på dén måde, har smerter svarende til 0-1 på samme smerteskala.

Instrumenterne på videoen kan se store og lidt skræmmende ud – det hele er jo forstørret for, at jeg kan se, hvad jeg laver! – så derfor kan Du her se et billede (Foto Nål og slynge) af, hvor store, de er i virkeligheden.

Du kan læse om selve proceduren i min Vejledning til Dig, som skal have taget prøve fra livmoderhulen.

Viser det sig, at Du har en polyp i livmoderhulen, kan den også fjernes med den lille kikkert, hvilket Du kan se et eksempel på her:

Du kan godt have både polyp og fibrom i livmoderhulen; hvis de ikke er for store, kan de også fjernes hos os, hvilket Du kan se et eksempel på her:

Derudover indebærer min teknik, at jeg altid får taget brugbare prøver. Således, at spørgsmålet, om der er noget sygeligt i Din livmoderhule, bliver besvaret med det samme, svaret fra den mikroskopiske undersøgelse af vævsprøverne foreligger.

Det gør det indenfor en uge.

Hvad kan der være årsagen til blødning

Tynde slimhinder i skeden

Langt de fleste tilfælde af mindre blødning skyldes tynde slimhinder i skeden eller skedeåbningen.

Du kan have mærket andre tegn på dette: at Du hyppigt skal ud at tisse, også om natten, skal skynde Dig af sted, når trangen melder sig, får blærebetændelser eller er generet af tørhed i skeden.

Tynde slimhinder, som bløder, kræver ikke i sig selv behandling, såfremt Du ikke har gener fra dem.

Hvis de generer Dig, kan Du risikofrit behandle dem med østrogen i skeden.

Polyp på livmoderhalsen

Disse er meget sjældent ondartede og kan let fjernes i lokalbedøvelse.

Forstadier og kræft i livmoderhalsen

De fleste nye tilfælde af kræft på livmoderhalsen findes hos kvinder omkring 35 års alderen; derefter falder antallet frem til 75 års alderen, hvor der igen kommer en lille stigning.

Så det er vigtigt, at Du også får taget prøver fra livmoderhalsen.

Behandlingen vil i tilfælde af forstadier være en kegleoperation; hvis Du har meget alvorlige forstadier eller egentlig kræft vil Du blive tilbudt at få livmoderen fjernet (på sygehus).

Forstadier og kræft i livmoderhulen

Man regner med, at omkring 10% af alle tilfælde af blødning efter overgangsalderen skyldes kræft, hyppigst fra livmoderhulen.

Der registreres 700 – 800 nye tilfælde i Danmark om året, og kræft i livmoderhulens slimhinde opstår for 90%s vedkommende hos kvinder over 55 år, og de fleste tilfælde findes hos kvinder i 75-80 års alderen.

Hovedparten af kræfttilfældene findes på et tidligt stadium, da de netop viser sig ved blødning.

I udgangspunktet behandles lette forstadier i livmoderslimhinden (fagsprog: simpel hyperplasi) ikke.

Er Du meget overvægtig eller har Du andre risikofaktorer (forhøjet blodtryk, sukkersyge), vil Du blive tilbudt en kontrol efter et ½ år.

I tilfælde af forstadier, som er moderate (fagsprog: kompleks hyperplasi uden atypi), tilbydes Du medicinsk behandling (tabletter eller hormonspiralen Mirena.

Hér følger jeg Dig med kontroller; første gang efter ½ år.

Ved svære forstadier eller mistanke om kræft anbefales Du, hvis Din tilstand i øvrigt tillader det, fjernelse af livmoder, æggeledere og æggestokke.

En sådan operation foretages på Rigshospitalet og kan i langt de fleste tilfælde ske ved en kikkertoperation, så Du undgår at skulle have maven åbnet helt, hvilket har stor betydning for, hvor hurtigt Du kommer til hægterne igen efter operationen.

Henvisning til Rigshospitalet sker i henhold til Sundhedsstyrelsens kræftpakkeforløb – også selv om der kun er fundet forstadier og ikke egentlig kræft.

En fjernelse af livmoder, æggeledere og æggestokke vil være den eneste og tilstrækkelige behandling for det store flertal af kvinder med forstadier eller kræft i livmoderhulen.

Cyster på æggestokkene

I meget sjældne tilfælde kan blødningen være forårsaget af, at der er kommet en cyste på én af æggestokkene, som producerer hormon og dermed giver blødning.

En sådan cyste vil kunne ses på scanning.

En blodprøve vil også i dén situation kunne afsløre, at Du har for meget hormon i blodet i forhold til Din alder.